Fra grusbunke til brydehal på knap et halvt år

De slår ikke på tæven, der er sjældent tv-dækning, og det sker kun undtagelsesvist, at nogen bliver knockoutet og falder bevidstløst om på kanvassen og havner på forsiden af en formiddagsavis dagen efter.

Øv - hvor kedeligt tænker du måske - men tag ikke fejl. De her gutter har nok milde blikke som labradorhunde, men de gæve gutter og gutinder har også muskler og overarme af stål og et kram, der kan tage luften ud af dig, så du hverken kan sige piv eller gi’ lige slip. Tror mig - det har du slet ikke luft til, hvis de først begynder at kramme med dig.
Brydere - hmm - tjae, bum, bum - sådan en slags stærke mænd, der ikke slår, men som kan kramme og klemme livet og luften ud af de fleste, mens de smiler venligt og kaster rundt med folk på en ret stor madras, mens en dommer omhyggeligt holder øje med, hvad de foretager sig, og hvordan det foregår.

Og det er en meget regelret sport. Alt skal foregå korrekt. Og så er bryderne altså altid iført mærkeligt tøj. Mænd i gymnastikdragter (ok, brydeforbund, det her skulle I nok arbejde lidt med...), men uanset påklædning så snakker vi om muskelmænd (og kvinder), der med et smil og uden at anstrenge sig kan klemme livet ud af de fleste af os småfede familiefædre og mødre - mens de venligt siger "omvendt armfaldsgreb" eller noget i den retning.

Det var lidt sådan, Folketidendes - ikke udsendte - men bare på indkøb-medarbejder, en tilfældig torsdag stødte på brydning i praksis i den nye kommende storhal, der er ved at blive bygget skråt over for Rema 1000 i Nykøbing i området ved Søvej/Vinkelvej.

Faktisk, så ville jeg bare tage et par billeder, inden jeg købte en liter mælk og noget aftensmad. Men, når så en Brutalis af en 100 kilo mand står og råber "du kan bare komme ind", ja, så får selv journalister med tastaturarme altså mod - (og en lille smule mandshjerte). Godt nok var han stor, ham gutten - men hey, men man er vel ikke journalist for ingenting...

Den venlige Brutalis viste sig i øvrigt at hedde Bjørn Ulriksen. Det burde ikke kunne lade sig gøre, men den er god nok. Næstformanden i landets bedste brydeklub, BK Thor, hedder Bjørn til fornavn. Han ligner også lidt, men er i øvrigt venlig, imødekommende og et på alle måder sympatisk menneske. Men nok også en, de fleste af os ikke skal lægge arm med.

De her bryde-mænd og -kvinder i gymnastikdragter er stærke som bare pokker og kan kaste skrøbelige skravl og andre typer rundt, som var vi myg, mens de klapper i madrassen og i øvrigt opfører sig pænt. For det gør brydere. Der er faktisk dem, som vil påstå, at brydning minder om boksning. Blot med den helt afgørende forskel, at brydere ikke slår på deres modstandere. Det gør de bare ikke. De krammer dem til gengæld...

Hallen, der er ved at blive bygget, bliver den mest moderne brydehal i vores del af verden. Den bliver på i alt 1.500 kvadratmeter og kommer til at rumme alt, hvad man - som bryder - kan drømme om af faciliteter. Det er ikke for sjov, at der på nabohuset, der hører sammen med hallen, står "Danmarks Nationale Kraftcenter".

Der er - og bliver - i den grad tale om et kraftcenter for brydesporten, som kan være med til at sætte Lolland-Falster endnu mere markant på brydelandskortet. Og her fylder Lolland-Falster altså ret godt i forvejen med nogle af verdens bedste brydere gennem tiden som for eksempel Hassan Torabi og Mark O. Madsen - begge tidligere OL-deltagere.

Brydning er i øvrigt en gammel sport, der stammer helt tilbage fra det antikke Grækenland. I udgangspunktet en ren gulvkamp, hvor vægten er på holdegreb, men der findes et utal af stilarter, idet mange lande har haft deres egen tilgang til brydning. Til gengæld er der ikke en landsdel i Danmark, der når Lolland-Falster blot til sokkeholderne, når det handler om brydning.

Her er Lolland-Falster for brydning, hvad Viborg - for mange år siden - var for kvindehåndbold. Blot med den forskel, at Lolland-Falster stadig er i front og ser ud til at udbygge den position med den nye brydehal. Når hallen står færdig i begyndelsen af det nye år, får BK Thor omkring tre gange så meget plads som i dag og dermed også langt bedre mulighed for at tilbyde gode træningstider til nogle af landets bedste brydere.