Test: Kia Sportage

Vi forbinder egentligt stadigvæk Kia med et mærke, som er billigere end andre. Nogle vil endda sige et discountmærke. Det er faktisk forkert.

Ugens testbil er en Kia Sportage, som har fået et let facelift, nye sikkerhedsfeatures og nye motorer. Den koster fra 315.000 kroner og er dermed ikke helt billig. For der er faktisk masser af konkurrenter i samme SUV-kategori, som sælges til samme priser. Nissan Qashqai, Toyota RAV4, Skoda Karoq, Renault Kadjar. Listen bliver ved, og selv om segmentet er det, der vokser mest i øjeblikket, er konkurrencen også virkelig stærk.

Derfor skal Kia Sportage måles og vejes på kunnen og køreegenskaber rettere end pris - det er længe siden, at Kia var discount. Umiddelbart har Kia dermed kun det ene argument, at de har branchens bedste garanti med længder. Syv år kan ingen konkurrere med, og det burde veje ekstremt tungt, når man skal købe bil.

Kias hemmelighed hedder udstyr. Selv om man køber en Kia Sportage i laveste udstyrsniveau, er udstyrslisten nærmest uendelig.

Selv om der er små nyheder i kabinen er der ikke meget nyt i Kia Sportage. Der er relativt mange knapper, og det hele er typisk Kia. Det er ikke en dårlig ting, og en af måderne de holder priserne nede, så der er plads til langt mere udstyr.

Hele kabinen virker helstøbt, gennemtænkt og solid. Det er fedt, at der er dyser til alle sæder og usb-stik til dem bagude, mens det dog er mindre logisk, at kun chaufføren har automatiske el-ruder.

Under kørsel er kabinen også ret stille, og kun når man giver godt med pedal, hører man diesellyden. Under kørslen bliver det også fristende at bruge Kias ganske gode adaptive fartpilot, som er ganske godt afstemt, og som hverken holder for stor afstand, bremser pludseligt eller i små hak. Heldigvis. Og deres aktive vejassistent er også blandt de bedre, og det kan være med til at minimere uheld.

Skulle man dog komme galt afsted sidder man heldigvis højt, og bilen føles robust, trods sin relativt lave vægt på knap 1.600 kilo. Der er også rigtig godt udsyn fra de nye LED-lygter, og kommer man bagfra ser det rigtig fint ud med baglygterne, som går på trærs af hele bilen.

Af en eller anden grund er der dog ikke lys i den midterste del af lysstriben. Det bør de ændre til næste gang.

Vi kører bilen med en 7-trins dobbeltkoblingsgearkasse. Den lider af nogle få børnesygdomme og skal nogle gange tænke sig lidt om,inden den reagerer. Selve skiftene er dog bløde.

Der er mulighed for at skifte køreindstilling, og sætter man indstillingen i sport, holder gearene sig længere ud i omdrejningerne, så der er lidt flere kræfter at gør godt med. Det betyder omvendt, at skiftene af en eller anden grund så også blive det hårdere og markante. Så vi holder os egentligt til normal køreindstiling.

Men skal det være lidt sjovere, så giver det mening at bruge de skiftepaneler, der er bag rattet og selv styre kræfterne, selv om bilen er til den høje side, og det kan altså mærkes i de skarpe sving, hvor kinderne uvilkårligt søger mod ruden, hvis det går for stærkt.

Til gengæld er bilen virkelig komfortabel. Affjedringen er virkelig kompetent, og kørsel på brosten og over vejbump generer ikke det mindste.

I det hele taget er Kia Sportage et ganske fint bekendtskab. Den er blandt de mest komfortable biler i klassen, men jeg ville ærligt talt være lidt betænksom ved at skulle lave elg-testen (undvigemanøvretest fra Sverige) i denne bil. Men det er heller ikke det, den er bygget til. Kia Sportage er bygget til familien med store børn, for det er nemlig også en bil med rigtig fin plads på bagsædet, og med 419 liter plads (1469 liter sæderne nede) er pladsen til ekstra gods også fornuftig.

Der er fire motorer at vælge mellem. Vi havde 1,6 diseludgaven CDRI med 136 hk, mens de tre andre udgaver er er henholdsvis benzin og en enkelt med mild hybrid. Den to mindste 1,6 benzinere har 132 hk og 177 hk. Mildhybriden har 185 hk, og er umiddelbart den mest spændende motor. Den er desværre også dyr med priser fra 388.599 kroner.

Vi kørte den lækre GT-line, som lige har det mere sporty udseende, og det er også en fordel for Kia'en. Det får den til at se dyrere ud, og det sammen med alt det øvrige gør den til et ganske godt køb i den populære SUV-klasse. Også selv om du skal betale mere, end du regner med for bilen.