Danmarks ambassadør i Polen, Ole Egberg Mikkelsen, kommer på besøg i Museum Polakkasernen torsdag 20. december, hvor han skal mødes med historikere og museumsfolk.
Han er involveret i planlægningen af en 100-års fejring i Warszawa i september 2019, der handler om genoptagelsen af de danske-polske diplomatiske forbindelser efter 1. verdenskrigs afslutning.
Blandt arrangementerne er en konference om de dansk- polske forbindelser gennem 100 år - samt en række kulturelle arrangementer kulminerende med et højniveau-arrangement i Warszawa, hvor ambassaden arbejder på kongelig deltagelse.
Der vil også være fokus på de mange mellemfolkelige forbindelser mellem Danmark og Polen, og den polske indvandring til Lolland-Falster er et vigtigt element. Det forventes, at den polske viceambassadør i Danmark deltager.