Annonce
Landbrug

Første minivådområde på Sjælland

Det første minivådområde er nu en realitet på Sjælland. Oplandskonsulent Mikael Kirkhoff Samsøe har hjulpet Torbenfeldt Gods med minivådområdet, som skal rense drænvand for kvælstof og fosfor. Foto: Denny Michael Jakobsen

På Torbenfeldt Gods er det første projekt på Sjælland med etablering af minivådområde nu afsluttet. Ny ansøgningsrunde for tilskud til minivådområder er nu åben.

I et bakket landskab på en mark på Torbenfeldt Gods ved Mørkøv er det første minivådområde på Sjælland nu blevet etableret. Entreprenøren har gravet jorden væk, og der er åbnet op for sluserne, så drænvandet har fyldt de nye bassiner.

Minivådområdet omfatter 0,92 hektar og består af et sedimentationsbassin, hvor mikrobielle processer reducerer udledningen af nitrat og fosfor fra drænvandet. Da der ikke er noget fald, ledes vandet videre ved hjælp af en pumpe ud i tre bassiner, hvor kvælstof fordamper, inden vandet ledes videre hen til Torbenfeldts voldgrav og videre ud i Isefjorden.

Efter planen skal minivådområdet fjerne cirka en fjerdedel af kvælstoffet fra 79 ha landbrugsjord og op til 56 procent af det fosfor, der er i drænvandet.

Det eneste, minivådområdet mangler, er, at der skal vokse siv op imellem de tre bassiner. Da Landbrugsnyt kigger forbi, har ænder allerede opdaget de nye søer og svømmer lystigt rundt i det solrige vejr.

Mikael Kirkhoff Samsøe fra VKST har som oplandskonsulent hjulpet Torbenfeldt Gods gennem processen, der har varet et år. Der blev søgt tilskud i februar 2018, i maj blev der søgt tilladelse til at etablere minivådområdet hos kommunen. Og da tilladelsen kom i august 2018, kunne gravearbejdet gå i gang.

Når siv er vokset frem mellem de tre bassiner i minivådområdet, ser det knap så råt ud, men øger i stedet herlighedsværdien, samtidig med at kvælstof fordamper, inden det løber videre hen til vodgraven ved Torbenfeldt Gods for til sidste at havne i Isefjorden. Foto: Denny Michael Jakobsen

Langsommelig proces

Selvom det har taget et år, er det endda et af de projekter, hvor det er gået hurtigt i forhold til de andre ansøgninger, fortæller Mikael Kirkhoff Samsøe.

- I første tilskudsrunde har vi haft otte projekter på Sjælland, hvoraf fem fik tilsagn om tilskud, og en landmand hoppede fra. Af de tilbageværende fire er der Torbenfeldt, som er det første minivådområde på Sjælland, et projekt ved Sorø, hvor tilladelsen fra kommune er kommet, men hvor det har været for vådt til at grave, og to projekter i henholdsvis Næstved og Vordingborg, hvor kommunetilladelsen ikke er kommet endnu, forklarer oplandskonsulenten.

Landbruget har stået for skud i februar for ikke i tilstrækkelig grad at have etableret minivådområder, som er et af de frivillige kollektive virkemidler for landbruget til at mindske kvælstofudledningen.

Med landbrugspakken fik landmænd mulighed for at bruge den optimale mængde gødning på marken mod til gengæld at etablere minivådområder, vådområder og skovrejsning. Men i forhold til forventningen hos regeringen og de øvrige aftalepartier bag landbrugspakken går det altså for langsomt med at mindske udledningen til havmiljøet.

Er du interesseret i at etablere et minivådområde, kan du læse mere her:
www.oplandskonsulenterne.dk
https://lbst.dk/tilskudsguide/minivaadomraader-2019
Du kan også kontakte oplandskonsulenterne Mikael Kirkhoff Samsø på 21 46 74 58 - mks@vkst.dk og Kjeld Pedersen på 23 24 68 62 - kbp@vkst.dk

Da der ikke er noget fald i selve minivådområdet, hjælper en pumpe med at dirigere drænvandet videre fra sedimentationsbassinet til de tre andre bassiner. Foto: Denny Michael Jakobsen
Artiklen fortsætter efter annoncen

Interessen er der

Det er dog ikke fordi, at viljen ikke har været der, fortæller Mikael Kirkhoff Samsøe.

- Landmænd har måske været lidt tilbageholdende til at starte med, men sådan er det jo med alt nyt. Nu vil jeg tro, at vi er oppe på 300 henvendelser fra landmænd. Mange af projekterne kan heller ikke lade sig gøre, fordi der er en række krav til oplandet, og derfor bliver en del siet fra, siger Michael Kirkhoff Samsøe.

Blandt kravene er, at mindst 80 procent af drænoplandet skal være dyrket, ligesom der også er en strandbeskyttelseslinje at tage hensyn til.

- Vi har alle sammen lige skullet finde ud af, hvad det er for noget, det her med minivådområder, både kommunerne, os oplandskonsulenter og landmændene. Men det er da lidt ærgerligt, at når nu staten og Aarhus Universitet har godkendt minivådområder som virkemiddel, at kommunerne er så lang tid om at sagsbehandle, siger han og fortsætter:

- Kommunerne skal sikre, at ingen får problemer med afvandingen, og så skal kommunen give tilladelse. Nogle kommuner har været usikre på det her som virkemiddel, men spørgsmålet er, om det er nødvendigt, at man som kommune skal vide alt om det tekniske ved anlæggene. Det er ikke noget, som kommunerne skal stå på mål for, men derimod Aarhus Universitet, mener Mikael Kirkhoff Samsøe.

Ny tilskudsrunde

Fra 1. marts er der åbnet op for at søge tilskud fra den nye pulje på 115 mio. kr. til etablering af minivådområder, hvoraf de 20 mio. kr. er til minivådområder med filtermatricer. Man kan søge frem til 30. april, og får man tilsagn om tilskud, får man som noget nyt halvdelen i forskud, så man ikke selv skal lægge alle pengene ud til projektet fra start.

Og Mikael Kirkhoff Samsøe melder om stor travlhed.

- Da jeg kom tilbage fra vinterferie, havde der været 41 opringninger fra landmænd, der ville have minivådområder. Så interessen er der, og nu hvor de første minivådområder er etableret, og man kan se, at det ikke er så farligt, håber jeg, at det vil sprede sig som ringe i vandet. Det er nok realistisk, at vi ender med 30-40 projekter i denne runde, fortæller oplandskonsulenten, der ser store fordele i minivådområderne.

- Det giver mulighed for bedre afvanding, du kan slippe af med ukurant jord, du fjerner kvælstof, så normerne i landbrugspakken kan bevares, og samtidig får du også tilført en herlighedsværdi. Og så er det vigtigt at huske, at man får kompensation for de arealer, man afgiver. Du kan få 6.500 kr. pr. ha for at dyrke rent vand, som Mikael Kirkhoff Samsøe siger.

  • Det første minivådområde er nu en realitet på Sjælland. Oplandskonsulent Mikael Kirkhoff Samsøe har hjulpet Torbenfeldt Gods med minivådområdet, som skal rense drænvand for kvælstof og fosfor. Foto: Denny Michael Jakobsen
  • Når siv er vokset frem mellem de tre bassiner i minivådområdet, ser det knap så råt ud, men øger i stedet herlighedsværdien, samtidig med at kvælstof fordamper, inden det løber videre hen til vodgraven ved Torbenfeldt Gods for til sidste at havne i Isefjorden. Foto: Denny Michael Jakobsen
  • Da der ikke er noget fald i selve minivådområdet, hjælper en pumpe med at dirigere drænvandet videre fra sedimentationsbassinet til de tre andre bassiner. Foto: Denny Michael Jakobsen
Annonce
Annonce
Annonce
Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Bil i brand på motorvejen

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem