Nissen flyttede med i Nakskov

"Omdannelsen af Riddersborgparken i Nakskov betød, at udsatte beboere flyttede til nye boligområder, hvor de skabte uro og konflikter med naboerne."

Så kort og kontant konkluderer Fagbladet Boligen resultatet af Riddersborgparkens forvandling til Søhusene. For ganske vist er Søhusene i dag hjemsted for ressourcestærke beboere i 191 boliger, hvor Riddersborgparkens 414 lejligheder enten stod tomme eller var beboet af socialt udsatte familier, 46 procent med indvandrerbaggrund, da ombygningen af det sociale boligbyggeri begyndte.

Men hvad er der sket med disse familier, som måtte flytte fra Riddersborgparken?

Spørgsmålet er aktuelt, da regeringen, Dansk Folkeparti, SF og Socialdemokratiet i foråret indgik aftale om at bekæmpe parallelsamfund. Boligområder, der står på den såkaldte ghettoliste, skal her i efteråret skitsere konkrete planer for at nedbringe andelen af almene familieboliger til maksimum 40 procent inden 2030.

Kan man i denne aktuelle forbindelse bruge erfaringerne fra Riddersborgparken?

Omkring 200 familier flyttede i løbet af 2014-2015 fra Riddersborgparken til to andre boligområder i Nakskov, nemlig Nørrevænget og Birkevænget.

I Fagbladet Boligen siger Karsten Jensen, Helhedsplan Lolland:

- De genhusede beboere gav anledning til mange nabokonflikter. En stor del af dem har misbrugsproblemer. Der er meget alkohol og hash, gæster og fester. Der er mange af dem, der laver om på døgnrytmen.

I helhedsplanen for Nørrevænget og Birkevænget opsummeres situationen i de to boligforeninger blandt andet sådan her:

"De mærkbare udfordringer er koncentreret om en større gruppe udsatte familier, hvis børn og unge medvirker til uro og utryghed."

Søhusene derimod har undergået en utrolig positiv forandring. Der er sågar venteliste til området, som i dag primært lejes af ressourcestærke beboere. Ikke så få ældre, der er flyttet fra deres parcelhuse.

- Det sociale liv i området er ændret fuldstændigt. Dog ikke fordi de sociale problemer er løst, men fordi de er eksporteret til andre områder i kommunen, konkluderer professor ved Statens Byggeforskningsinstitut, Claus Bech-Danielsen, i Fagbladet Boligen.

Der findes en del forskning, som undersøger, hvad der sker med beboere og deres sociale liv i boligområder, der har gennemgået store og gennemgribende renoveringer. Anderledes fattigt er det med forskning, når det gælder beboere, som fraflytter udsatte boligområder. Hvad sker der i de områder, hvor disse mennesker genhuses? Det ved man meget lidt om, konkluderer Claus Bech-Danielsen, i Fagbladet Boligen.

- Man skal være klar over, at de sociale problemer ikke forsvinder, fordi man fjerner boligområderne, påpeger professoren.

Læs hele temaet om 40 procent-reglen og artiklen om erfaringerne fra Riddersborgparken, Nørrevænget og Birkevænget i Nakskov i Fagbladet Boligen på www.fagbladetboligen.dk