Annonce
Landbrug

Perfekt vejr til at udskifte slidte drænrør

Jørgen Ebbe Kaare fra Gravemesteren viser her et af de gamle drænrør i marken i Systofte, som er fyldt med jord og derfor ikke kan led meget vand væk. i Forgrunden ligger et af de nye drænrør med filt, som beskytter mod jord, grus og sandkorn. Foto: Anders Knudsen

Er markens drænrør defekte, kan der være penge at hente på at få dem skiftet ud.

Vinterkulden har indfundet sig, men det forstyrrer ikke arbejdet med at lægge drænrør i marken. Snarere tværtimod. Var det vådt og pløret, som efter det våde 2017, ville arbejdsbetingelserne være vanskeligere.

Vi er på sukkerroeformand Jørn Dalbys mark på Falster, hvor entreprenørfirmaet Gravemesteren ApS er ved at reparere drænrør. Det drejer sig om cirka 1 ha af en mark på 35 ha ved Lisevej ved Systofte tilhørende Wirkesminde, som Jørn Dalby erhvervede for fire år siden nær gården Rolighed, som han overtog fra sine forældre.

Jørn Dalby har valgt at få repareret drænene i marken, der har været hvedemark, men hvor der nu skal være sukkerroer, da rørene efterhånden har udtjent deres værnepligt.

- I det våde efterår i 2017, kunne man ikke færdes i området, og når du skal køre uden om et vådt område på marken, skader du et større stykke, når du skal vende og dreje. Derfor var det ved at være tid til at få udskiftet drænrørene for at få et bedre resultat, siger Jørn Dalby, som har kunnet mærke på udbyttet, at forholdene ikke har været optimale.

- I det våde efterår i 2017 var der under halvt udbytte i marken, og samtidig er der ekstra omkostninger ved at køre uden om de våde områder, pointerer han.

Michael Kjøller, som driver entreprenørfirmaet Gravemesteren ApS på Falster, pointerer, at grubber-effekten er stor i år, men man skal passe på drænrørene i marken. Foto: Anders Knudsen

Drænrør fyldt med jord

I marken er Erik Trane og Jørgen Ebbe Kaare i fuld gang med drænarbejdet. Med gravemaskinen har de gravet ned til de gamle drænrør og kan konstatere, at det står slemt til.

- Der er gamle lerrør fra før krigen, som er ved at smuldre, og de leder ikke meget vand væk, siger Erik Trane.

Jørgen Ebbe Kaare fremviser et lidt nyere, men dog stadig mange år gammelt orange drænrør, de har gravet op, som er fyldt med jord. Det er derfor ikke så underligt, at der er dårlig afvanding af marken.

Når Gravemesteren lægger drænrør ned, bruger de laserlys til at måle, at drænrørene får den rigtige hældning hen mod brønden, så vandet kan blive ledt ordentligt væk. Fra brønden ledes vandet til Tingsted Å og videre ud i Guldborgsund.

- Det er godt at få ordnet drænene nu efter en tør sommer, ellers ville det være for vådt nu på denne tid af året, siger Erik Trane.

Gravemesteren lægger nye drænrør med filt i jorden med cirka 14 meters mellemrum. Filten gør, at gruskorn ikke kan komme ind i drænrøret.

Gravemesteren udfører alle typer af entreprenørarbejde som kloakarbejde, kabelnedgravning, slamsugning, og så fulddræning, drænspuling og drænreparationer, der er de hyppigste opgaver. Når markdrænene skal repareres, bruges der gravemaskiner.

- Ved drænreparationer er det en fordel at bruge en gravemaskine frem for en drænplov. På denne mark her på Lisevej er der for eksempel ikke noget drænkort, der fortæller, hvor drænene ligger, og derfor bruger vi gravemaskiner, da vi dermed bedre kan tage hensyn til eksisterende drænrør, forklarer Michael Kjøller, som siden 2004 har drevet Gravemesteren ApS på Gedser Landevej på Falster.

Og det er bestemt ikke ualmindeligt, at der slet ingen drænkort er, når Gravemesteren skal ud og reparere dræn. Det sker også jævnligt, at drænkortet ikke længere stemmer overens med virkeligheden.

- Hvis drænrørenes placering er målt ud fra en elmast, der ikke længere står der, eller en svinestald, som nu er revet ned, er det ikke til meget hjælp. Så må vi ud og grave og lede efter rørene, siger Michael Kjøller.

Et gammeldags drænkort som dette giver et pejlemærke af, hvor drænrørene ligger. Men der er mange ejendomme, som slet ikke har drænkort over markerne, da de kan være gået tabt ved ejerskifte. Foto: Anders Knudsen
Artiklen fortsætter efter annoncen

Pas på med grubberen

Han oplever, at de meget omtalte efterafgrøder, som skal nedsætte udvaskningen af kvælstof, kan have en uheldig effekt på drænrørene.

- Efterafgrøderne giver god luft i jorden, men der er også et problem med rødderne, da de har det med at gå ind i drænrørene. Det ser vi også med raps, som kan have et stort rodnet og sukkerroer, som i et tørt år kan gå helt ned i 1,4 meters dybde. Jeg har dog ikke set problemet med rødder i den nye type drænrør med pakninger omkring. De nye drænflex-rør giver en større gennemstrømning, også på fintsandet jord, fortæller Michael Kjøller anbefaler, at man får spulet drænrørene med jævne mellemrum.

- Man kan lave en serviceaftale, hvor vi kommer og spuler hvert 2.-3. år i forskellige dele af marken. Det kan for eksempel være, hvis man er plaget af okker, som kan giver aflejringer inde i drænrørene.

Tørken har betydet, at Gravemesteren har mange drænopgaver i øjeblikket. Efter det våde efterår i 2017 stoppede entreprenørfirmaet drænarbejdet i november, da det var umuligt at få fast bund under fødderne.

- Vejret lige nu er godt til at udføre drænarbejde, og vi kører vi fra opgave til opgave. Efter flere år med våd og klæg jord er grubber-effekten også stor, så det er godt at komme ud og få grubbet jorden, man skal bare være klar over, hvor drænene er, og i hvilken dybde de er, så man ikke ødelægger dem, slutter Michael Kjøller.

Et laserapparat måler, at gravemaskinen graver i den rigtige dybde, så drænrørene kan få den rette hældning hen mod udløbet. Foto: Anders Knudsen
Her er det nye drænrør med filt blevet tilsluttet brønden. Vandet løber videre til Tingsted Å og ender til sidst i Guldborgsund. Foto: Anders Knudsen
Under filterdugen kommer vandet ind i drænrøret gennem de små huller, hvorefter vandet kan ledes væk. Foto: Anders Knudsen
  • Jørgen Ebbe Kaare fra Gravemesteren viser her et af de gamle drænrør i marken i Systofte, som er fyldt med jord og derfor ikke kan led meget vand væk. i Forgrunden ligger et af de nye drænrør med filt, som beskytter mod jord, grus og sandkorn. Foto: Anders Knudsen
  • Michael Kjøller, som driver entreprenørfirmaet Gravemesteren ApS på Falster, pointerer, at grubber-effekten er stor i år, men man skal passe på drænrørene i marken. Foto: Anders Knudsen
  • Et gammeldags drænkort som dette giver et pejlemærke af, hvor drænrørene ligger. Men der er mange ejendomme, som slet ikke har drænkort over markerne, da de kan være gået tabt ved ejerskifte. Foto: Anders Knudsen
  • Et laserapparat måler, at gravemaskinen graver i den rigtige dybde, så drænrørene kan få den rette hældning hen mod udløbet. Foto: Anders Knudsen
  • Her er det nye drænrør med filt blevet tilsluttet brønden. Vandet løber videre til Tingsted Å og ender til sidst i Guldborgsund. Foto: Anders Knudsen
  • Under filterdugen kommer vandet ind i drænrøret gennem de små huller, hvorefter vandet kan ledes væk. Foto: Anders Knudsen
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Sommerhus-sensation: - Vi har forrygende travlt

Lolland-Falser

Stigende vandstande og voldsomme storme har konsekvenser: Flere og flere melder sig

Guldborgsund

35 biler til start i lokalt påskerally

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd