Per har styr på sin energipil

- Mange tror, at pil bare er en pind, man stikker i jorden, og så klarer det hele sig selv. Min erfaring er, at tingene skal gøres professionelt, hvis man skal lykkes med at dyrke energipil. Arealerne skal dyrkes helt som man ville gøre med en roemark, hvilket vil sige minutiøs renholdelse. Allerede det første år skal pilen være helt ren, for ellers går det tit ikke godt fremad. Pilen er i skarp konkurrence med ukrudt, og derfor handler det om god landmandspraksis.

Sådan lyder de erfaringer, Per Heinager har indhøstet, siden han startede med energipil. Han tilføjer desuden, at energipil - i modsætning til for eksempel skov - skal plantes på rigtig landbrugsjord. Marken skal være mulig at færdes på om vinteren i forbindelse med høst.

Per Heinager driver i alt 20 hektar på sin ejendom i Fuglebjerg, heraf 16 hektar med energipil, som han startede på i 2012, da han indså, at udelukkende korn på blot 20 hektar var så lille en mængde, at det gav udfordringer både med køb og salg. Dertil kom, at han ønskede en større udligning af arbejdet imellem sommer og vinter, så der i højere grad blev beskæftigelse også i vintermånederne.

Endelig gav den daværende regering et etableringstilskud på ca. 4.000 kr. pr. hektar, hvilket var omtrent halvdelen af udgiften til beplantningen.

For fire år siden omlagde han til økologi, men opnår dog ikke en synderlig merbetaling ved at kunne kalde sig økolog.

- Skiftet skete egentlig, fordi jeg i forvejen ikke havde behov for gødskning og sprøjtning, fortæller han.

Han råder over en pæn stor maskinpark, som egentlig er større end behovet for at drive 20 hektar:

- Men det er nok lidt af en "erhvervsskade", som skyldes, at jeg også er uddannet landbrugs-maskinmekaniker, bemærker han lunt. Det eneste, han ikke selv foretager er høsten, som Lydum Maskinstation i Jylland forestår, idet der ikke på Sjælland findes egnede høstmaskiner til energipil, fordi der ikke har været så store pilearealer på Sjælland.

- Dette kan også være en af årsagerne til, at varmeværkerne på Sjælland er mere tilbageholdne med at anvende energipil som brændsel, fordi det kræver et relativt stort setup for at håndtere en forholdsvis lav mængde af energipil. En anden årsag er muligvis, at de ikke ved, at energipil kan håndteres ligesom skovflis, siger han.

Endnu en erfaring har Per Heinager gjort sig:

- Lagringen er ligeledes vigtig. Jeg stabler det op i en højde af syv meter i pyramideform, så vandet kan løbe ned. Her damper det af i tre-fire uger, hvorpå jeg dækker stablen til med Fibertex - samme materiale, som bruges til overdækning af roer. Igennem Fibertex kan fugten "ånde". Denne metode giver en langt mere ensartet kvalitet. Endelig er det vigtigt, at lagringen sker på en kørefast plads, så der ikke blandes jord og sten op i flisen ved læsning. Ved høst har energipilen en fugtighed på op til 55 procent, men efter lagringen ligger fugtigheden helt nede på 35-38 procent, hvilket varmeværkerne er glade for, fortæller Per Heinager.

Sammenslutningen af piledyrkere i Agrovi står for afsætningen og har kontrakt til flere varmeværker. Han opnår en pris på ca. 100 kr. pr. kubikmeter, så med en høst på 80 kubikmeter pr. år pr. hektar giver det en indtjening på 8.000 kr. pr. hektar.

- Ikke så ringe endda, konstaterer Per Heinager.