Bæredygtighed i centrum på planteavlsmøde

Temaet for årets planteavlsmøde hos Agrovi var bæredygtighed, og hvordan man lever op til stadigt større krav til en miljø- og klimavenlig produktion uden at gå på kompromis med udbytte og bundlinje. Klimadiskussionen fylder mere og mere og spås også at komme til at fylde meget ved næste folketingsvalg.

Blandt landmænd er der da også stor interesse for emnet. I hvert fald var der fuldt hus på Metalskolen i Slangerup, hvor i omegnen af 180 landmænd var mødt frem for at få inspiration til dyrkningspraksis, afgrødevalg, efterafgrøder, minimere maskinomkostninger og dele erfaringer med hinanden.

Planteavlschef Hans Henrik Fredsted slog tonen an ved at fortælle, at bæredygtighedsagendaen er kommet for at blive, og FN's Verdensmål for en bæredygtig udvikling er en del af vores fremtid. Han viste citater fra dronning Margrethe og statsminister Lars Løkke Rasmussen, som begge talte om bæredygtighed og klima i deres nytårstaler.

- Men man kan også sige, at bæredygtighed er, når man efterkommer samfundets behov i nutiden, mens man på den anden side bevarer biodiversitet og naturlige økosystemer, sagde han.

Og netop koblingen mellem at bevare en økonomisk sund bundlinje, samtidig med at man bidrager til at sikre en klimagevinst, blev en gennemgående faktor på planteavlsmødet.

Den unge landmand Mads Clausen fra Haderslev delte blandt andet ud af sine erfaringer med både at tænke økonomisk bæredygtighed og miljømæssig bæredygtighed ind i en produktion, der er både konventionel og økologisk, og som tæller svineproduktion og kvægbrug på 1.400 ha.

John Jensen fra Agromarkets gav deltagerne er indblik i handlen med råvarer, og hvordan Agromarkets får informationer, og hvordan de bruger dem til at analysere prisudsving i kornpriserne.

Planteavlskonsulent Søren Ilsøe informerede om forsøgsresultater fra projektet Grønne Marker og Stærke Rødder, som er et samarbejde mellem Agrovi og Københavns Universitet, som løber over en fireårig periode, hvor der analyseres på forsøg med de tre dyrkningssystemer pløjning, pløjefri og Conservation Agriculture (CA). Sidstnævnte er en dyrkningsform, som kombinerer minimal jordbearbejdning og direkte såning med et varieret sædskifte og permanent afgrødedække.

Selvom man skal være forbeholdne over for forsøgsresultaterne fra 2018, da det var et ekstremt år rent vejrmæssigt, var der alligevel en bemærkelsesværdig forskel i biodiversiteten i de tre dyrkede systemer.

- Ser vi på antallet af edderkopper, blev der i 2018 talt cirka 100 på 12 meter på CA-marken, mens der blev talt lidt over 20 på den pløjefri mark og kun 3-4 stykker i den pløjede mark, konstaterede Søren Ilsøe.

Samme mønster gjorde sig gældende for løbebiller og regnorme.

- Hvis man regner det i procent, var der en forekomst af regnorme i CA-marken på 2.000 højere procent end i den pløjede mark. Konklusionen er, at der er en soleklar forskel på biodiversiteten i de tre dyrkningssystemer, sagde Søren Ilsøe.

Flere insekter og edderkopper betyder også, at der dermed er mere mad for fugle, og optællinger viser, at der observeres flere viber og lærker på CA-markerne.

Til gengæld havde CA-marken det svært i det tørre 2018, når man ser på udbytterne. Udbytteprocenten lå i spændet fra 32,3-37,8 i forhold til 28,8-58,3 i det pløjefri system og 32,6-58,6 i det pløjede system.

- Normalt indhenter CA den pløjede mark, men det skete ikke sidste år. CA-marken kom simpelthen bare bagefter fra starten. Og den største effekt af efterafgrøder har vi set i det reducerede pløjefrie system, fortalte Søren Ilsøe.

- Det store spørgsmål er, kan vi reducere omkostningerne ved mindre arbejde og mindre input og have samme bundlinje. Med færre omkostninger kan vi klare et lidt lavere udbytte, fortsatte han.

Ifølge driftsøkonom i Agrovi Jens Toksvig Bjerres beregninger er der en klar omkostningsbesparelse ved CA-systemet. Når man ser på timeforbruget pr. ha., er der i CA-systemet et timeforbrug, der er 42 procent lavere ned i det pløjede system og 33 procent lavere end i det harvede system.

- I det pløjede system er det særligt selve jordbearbejdningen og såningen, som en betragtelig del af timeforbruget bliver brugt på, mens der bruges flere timer på at sprøjte i det harvede og i CA-systemet. Men det samlede timeforbrug i det pløjede system er 3,12 timer pr. ha., i det harvede system 2,71 og i CA-systemet 1,82, forklarede Jens Toksvig Bjerre.

- Regner vi omkostningsbesparelsen om til kg, kan CA -systemet tillade et udbyttetab i vårbyg på 752 kg i forhold til det pløjede system ved en pris på 135 kr. og et udbyttetab i hvede på 2.392 kg ved en pris på 120 kr. Det er værd at tænke over. Bruger vi færre penge, har vi mulighed for en bedre bundlinje, og kan vi holde udbyttet, kan der for alvor spares penge, forklarede han videre.

Jens Toksvig Bjerre kom også ind på, hvad der karakteriserer de 10 procent bedste planteavlere på Sjælland. Det omfatter 40 ud af 400 målte planteavlsbedrifter, og de bedste har en bundlinje, der er 3.565 kr. pr. ha højere end gennemsnittet i 2017.

- Det er særligt to ting, de gør bedre end gennemsnittet. De har højere udbytte pr. ha, og de har lavere kapacitetsomkostninger. Derudover kan vi se, at de har et lidt større areal på 237 ha, hvor gennemsnittet på Sjælland er 172 ha. De har også flere frø med i sædskiftet. De har 13,4 procent frø, hvor gennemsnittet ligger på 7,2 procent. De er også generelt lidt bedre til at få solgt afgrøderne til højere priser. I Seges siger de, at det stort set altid er de samme, der sælger bedst hvert år, fortalte Jens Toksvig Bjerre.

De 10 procent bedste har også lavere maskinomkostninger på 2.567 kr. pr. ha mod gennemsnittets 3.281 kr. pr. ha. Til gengæld er arbejdsomkostningerne stort set de samme.

- Der er penge at spare ved at gentænke setuppet og se på, hvilke maskiner du skal have, men man skal også passe på med at spare sig fattig. Man skal spare intelligent, så man ikke går på kompromis med kvaliteten og ikke ødelægger udbyttet, konkluderede Jens Toksvig Bjerre.

Christian Ibsen fra den grønne tænketank Concito gav deltagerne et indspark om, hvor alvorligt det ser ud med verdens klima, hvor langt vi er fra at bare at komme i nærheden af at nå målsætningerne, og et bud på, hvordan bæredygtighed tænkes ind i den fremtidens fødevareproduktion.

- Hvis Himalaya smelter ved en 2 graders temperaturstigning, vil 1,5 mia. mennesker stå uden vand, og så bliver der krig på vand. Udfordringen er på verdensplan at holde sig i nettonul i udledningen af drivhusgasser i 2070, hvis vi skal holde os under en 2 graders temperaturstigning. Der skal gøres meget mere end Klimarådets anbefalinger, og her må jeg bare sige, at kød fylder meget i fødevareregnskabet, sagde Christian Ibsen og fortsatte:

- Kød og mælk har også sin berettigelse i fremtiden, men vi skal i det hele taget spise meget mindre animalsk. Vi har ændret produktionsmønstre og kostvaner før, og vi kommer til at gøre det igen, men det bliver ikke nødvendigvis til det værre, hvis vi er tilstrækkeligt opfindsomme og omstillingsparate.

Landbruget spiller en vigtig rolle i at mindske CO2-udledningen til atmosfæren ifølge Christian Ibsen.

- Klimaet bliver reddet af, at sådan nogle som jer landmænd bliver mere klimaeffektive. I fremtiden vil I skulle nedbringe udledningen til negativ udledning ved ændre arealanvendelse, hvor CO2 bliver optaget i jorden, sagde Christian Ibsen, som mener, at landbruget skal belønnes med tilskud for at lagre CO2 i jorden.

Derudover forudser han, at fremtidens klimavenlig mad kommer til at bestå af mere plantebaseret mad og laboratoriefremstillet kød, ligesom han mener, at verdens energiforsyning ikke kan klare sig med sol og vind alene, men at den udledningsfrie atomkraft også må komme i spil for at nedbringe antallet af kulkraftværker.