Annonce
Landbrug

Grisene fortrængte kunsten

Grisenes foder består af proteinrig kløver samt restprodukterne klid og mask. Foto: Jens Henrik Nybo

Maria Bojsen har ingen landbrugsuddannelse. Men grisene har vundet hendes hjerte, og de fylder efterhånden mere end hendes kunst. Kød fra økologiske landrace - og uldgrise er eftertragtede blandt kokke på kvalitets-restauranter i hovedstaden

Den sorte danske landrace-so kender Maria, og hun behøver ikke kalde den til sig, da hun er trådt over hegnet hen mod dens hytte. Den kommer af sig selv i forventning om at blive klappet på kroppen.

Anderledes er det med dens smågrise, som for alt i verden ikke vil i nærkontakt med mennesker, så de piler af sted ind i skoven, for atter at dukke frem fra mørket, for nysgerrigheden er der dog. Men i behørig afstand.

Vi er på besøg hos Maria Bojsen og hendes mand, Kent, der driver det økologiske mindre landbrug, Birthesminde nær Vipperød - omtrent mellem Roskilde og Holbæk.

"Vi blander os så lidt som muligt i dyrenes egne præmisser."

Maria Bojsen, Birthesminde
80 procent af kødet sælges til restauranter, men noget forhandles også fra gårdbutikken, som er åbent søndage på adressen Tempelvej 14, 4390 Vipperød. Foto: Jens Henrik Nybo

Årligt producerer de 150 sortbrogede danske landrace slagtesvin og omkring 40 slagtesvin fra ungarske uldgrise. Med en sådan produktion er man hverken stor eller helt lille, og vel væsentligt over, hvad man kan kalde et hobbylandbrug. Hertil kommer et par køer, nogle gæs, ænder og høns, men det er alene som hobby.

Ejendommen og dens i alt 18 hektar jord ligger vanvittig kønt ned til bunden af Isefjorden, hvor grisebasserne har masser af plads til at rode i jorden, og søle i vand på kløvermarkerne.

Smukkere omgivelser end her ved bunden af Isefjorden kan næppe ønskes. Foto: Jens Henrik Nybo

At det er blevet til et næsten fuldtidsarbejde med landbruget havde nok hverken Maria eller Kent forudset for år tilbage. Ingen af dem har nogen landbrugsuddannelse. Hun er uddannet fra Kunstakademiet, men kunsten er tvunget noget i baggrunden til fordel for grisebasserne, og Kent er uddannet elektriker og kaffeekspert.

Men ønsket om at bo i et familiefællesskab trængte sig på, og derfor valgte de at flytte herover fra Odense for seks år siden. I dag bor parret med deres to yngre sønner, Torbjørn og Ulv, samt Marias mor, mormor og onkel sammen i fire generationer. Onklen er i øvrigt en værdifuld kraft i deres landbrug.

Om mundheldet "æblet falder sjældent langt fra stammen" har sin gyldighed her, kan diskuteres, men Marias bedstefar var ikke desto mindre direktør på Danish Crown-slagteriet i Holbæk i en årrække.

Artiklen fortsætter efter annoncen
En død pattegris er titlen på denne skulptur. Dyr indgår hyppigt i Marias kunst. Foto: Jens Henrik Nybo

- For os er det vigtigste dyrevelfærden. Den kommer forud for alt andet, også hvad der eventuelt ville være det nemmeste og billigste for os. Alle dyrene - søerne, smågrisene og slagtesvinene - går i små flokke på vores store arealer, hvad enten det er på kløvermarken eller inde i skoven fra fødsel til slagtning, fortæller Maria og fortsætter:

- Fravænning af smågrisene fra søerne sker først, når moren ikke har mere mælk til dem, hvilket typisk først sker, når de er blevet op imod fire måneder gamle. Ligeledes har vi aldrig været nødt til at bruge antibiotika, så dermed kan vi sige, at vores dyr er 100 procent medicinfrie. Endelig anvender vi hverken halekupering, kastrering eller ring i næsen, så de har mulighed for at udnytte deres naturlige adfærd med at rode i jorden. I det hele taget gælder det om, at vi blander os så lidt som muligt i dyrenes egne præmisser.

Maria med sønnerne Ulv (th.) og Torbjørn. Farfaren var slagteridirektør i Holbæk, og derfor det velvalgte gadenavn. Skiltet tog han med, da slagteriet lukkede. Foto: Jens Henrik Nybo

Birthesminde har valgt at indtænke recirkulering i deres produktion. Et par eksempler herpå er, at en stor del af grisenes føde er mask, som er et restprodukt fra Herslev Bryghus' ølbrygning samt klid, der også er et restprodukt fra Østergaards Mølleri. Begge disse restprodukter ville ellers ende på forbrændingen. Mask og klid giver samtidig grisene en mæthedsfornemmelse, påpeger Maria.

Sammen med en række andre fødevareproducenter er Birthesminde med i sammenslutningen, En Del af Herslev, hvor man har lavet et manifest, hvis overskrift er: "Vi tager medansvar for en holdbar og lokalt forankret fødevareproduktion. Vi udvikler vores virksomheder, produkter og medarbejdere gennem synergi og samarbejde. Vi arbejder til gavn for mennesker, dyr og jord".

Maria og Kent har forelsket sig i deres lille landbrug ved Isefjorden. Foto: Jens Henrik Nybo

Fedt lig med god smag

Maria Bojsen fremhæver desuden kødets super smag. Meget takket være den høje fedtprocent, som kokkene ønsker. 80 procent af produktionen sælges da også til københavnske spisesteder som Folkets Madhus, Barr, der hører under Noma, samt Blå Congo og endelig stjernekokken Thomas Rodes madportal, Rigtig Mad. Flere restauranter er i støbeskeen som aktuelle aftagere.

Noget af kødet sælges dog også fra Birthemindes lille gårdbutik, som er åben hver søndag.

- Gårdbutikken giver os også en glimrende mulighed for at demonstrere åbenhed, idet kunderne frit kan gå rundt i området og se grisenes trivsel på marken, og vi elsker den gode dialog med gæsterne, nævner Maria.

Det årlige, lokale høstmarked er de også med på, for ikke at forbigå deres tilstedeværelse på Roskilde Festival, hvor de i år havde hele 70 frivillige med til at betjene festivaldeltagerne med grillet landpølse og sortbroget gris på spyd. De unge frivillige får til gengæld en gratis billet til samtlige dage på festivalen.

150 sortbrogede landrace slagtesvin om året ender som smagfuldt svinekød. Foto: Jens Henrik Nybo
Det stod ikke i kortene, at den kunstuddannede Maria skulle ende som landmand. Foto: Jens Henrik Nybo
  • Grisenes foder består af proteinrig kløver samt restprodukterne klid og mask. Foto: Jens Henrik Nybo
  • 80 procent af kødet sælges til restauranter, men noget forhandles også fra gårdbutikken, som er åbent søndage på adressen Tempelvej 14, 4390 Vipperød. Foto: Jens Henrik Nybo
  • Smukkere omgivelser end her ved bunden af Isefjorden kan næppe ønskes. Foto: Jens Henrik Nybo
  • En død pattegris er titlen på denne skulptur. Dyr indgår hyppigt i Marias kunst. Foto: Jens Henrik Nybo
  • Maria med sønnerne Ulv (th.) og Torbjørn. Farfaren var slagteridirektør i Holbæk, og derfor det velvalgte gadenavn. Skiltet tog han med, da slagteriet lukkede. Foto: Jens Henrik Nybo
  • Maria og Kent har forelsket sig i deres lille landbrug ved Isefjorden. Foto: Jens Henrik Nybo
  • 150 sortbrogede landrace slagtesvin om året ender som smagfuldt svinekød. Foto: Jens Henrik Nybo
  • Det stod ikke i kortene, at den kunstuddannede Maria skulle ende som landmand. Foto: Jens Henrik Nybo
Annonce
Annonce
Annonce
112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

112

Tre anholdt: Narkohunden Alfa opsnusede et halvt kilo kokain

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Guldborgsund

Ekstremt vejr koster kommune mindst 24 millioner kroner

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Maribo

Sygdomsforløb satte gang i butiksdrøm: Nu har han slået døren op

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Annonce
Annonce
Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Guldborgsund

Millliondyrt projekt i gang: Skal forvandle 250 kvm

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet