Landbruget indtog scenen

Bæredygtigt Landbrugs årlige sommermøde var i år henlagt til Borreby Gods ved Skælskør. Her bød godsejer Joachim Castenschiold velkommen til de omkring 70 fremmødte landmænd.

Borreby Gods daterer sig tilbage til 1556, og godset driver 1.200 hektar med ren planteavl som hvede, byg, sukkerroer, raps, majs og frøgræs.

To veteranbusser fra Danmarks Busmuseum stod klar til at fragte de mange fremmødte en tur rundt på markerne. Her fortalte driftsleder Jacob Rasmussen og planteavlsrådgiver og tidligere direktør for Bæredygtigt Landbrug, Vagn Lundsteen, om godsets planteproduktionen på de 1.200 ha., hvoraf cirka halvdelen er i forpagtning.

- Det er en meget tør egn, vi har stort set ingen nedbør fået i maj og juni. 1,8 mm regn er det blevet til i maj, fortalte Jacob Rasmussen.

Landmændene kunne da også ved selvsyn se, at jorden var knastør med store sprækker på det stykke, hvor der dyrkes brødhvede, som der er sået på 400-500 ha. Alligevel stod brødhveden fint, som Jacob Rasmussen konstaterede.

Holder fast i roer
Dernæst gik turen over på den 50 ha. store roemark.

- Vi såede roerne 10. april som nogle af de første i Danmark. Man kan ikke se på roerne, at det er så tørt, men de begynder snart at ændre sig og lukke sig sammen, hvis vi ikke får noget regn. Men regnen kommer nok først, når vi tænder for mejetærskeren. Jeg prøvede at tænde den forleden i håb om, at regnen ville komme, sagde Jacob Rasmussen med et smil på læben.

Han fortalte også, at Borreby Gods holder fast i roerne, fordi de nye regler, hvor Nordic Sugar står for transporten af roerne til fabrikken, har været en fordel for godset og mindsket omkostningerne.

- Det har gjort, at roerne har kunnet konkurrere med andre afgrøder, sagde Jacob Rasmussen.

Vagn Lundsteen oplyste, at markerne i området var meget plaget af gæs.

- I februar og marts er markerne helt græsset ned på grund af gæssene. Det er dybt deprimerende og ødelæggende for afgrøderne, sagde han.

Borreby Gods driver som udgangspunkt jorden pløjefrit. Helt undgå at skulle pløje, kan de dog ikke.

- Vi pløjer, hvor det er slemt med græsukrudt, det drejer sig vel om cirka 150 hektar, fortalte Jacob Rasmussen.

Veteranbusserne gjorde også holdt ved markerne med maltbyg og græsarten rødsvingel, inden de kørte retur til godset, hvor det var tid til lidt godt at spise fra den til lejligheden opsatte pølsevogn.

Teater og landbrug
Godsejer Joachim Castenschiold er uddannet skuespiller, og han så med sommermødet en god mulighed for at kombinere sine to interesser teater og landbrug.

- Jeg synes, at Bæredygtigt Landbrug gør det godt. De er gode til at rette fokus på landbrugets problemer. Jeg føler, at de har givet landbruget en ny stemme. Så da jeg hørte om planerne for et sommermøde fra Vagn Lundsteen, ville jeg gerne bakke op om sagen. Her får landbruget mulighed for at komme på scenen, sagde Joachim Castenschiold.

Og det var vel at mærke i bogstaveligste forstand. For efter markturen og en snak med landmandskollegerne ved pølsevognen fortsatte sommermødet i den teatersal, som Joachim Castenschiold har indrettet i godsets mest majestætiske lade fra 1593.

Herfra har han siden 2012 har drevet Danmarks eneste herreborgsteater Borreby Teater, men ved sommermødet var skuespillerne på scenen skiftet ud med landbrugets mænd.

Vigtigt at stå sammen
Flemming Fuglede, formand for Bæredygtigt Landbrug (BL), sagde fra scenen, at det var Bæredygtigt Landbrugs opgave at samle de danske landmænd.

- Alle danske landbrugsorganisationer må sande, at vores modstandere bruger selv den mindste sprække. Derfor skal vi stå sammen, opfordrede Flemming Fuglede og glædede sig over, at BL med medlemmernes hjælp fik Landbrug & Fødevarer med i sagen om vandområdeplanerne, og at de to organisationers advokater har haft et godt samarbejde i Vestre Landsret.

Medlem af BL, Torben Vagn Rasmussen, holdt undervejs et indlæg, hvori han efterlyste, at danske politikere ser mod Sverige, hvor man baserer kontrollen på målinger i stedet for modelberegninger.

- Der er fint vandmiljø i Skåne, selvom der gødskes efter planternes behov. Den svenske stat bruger en næringsbalance, hvor hver der udarbejdes et regnskab over gårdens input og output af kvælstof. Det afgørende er, at Sverige ikke har kvælstofkvoter. Det kunne Danmark lære af, som han sagde fra scenen.

Økologien fik også et par ord med på vejen fra Torben Vagn Rasmussen for ikke at være bæredygtig, som han citerede svenske forskere for:

- Økologien reducerer høsten kraftigt og kan ikke forsørge en voksende befolkning. Økologi er ikke sundere, og dyrkningsformen er ikke bedre for miljøet, sagde han.

Det nytter at kæmpe
Juristerne i Bæredygtigt Landbrug fortalte om deres arbejde med især høringssvar, som de skriver 15-30 af om året og bruger aktivt. Blandt andet den målrettede kvælstofregulering, de skærpede fosforlofter og krydsoverensstemmelse af §3-arealer har BL beskæftiget sig med.

- Nytter det noget. Svaret er ja. I høringsnotaterne kommer der uddybende forklaringer, og nogle gange modsiger myndighederne sig selv. Det giver argumenterne lidt mere tyngde, når vi aktivt kan bruge høringssvarene, og myndighederne bliver også klogere, forklarede jurist og landmand Maiken Bak Jensen.

Hun rådede forsamlingen til selv at skrive høringssvar og gøre det til en rutine at tjekke kommunernes hjemmesider for høringer.

- Husk, at det er jer, der kender området og ved, hvilken betydning det får for jer. Det er sådan set bare det, I skal fortælle kommunen, sagde hun.

Også i forhold til den offentlige debat er det vigtigt, at landmændene kommer på banen.

- Det er vigtigt, at I selv gør noget og skriver læserbreve. Og det er rigtig godt, hvis I har nogle referencer til rammevilkår og kan sige, hvad det betyder for jer på jeres bedrift, opfordrede kommunikationschef i BL, Christian Ingemann.

Modtog æresnål
Til slut fik Vagn Lundsteen overrakt en æresnål for sin indsats for foreningen.

- Jeg er stolt over, hvad vi gjorde for otte år siden, da vi startede foreningen, og jeg er stolt over, at BL i dag er en organisation, der sætter dagsorden, sagde det nye æresmedlem.