Annonce
Guldborgsund

Politi: Vi kan undgå at komme ind på en bar og ligne noget fra RoboCop

Når to betjente forebyggende besøger et diskotek iført den pæne uniform og bløde hat, skaber det en helt anden stemning, end hvis de ankommer i kampuniform under uro, mener ejeren af flere diskoteker i Nykøbing, Michael Møller. Foto: Claus Hansen/arkiv

Åres første weekend med en særlig julefrokost-politipatrulje forløb roligt, lyder det fra både politiet og byens restauratører.

Den første weekend i december var også den første weekend med Sydsjællands og Lolland-Falsters Politis særlige julefrokostpatrulje. Initiativet Tryg Julefrokost er et samarbejde med Guldborgsund Kommune, Vores Nykøbing, byens restauratører og Taxa-selskabet og skal sikre, at eventuel uro standses, inden det kunne blive alvorligt.

- Den første weekend forløb roligt, lyder det fra politikommissær Helle Kristoffersen.

Betjentene besøgte de restaurationer i Nykøbing, der holdt julefrokost, og de har kun rapporteret om en god stemning. Når folk er blevet lidt berusede, er det ofte let at skabe en relation. Også da patruljen sluttede af klokken 02, var der fredeligt.

At have et samarbejde på tværs er enormt vigtigt, mener Helle Kristoffersen. Det betyder, at restauratørerne er opmærksomme på, hvad der sker, og ringer til betjentene, inden eventuel uro opstår.

- Havde der ikke været et samarbejde, ville de måske kun ringe fra restauranten, når uroen var opstået, og så ville politiet være dukket op i meget mere udstyr, end de gør nu. Denne indsats er forebyggende og skal undgå, at de kommer ind og ligner noget fra RoboCop, siger Helle Kristoffersen.

Når to betjente forebyggende besøger et diskotek iført den pæne uniform og bløde hat, skaber det en helt anden stemning, end hvis de ankommer i kampuniform under uro, mener ejeren af flere diskoteker i Nykøbing, Michael Møller. Foto: Claus Hansen/arkiv

Gas med politiet

I deres fine uniform og iført bløde, hvide kasketter ligner patruljen langt fra noget fra en science fiction-film. Måske nærmere nogle, der er på vej til fest hos dronningen. De vækker opsigt, og alene det, at der findes et koncept som Tryg Julefrokost, er med til at lægge en dæmper på en stor del af den pludselige uro, der kan opstå af ingenting, mener ejeren af flere diskotekter i Nykøbing, Michael Møller.

- Alle vores ansatte, om det så er barpersonale eller dørmænd, går rundt med "Tryg Julefrokost"-mærker. Og selv om nogle mener, at det er fuldstændigt ligegyldigt, så er det, som om at folk alligevel bemærker det og tænker over det. Der er et fokus på, at alle skal have det sjovt, og det giver lidt mere ro, siger han.

- Når de kommer på besøg med de her hvide kasketter, ved folk, at de må have det lidt sjovt med politiet. Man må gerne lave lidt gas, og man må gerne fortælle de sjove historier. Vores unge gæster går hen og pjatter og får lov til at låne kasketterne. Det skaber noget pingpong, og det er hele formålet. At det løsner stemningen op. Der er ikke noget "vi er politiet, og I er bare gæsterne" over det. De udstråler, at vi alle er ligeværdige.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ikke den store forskel

Hos Flamez på Torvet i Nykøbing er der ikke den store ballade blandt gæsterne, forklarer ejer Benjamin Achton. Derfor har han ikke et stort behov for politiets besøg.

- Men det er hyggeligt, at de kommer forbi og hilser og siger "glædelig jul". De taler i ro og mag med gæsterne og skaber god stemning. De sørger for at være synlige, og det er godt. Men her hos os gør det ikke den store forskel. Jeg oplever derfor ikke som personale, at jeg er mere tryg af deres besøg, siger han.

Samme oplevelse har Hanne Winther, der er medejer af Restaurant Kikko.

Restaurantens gæster er typisk voksne og giver sjældent an til uro, og skulle det ske, er det som regel bare, fordi de keder sig.

- Og så bor vi jo så tæt på byen, at de kan tage derhen og lave noget andet, forklarer hun.

- Det er vist tredje år, at betjentene kommer forbi i julefrokostsæsonen, og det er meget hyggeligt. Når de kommer ind, siger gæsterne "Nå, der kommer politiet". Nogle vil gerne have taget billeder med dem, andre vil gerne sludre. Og så kommer betjentene ind, siger hej, går en runde, taler lidt med folk og smutter så igen.

I den kommende weekend vil betjentene også være aktive på Twitter, så man kan følge med i deres oplevelser på gaden.

  • Når to betjente forebyggende besøger et diskotek iført den pæne uniform og bløde hat, skaber det en helt anden stemning, end hvis de ankommer i kampuniform under uro, mener ejeren af flere diskoteker i Nykøbing, Michael Møller. Foto: Claus Hansen/arkiv
  • Når to betjente forebyggende besøger et diskotek iført den pæne uniform og bløde hat, skaber det en helt anden stemning, end hvis de ankommer i kampuniform under uro, mener ejeren af flere diskoteker i Nykøbing, Michael Møller. Foto: Claus Hansen/arkiv
Annonce
Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

112

Tre anholdt: Narkohunden Alfa opsnusede et halvt kilo kokain

Annonce
Annonce
Lolland

Øget med millioner: Ny uddeler bag stor fremgang

112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

112

Tre anholdt: Narkohunden Alfa opsnusede et halvt kilo kokain

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Guldborgsund

Ekstremt vejr koster kommune mindst 24 millioner kroner

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Annonce
Annonce
Maribo

Sygdomsforløb satte gang i butiksdrøm: Nu har han slået døren op

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum