Stort efterslæb med at få udskiftet gamle drænrør

2017 har været et usædvanligt vådt år, og der findes vel ikke den landmand i kongeriget Danmark, der ikke på den ene eller anden måde har haft udfordringer med den megen nedbør. Her i starten af 2018 slås mange landmænd stadig med vand på markerne. Et af problemerne er, at vandet ikke bliver ledt ordentligt væk på grund af gamle drænrør, der har for lav kapacitet.

- Der bliver ikke nydrænet det, der er behov for i forhold til den mængde drænrør, der bliver forældet, fortæller Kjeld Morel.

Han er statsautoriseret grundforbedringskonsulent og rådgiver landmænd om dræning og foretager opmåling, projektering og tilsyn med udførelsen af afvandingsprojekter.

Han har to ansatte på kontoret i Nakskov og har aldrig i sine 40 år som selvstændig i jobbet oplevet så mange henvendelser om udskiftning af drænrør.

- Landmændene har fundet ud af, at drænene skal være i orden. Der skal ikke meget nedsat dræneffekt til, før udbyttet falder 20-30 procent. Vi har allerede ordrer inde for projekter i 2019, siger Kjeld Morel.

Gamle rør stoppet til
De fleste marker har drænrør nedlagt, men der findes mange marker, hvor drænrørene ikke er blevet udskiftet i årevis. Kjeld Morel oplever, at de gamle drænrør ofte kan være stoppede til eller gået i stykker, eller at de ikke er placeret dybt nok, og de store landbrugsmaskiner derfor trykker dem i stykker.

I dag lægges drænrørene i 110-130 cm dybde med en afstand på 14-16 meter. Op til 1930’erne dimensionerede man drænrørene til en afstrømning på 0,3 L pr. sekund pr. ha. Fra 1960’erne og frem er drænrørene dimensioneret til en afstrømning på 1 L pr. sekund pr. ha.

- På Sjælland er min vurdering, at kun halvdelen af markerne har drænrør med en kapacitet på 1 L pr. sekund pr. ha., mens det ser lidt bedre ud på Lolland, hvor 70-80 procent har en kapacitet på 1 L pr. sekund pr. ha, siger Kjeld Morel.

Og med de store regnmængder, vi ser, er det ikke utænkeligt, at fremtidens drænrør skal kunne lede endnu mere vand væk.

- Vi er allerede nogle steder begyndt med drænrør med en kapacitet på 1,5 L pr. sekund pr. ha, og det kan også blive aktuelt at bruge filtergrus rundt om drænrørene, så vandet lettere kan løbe igennem. Vi bruger det allerede i dag, hvor der er en tæt, klækket lerjord, forklarer Kjeld Morel.

Vandløb bliver ikke passet
En af de helt store udfordringer i forhold til at få vandet væk fra markerne er kommunernes manglende vedligeholdelse af vandløbene.

- Mange vandløb kan ikke lede vandet væk, fordi kommunerne har neddroslet vedligeholdelsen af vandløbene. Der sker først noget når der kommer vand i de små bysamfunds kældre. Kommunerne ser passivt til, mens landmændenes marker står under vand. Vandløbene skal passes, slås og grødeskæres, og dybden skal være i orden, ellers bliver vandet ikke ledt ordentligt væk. Det ødelægger jordstrukturen, hvis drænet ikke har frit udløb. Det betyder, at jorden aldrig bliver 100 procent tør. Når landmanden kører med sine maskiner på marken, komprimeres jorden, og selvom øverste lag jord er tørt, kan der opstå strukturskader længere nede i jorden. Hård frost eller en tør sommer kan modvirke problemerne, forklarer Kjeld Morel.

I henhold til regler der var gældende da der var statstilskud til dræning, blev ingen udløb anlagt dybere en 10 cm over regulativ bund i vandløbet, så når rørrene i dag er under bunden i vandløbet, er det fordi vandløbet ikke er vedligeholdt efter regulativet.

Han nævner Lolland Kommune som en af de få kommuner, der lever op til sine forpligtelser med at vedligeholde vandløbene.

Gps giver overblik
Opmålingen af marken til nydræning sker i dag med gps, og landmanden kan få sine gamle drænkort lagt ind på en fil sammen med den nøjagtige placering af de nye drænrør. De digitale hjælpemidler giver også andre fordele.

- Maskinstyringen sker hjemmefra, så vi fra kontoret kan give entreprenøren besked om, hvor han skal grave, og hvor dybt han skal grave, samt hjemmefra kontrollere dybde og fald på de nedlagte dræn, fortæller Kjeld Morel, som netop nu følger, hvordan det går med nedlægningen af drænrør på 25 ha hos landmand Vagn Brædder på Vantorevej ved Nysted.

Han er også med i et forsøg med Københavns Universitet, hvor det skal undersøges, om det giver en bedre udnyttelse af kvælstoffet, hvis man lægger drænene dybere ned. Der undersøges ned til to meters dybde.

- Hvis planternes rodnet kan optage mere kvælstof, og man dermed kan mindske udledningen til vandløb bare ved at lægge drænrørene dybere, er det en god og simpel løsning, siger Kjeld Morel.

Forsøget løber over de næste fem til 10 år.