Karin Sloth har med Snoremark Æblemjød formået at skabe fornyet interesse for den gamle nordiske drik med sine forskellige typer af dessertvine, der har høstet flere priser.
Når man siger mjød, tænker mange nok på vikinger og en gammel nordisk drik. Mjød har da også været drukket af vikinger og har historisk set været nordens gyldne vin.
Men mjøden hører ikke kun historien til. I dag er der en spirende interesse for den gamle drik, og hvor øl over en årrække har oplevet en voldsom opblomstring med mikrobryggerier, og hvor gin er blevet populært som aldrig før, kan mjød måske være den næste drik, der får en revival.
Karin Sloth fra gården Snoremark i Tågerup nord for Roskilde er en af dem, som med succes er begyndt at producere mjød. På Snoremark brygger hun æblemjød, som sælges fra webshoppen, gårdsalget, forskellige specialbutikker som ostehandlere og gavebutikker, markeder og restauranter.
Som noget nyt er Snoremark også med i det nye Råhandel-koncept, der betyder, at dessertvinene sammen med en række andre lokalt producerede varer bliver solgt i Coop-butikker i Roskilde-området.
Karin Sloth, Snoremark"Vi skal have forbrugeren med på, at de lokalt producerede varer er dyrere og ikke tilgængelige hele året."
Mjødbrygger ved et tilfælde
At Karin er blevet mjødbrygger, er lidt af en tilfældighed. Hun har en baggrund inden for kommunikationsbranchen og overtog Snoremark i 2007 sammen med sin mand Thomas Bredholt, der er biavler.
- Vi solgte jord fra og lagde driften om fra klassisk planteavl til æbler podet på klassiske engelske cider-sorter, da jeg tænkte, at øl er stort nu, men det næste store må blive cider, siger Karin.
Plantagen har 14 klassiske cider-sorter, der som de gamle vilde æblesorter har et højt indhold af bitterstoffer, som giver smagsmæssig dybde. De er derfor velegnede til at brygge cider på, og som det har vist sig også ganske velegnet til mjødbrygning.
- Da Snoremarks bier i 2010 producerede rigtig meget honning, besluttede vi os for at prøve at brygge noget mjød. Og når nu vi har en æbleplantage, var det naturligt for os at bruge æblemosten i mjøden, fortæller Karin.
Vandet, der er almindelig basis sammen med honning i mjød, blev derfor udskiftet med friskpresset æblemost. Desuden indsamlede hun frugter og urter i naturen for at give mjøden større variation og fylde.
Dermed var mjød-eventyret allerede sat i scene, for Thomas sendte æblemjøden fra den første rigtige produktion til DM i mjødbrygning i 2011, hvor den endte med at vinde i første forsøg mod ellers garvede mjødbryggere.
Det gav selvfølgelig blod på tanden og mod på at satse på at arbejde videre med mjødbrygning.
- Havde vi ikke fået den anerkendelse, havde vi sikkert ikke fortsat. Det er selvfølgelig fedt at få en udmærkelse, men det forpligter også, og så må man stramme sig an og forsøge at udvikle nye produkter, siger Karin.
Mange smagsvarianter
Mjød er en vin gæret på honning, som findes med mange smagsvariationer fra søde til tørre og mousserende. Nogle er brygget kun på honning og vand, andre er brygget med urter, æble- eller druemost, krydderier eller malt.
- Man kan mikse forskellige smage, og vi har valgt at arbejde med frugt og urter, der er naturligt hjemmehørende i Danmark, fortæller Karin.
Hun bruger bl.a. hyben, mjødurt, havtorn, tyttebær og slåen og er ved at udvikle en ny mjød med hindbær. Derudover er hun efter henvendelse fra Nationalmuseet ved at udvikle en mjød, som skal være en kopi af en mjød fra bronzealderen. Forskere har ud fra et gravfund indeholdende en flaske mjød fra bronzelalderen fundet ud af, hvad mjøden indeholdt.
- Nationalmuseet har ikke haft penge til at støtte projektet, så vi har fået frihed til at udvikle og sælge mjøden, og så kan Nationalmuseet købe det, de vil, fortæller Karin.
Kapaciteten øget
Hun er for længst flyttet ud af det, der startede som et "garagebryggeri" og har indrettet et mjødbryggeri i en gammel svinestald på ejendommen, hvor hun har en samlet kapacitet på 14.000 liter fordelt på både ståltanke og særlige palletanke.
Priser er det også blevet til flere af. I 2015 modtog æblemjøden en guldmedalje ved den store fødevaremesse Nordic Food Contest, og den blev også kåret som Årets Frugtvin i kategorien "Øvrige Frugtvine" i Dansk Forum for Frugtvin.
I 2016 fik Snoremarks Æblemjød førsteprisen og fire af de første seks pladser til Biavlerforeningens DM i mjødbrygning og senest i 2017 blev Snoremarks Æblemjød med humle igen kåret til Årets Mjød i Dansk Forum for Frugtvin.
Markbrand tog høsten
Snoremark blev for første gang i 2018 ramt af modgang, da en markbrand i det knastørre landskab i juli spredte sig fra naboejendommens mark og ind i Snoremarks æbleplantage.
- Branden løb som en ild, og vi mistede hele æblehøsten. Vi har genplantet 20 procent af æbletræerne, og vi kan nok kun forvente halvt udbytte af de træer, der har overlevet. Vi har måttet købe alle de æbler, vi skulle bruge, udefra, og sammenlagt har det nok kostet os 120.000 kr., fortæller Karin, som oveni må kæmpe med den bet, at Alm. Brand ikke vil udbetale erstatning, da forsikringsselskabet ikke mener, at æbletræerne er omfattet af forsikringen.
- Men det er jo vores produktionsapparat, og der står ingen undtagelse i forsikringen om, at den ikke gælder for æbletræer, siger Karin, som har tænkt sig at gå videre med sagen.
Mjød i rivende udvikling
Der er i dag 12 mjødbryggerier i Danmark og derudover en del biavlere, der selv brygger mjød. I september sidste år tog Karin initiativ til at arrangere Mjødens Dag på naboejendommen, som er Roskilde Lille Skole, hvor mjødbryggere fra hele landet deltog.
Det er dog ikke kun i Danmark, at mjød igen er blevet populært.
- I USA er mjød den type alkohol, der er i størst vækst. Man siger, at der åbner to nye mjødbryggerier om ugen i USA, siger Karin, der også fortæller, at der arbejdes på at etablere mjød som en gruppe under Foreningen Dansk Vin, ligesom der arbejdes på en mærkning af honningen, så man kan se, hvor den kommer fra.
- På den måde kan man skelne, om mjøden er med dansk eller udenlandsk honning, fortæller Karin.
Hos Snoremark er man nu oppe på at producere 12.000 flasker æblemjød om året plus 4.000 flasker æblegløgg. Det betyder, at egen avl af æbler og honning ikke længere slår til. Der hentes derfor honning fra danske biavlere og økologiske æbler fra Æbleriget ved Kirke Eskilstrup og Kysøko ved Kyse.
Lokale varer i butikkerne
Mens Karin tager sig af æblerne og mjødbrygningen, tager Thomas sig af papirarbejdet og logistikken. Sammen tager de på markeder som fx julemarkedet i Roskilde for at markedsføre Snoremarks produkter, ligesom de deltager i økologisk høstmarked og Fårets Dag, da de også har lidt Såne-får på gården.
Derudover har de en salgsagent, som kører rundt og viser varerne frem. Snoremarks mjød sælges derfor i flere blomsterbutikker, gaveforretninger og ostehandlere rundt om i landet og sågar også i Systembolaget i Sverige. Det har dog vist sig sværere at få mjøden på hylderne hos vinhandlerne.
- Jeg tror, at for mange vinhandlere er det mere eksotisk med en vin fra Chile end en vin fra den lokale vinmark, siger Karin.
Det er bl.a. en af årsagerne til, at Snoremark er med i det nye samarbejde mellem Råhandel og Coop.
- Vi må se på, hvem der vil noget med lokale fødevarer. Supermarkeder har billigere produkter, og derfor er det her lidt en test, hvor vi prøver det af. Vi har en fælles interesse med kæder, der vil støtte lokale fødevarer. Så skal vi have forbrugeren med på, at de lokalt producerede varer er dyrere og ikke tilgængelige hele året, forklarer Karin.
For de lokale producenter har det været et krav, at der bliver lavet et særligt område i de syv Coop-butikker til de lokal producerede specialvarer for at adskille dem fra de masseproducerede varer i butikkerne.
Men hvem ved. De lokale varer vil måske brede sig og med tiden stå sammen med andre produkter i samme kategori. Økologiske varer startede jo også med et særligt område i butikken.