Annonce
Bolig og livsstil

Solskin har også fået sælgerne frem i lyset

Antallet af sommerhusejere, der har valgt at sætte deres hus til salg i år, ligger cirka 20 procent over niveauet fra samme periode sidste år. Foto: Boligsiden.dk

Købelyst for fritidshuse - og flere vil også gerne sælge.

Antallet af sommerhusejere, der har sat boligen til salg i år, ligger 20 procent over sidste års niveau, viser nye udbudstal fra Boligsiden.dk.

Stigningen har været særligt markant siden maj måned, hvor det rekordvarme sommervejr satte ind.

Sommeren har været rekordvarm, og de hede temperaturer og mange solskinstimer har ikke kun haft en effekt på danskernes kulør.

Det gode vejr kan også aflæses i udviklingen på det danske sommerhusmarked. Sammenlignet med sidste år er der i år blevet sat 20 procent flere sommerhuse til salg i perioden fra januar til juli.

- Lidt over 10.000 sommerhuse har ramt ejendomsmæglernes udbudslister i år mod omkring 8.400 sidste år. Den mest markante forskel er dog at spore henover de seneste tre måneder, hvor antallet af nye salgsemner ligger 35 procent over sidste års niveau, siger Kasper Fredløv Sonberg, der er boligøkonom hos Boligsiden.dk.

Han påpeger, at vejret spiller en stor rolle for sommerhussalget, der i stor udstrækning er sæsonpræget.

- Når sommeren er varm og solrig som i år, blomstrer markedet. Flere handler på deres købelyst, og det lokker samtidig nye sælgere ud på markedet, siger Kasper Fredløv Sonberg.

-Vinteren var lang i år, og det gjorde det svært at sælge sommerhuse i foråret, hvor salget lå under sidste års niveau. Typisk er april en måned, hvor der kommer meget nyt i udbud, men den proces blev skubbet til maj, hvor der til gengæld blev sat 2.230 sommerhuse til salg henover måneden. Det er over 60 procent flere end i maj 2017, tilføjer han.

Der er lige nu omkring 12.300 sommerhuse til salg i Danmark. Det er 3,5 procent flere end på samme tidspunkt sidste år.

- Når vi ser en stor stigning i nye salgsemner og samtidig en mere moderat ændring i det samlede udbud, skyldes det, at der generelt bliver solgt rigtig mange sommerhuse. Samlet set ligger salget i første halvår dog lidt under sidste års niveau, hvilket skyldes, at salget sidste år var rekordhøjt. Vi når formentlig ikke de samme højder i år, men skeler vi til prognoserne for sidste del af sommeren, tyder de på et godt salg, siger Kasper Fredløv Sonberg, og påpeger, at de høje salgstal er en afledt effekt af et boligmarked, der har været i vækst de seneste år.

Det samlede udbud er steget mest i Region Hovedstaden, hvor den årlige ændring lyder på 9,2 procent. Det er samtidig her, at stigningen i nye salgsemner er størst.

I år er der blevet sat 29 procent flere sommerhuse til salg i forhold til sidste år.

Det varme sommervejr har fået endnu flere sælgere af fritidshuse på banen. Foto: Sebastian Buur
  • Antallet af sommerhusejere, der har valgt at sætte deres hus til salg i år, ligger cirka 20 procent over niveauet fra samme periode sidste år. Foto: Boligsiden.dk
  • Det varme sommervejr har fået endnu flere sælgere af fritidshuse på banen. Foto: Sebastian Buur
Annonce
Annonce
Annonce
Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Bil i brand på motorvejen

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem