Blesnak og impotens - intet er tabu

Den første tirsdag i måneden mødes en gruppe modne mænd fast i orange mødelokale i FrivilligCenter Lolland.

De er tolv i gruppen og fælles for dem er, at de alle er opereret for prostatakræft - en sygdom som er forbundet med mange fortielser. For hvilken mand gider at tale højt om, at han ikke kan holde på vandet og derfor er nødt til at gå med ble - som en anden baby. Eller måske endnu værre: at han har problemer med at få rejsning og dermed ikke længere kan tilfredsstille en kvinde så skønt som førhen.

De tabuer har mændene i gruppen gjort op med. Hvis de skal komme videre efter deres operation for prostatacancer, er de nødt til at støtte hinanden og tale rent ud af posen. Det er lige så vigtigt som at lave knibeøvelser.

Extra Posten har mødt tre af mændene fra gruppen, som her fortæller om deres vidt forskellige forløb med prostatacancer.

Bjarne Hansen var voldsomt irriteret over, at han konstant følte trang til at lade sit vand. Bare lyden af en vandhane, der løb eller blot stod og dryppede, var nok til, at han hurtigt måtte finde et sted, hvor han kunne komme til at tisse. Ofte var det blot et par dråber, som "pressede på", og Bjarne tænkte, at det måtte være alderen, som viste sig gennem den typiske gammelmandssyge ikke at kunne holde på vandet.

Bjarne sad dog ikke sine symptomer overhørig. Han opsøgte sin læge, og efter diverse undersøgelser blev Bjarne diagnosticeret og opereret for prostatacancer.

I den modsatte ende af skalaen finder vi Carsten Christensen, som tissede blod i 13 måneder, inden han konsulterede sin læge.

- Jeg var så god til at finde på undskyldninger og tænkte, at hvad der er kommet af sig selv, det forsvinder nok også af sig selv, fortæller Carsten i dag.

Han fortsætter:

- Jeg syntes selv, at jeg var sej, fordi jeg udholdt symptomerne uden at brokke mig. Men i dag kan jeg godt se, at jeg kunne have endt som Kim Larsen. Hos ham havde prostatakræften bredt sig i hele kroppen. Jeg var så heldig, at jeg - trods modstand - kom til lægen, inden det var for sent.

Hans Knudsen gik egentlig til lægen, fordi han havde gigt i sin tommelfinger. Men når han nu var i lægeværelset, kunne han da lige så godt få et sundhedstjek, sådan en slags 100.000 kilometers eftersyn - ligesom en bil der kommer på værksted, når den har kørt et bestemt antal kilometer.

- Alt var fint bortset fra et enkelt tal, som med 99 procents sikkerhed afslørede, at jeg havde kræft i min prostata, fortæller Hans Knudsen og fortsætter:

- Jeg havde ingen symptomer bortset fra en smule forøget trang til at tisse lidt oftere end sædvanligvis. Så det var mere held end forstand, at min prostatacancer blev opdaget i så tidligt et stadie.

Hans' og Bjarnes og Carstens historier viser, at prostatakræft er en sygdom, der både kan være snigende og uden særlige symptomer eller noget, man, som Carsten, forsøger at gemme væk under gulvtæppet.

Men når først diagnosen er stillet og indgrebet overstået, får mange mænd de samme ting at slås med.

- De fleste, der opereres for prostatacancer, får problemer med potensen og med at holde på vandet. Men det kan der gøres noget ved, fortæller fysioterapeut og bækkenbundsekspert Lotte Heyn fra Nakskov Sundhedscenter. Hun står for de forløb med bækkenbundstræning, som er et tilbud til prostatakræftopererede mænd, der bor på Vestlolland.

Det var på sådan et hold, at Bjarne Hansen, Carsten Christensen og Hans Knudsen lærte hinanden at kende.

- Når vi var færdige med at træne knibeøvelser, var der en runde, hvor alle kunne fortælle om, hvordan tingene var gået siden sidst. Og hold da op, hvor blev der snakket. Der var altid en del af holddeltagerne, der blev hængende for at snakke videre, og så er det altså endt med, at vi har dannet den her "kaffeklub", hvor vi mødes en gang om måneden, fortæller de tre.

Lige for tiden består gruppen af 12 mænd - eller gutter, som de ynder at omtale sig selv.

Selvom det er alvorlige emner, der ofte er på bordet sammen med kaffekopperne, så krydres snakken gavmildt med mandehumor. En spade bliver kaldt for en spade (!), og man går ikke af vejen for at diskutere fordele og ulemper ved Viagra eller involvere de andre i, hvor mange bleer man er nede på at bruge i døgnet.

- Vi hepper på hinanden, når vi er blevet tørre, altså når knibeøvelserne har virket så godt, at vi ikke længere er nødt til at gå med ble, fortæller Carsten Christensen. Selv er han er godt eksempel på, at bækkenbundstræningen nytter:

- Før kunne jeg kun gå få hundrede meter, inden jeg begyndte at kigge efter et toilet. I dag kan jeg uden problemer gå ud til Hestehovedet og hjem igen uden at skulle lade vandet.

Mange mænd holder mund og går ikke til lægen, selvom de har symptomer på forstørret prostata. Og der er rigtig mange mænd, som efter en prostatacanceroperation bare accepterer, at de er impotente og må bruge en hel pakke bleer i døgnet - en tilstand, som de ofte tænker, vil vare livet ud.

Men sådan behøver det ikke at være, lyder det fra gutterne.

Det hjælper utrolig meget at kunne snakke med andre i samme situation. Nogle man kan dele erfaringer og glæder og bekymringer med. Nogle der lytter og kommer med gode råd og måske også tager lidt fis på én, hvis man bliver hængende for længe nede i den sorte kælder.

For det kan lade sig gøre at komme videre efter en operation for prostatakræft. Fra en dyb krise, hvor ingenting bliver bedre, til en almindelig tilværelse, hvor man blot må acceptere at bruge et par bleer om dagen og måske et par hjælpemidler til det erotiske.

Forløbet efter en veloverstået operation for prostatacancer foregår ofte som en tretrinsraket, forklarer Lotte Heyn:

- Først handler det om at overleve. Så skal man blive tør. Når de to ting er på plads, kan man måske komme i gang med sexlivet igen.

- Men for at nå så langt er man nødt til at træne sin bækkenbund op. Mange tror, at det kun er kvinder, der kan lave knibeøvelser; men det kan mænd altså også, griner Lotte Heyn.

Når hun træner de prostatakræftopererede mænd, foregår øvelserne ikke, mens de sidder stille og kniber de indre muskler sammen. Nej, der er tale om knibeøvelser under funktion, altså at knibeøvelserne foregår samtidig med, at man laver andre øvelse, der involverer arme og ben og resten af kroppen - og det er ikke helt let!

- Før havde jeg kun en enkelt mand til genoptræning sådan cirka hvert andet år. Så det er en rigtig god udvikling, at der nu er kommet fokus på et overset område og på, at det faktisk kan lade sig gøre at afhjælpe problemer for prostataopererede mænd, siger Lotte Heyn.

* Har du problemer med at holde på vandet, kan du henvende dig til Lolland Kommunes visitation, der foretager en individuel konkret vurdering, og via den vej eventuelt komme på et genoptræningshold. Du skal dog regne med lige at runde egen læge, da der kan være mange årsager til inkontinens.

* Hvis du har været gennem en operation for prostatakræft og har brug for at snakke med andre i samme situation, er du velkommen til at møde "gutterne" den første tirsdag i måneden klokken 10.30 i FrivilligCenteret på 1. sal i Nakskov Sundhedscenter.