Annonce
Landbrug

Svenstrup vil spare på energien

Frank Køhler, driftsleder for svineproduktionen på Svenstrup Gods, er godt tilfreds med den nye energibesparende LED-belysning og det støjsvage ventilationssystem, som styres centralt fra klimastyringsenheden her på væggen. Foto: Denny Michael Jakobsen

På Svenstrup Gods har de valgt at energioptimere i svinestalden med ny LED-belysning og ventilation.

På Svenstrup Gods ved Borup er de ved at modernisere svinestaldene med energibesparende LED-belysning og moderne ventilationssystem.

Godset har ikke kun en stor planteavlsproduktion, hvor der dyrkes cirka 2.500 ha. korn og frø i et driftsfællesskab med Giesegaard Gods, og jagt og skovbrug i det 2.650 ha store skovdistrikt. Blandt aktiviteterne er også en betragtelig svineproduktion, hvor der årligt produceres cirka 15.000 slagtesvin til slagtning hos Danish Crown i Ringsted og yderligere omkring 24.000 smågrise, som sendes til videreopfedning i Tyskland ved 30 kg.

Svineproduktionen foregår både på Svenstrup og den nærliggende Overdrevsgården, hvor man 1. december 2018 gik i gang med energioptimeringen.

- Samlet set er det en investering i lys og ventilation på 1,3 mio. kr., hvoraf vi har fået 40 procent i tilskud fra Moderniseringsordningen. Vi søgte tilskud helt tilbage i 2016, så det har været en langvarig proces, men vi er glade for tilskuddet og det incitament, det giver til at energioptimere, siger Peter Borreby, direktør, Svenstrup Gods.

Det nye LED-lys giver et bedre lys for grisene i slagtesvinestalden, og medarbejderne får er bedre overblik. Foto: Denny Michael Jakobsen

Sparer 230.000 kr. om året

Idestrup El er netop nu ved at installere LED-belysningen i den 19 år gamle slagtesvinestald på Overdrevsgården, og i stedet for blot at sætte LED-rør i den eksisterende belysning skiftes hele armaturet ud med et nyt fra LED TEK.

- Det giver en halvering af udgifterne til strøm i forhold til traditionelle lysstofrør. Derudover får du en bedre spredning af lyset, så der ikke er skygger på gulvet. Samtidig er det en helstøbt lampe, så når der bliver spulet med en højtryksrenser i svinestalden, er der ikke risiko for, at skærmene falder af, eller der kommer vand ind i armaturet, så lyset går ud, forklarer Brian Christensen, projektleder for landbrug hos Idestrup El.

I det samlede projekt er der lagt op til en besparelse på 113.000 sparede kw-timer om året på LED-belysningen og 213.000 sparede kw-timer på ventilationen. Med en strømpris på 70 øre, giver det en årlig besparelse på cirka 230.000 kr. og en tilbagebetalingstid på kun 3,5 år.

- Det er en investering, der er god fornuft i. Vi vil gerne være ansvarlige og spare, hvor vi kan, og strømmen er dyr lige nu, siger Peter Borreby.

- Vi vil gerne være ansvarlige og spare, hvor vi kan, siger Peter Borreby, er direktør på Svenstrup Gods. Foto: Denny Michael Jakobsen
Artiklen fortsætter efter annoncen

Støjsvag ventilation

Skov A/S står for at installere det nye ventilations- og klimastyringssystem. Der er tale om nye såkaldte LPC-ventilatorer, som er en kraftig lavenergi-ventilator, der gør, at strømforbruget bliver mere end halveret.

- Før kørte alle ventilatorer samtidig, men de nye ventilatorer reguleres trinløst op i grupper efter behov - det hele automatisk styret af klimastyringen. Ud over temperatur regulerer klimastyringen også ventilationen ud fra ammoniakindhold og fugt i luften, samtidig med at den også regulerer funktioner som overbrusning og lys, forklarer Brian Jensen fra Skov A/S, som står for opsætningen af ventilationssystemet på Svenstrup.

Samtidig er den nye ventilation også mere støjsvag, konstaterer Frank Køhler, som er driftsleder i svineproduktionen.

- Man kan stort set ikke høre den, og jeg har været i tvivl om, hvorvidt ventilationen var tændt, men det var den, siger Frank Køhler.

Brian Christensen, projektleder for landbrug hos Idestrup El, viser her de nye LED-armaturer, firmaet er ved at installere i slagtesvinestaldene på Overdrevsgården, hvorfra Svenstrup Gods driver svineproduktion. Foto: Denny Michael Jakobsen
Artiklen fortsætter efter annoncen

Bedre trivsel for alle

Han håber, at det nye ventilationssystem giver bedre arbejdsmiljø for de otte ansatte og mindre svineri i staldene, og han føler allerede, han har bedre overblik over grisene med det nye LED-lys.

- Det er jo ikke sådan, at folk står i kø for at arbejde med svineproduktion, så energioptimeringen skulle gerne gøre det mere attraktivt at arbejde her, og samtidig signalerer det jo også, at vi ikke er ligeglade, siger driftslederen.

Med investeringen håber direktør Peter Borreby også netop på øget medarbejdervelfærd og bedres trivsel for grisene.

- Jeg håber, at vi får glade medarbejdere, der har gode arbejdsforhold, og at grisene trives, og at det smitter af på produktionen, fortæller han.

Af de 2.070 grise på stald er kun fire døde efter de første fem uger, så vi er optimistiske med produktionsresultaterne, supplerer Frank Køhler.

De nye ventilatorer reguleres trinløst op i grupper efter behov, og det hele er automatisk styret af klimastyringen. Foto: Denny Michael Jakobsen
  • Frank Køhler, driftsleder for svineproduktionen på Svenstrup Gods, er godt tilfreds med den nye energibesparende LED-belysning og det støjsvage ventilationssystem, som styres centralt fra klimastyringsenheden her på væggen. Foto: Denny Michael Jakobsen
  • Det nye LED-lys giver et bedre lys for grisene i slagtesvinestalden, og medarbejderne får er bedre overblik. Foto: Denny Michael Jakobsen
  • - Vi vil gerne være ansvarlige og spare, hvor vi kan, siger Peter Borreby, er direktør på Svenstrup Gods. Foto: Denny Michael Jakobsen
  • Brian Christensen, projektleder for landbrug hos Idestrup El, viser her de nye LED-armaturer, firmaet er ved at installere i slagtesvinestaldene på Overdrevsgården, hvorfra Svenstrup Gods driver svineproduktion. Foto: Denny Michael Jakobsen
  • De nye ventilatorer reguleres trinløst op i grupper efter behov, og det hele er automatisk styret af klimastyringen. Foto: Denny Michael Jakobsen
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Sommerhus-sensation: - Vi har forrygende travlt

Lolland-Falser

Stigende vandstande og voldsomme storme har konsekvenser: Flere og flere melder sig

Guldborgsund

35 biler til start i lokalt påskerally

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd