Annonce
Guldborgsund

- Vi skal også passe på havnen

René Christensen er formand for Nykøbing F. Havn og ser gerne, at den sydlige del åbnes for offentligheden. Det indebærer, at en del af hegnet skal væk. Foto: Ingrid Riis

Formand for Nykøbing Havn er åben for offentlig adgang til den sydlige del.

NYKØBING Selvom det er en fredag formiddag inden påskeferien, er der travlt på havnen i Nykøbing. En lastbil er netop ankommet med en forårskåd yacht, der er klar til en ny sommersæson. En anden er i gang med at aflæsse tømmer, imens en tredje skal læsses med småsten. En enorm bunke skærver er klar til at blive fragtet mod jernbanearbejdet, hvor de skal ligge mellem skinnerne.

Erhvervshavnen er aktiv, og fra politisk side er der ingen planer om at afvikle den, så længe man har forpligtet sig på lejemål. Det forklarer René Christensen (DF), der er formand for Nykøbing F. Havn.

Men havnen er lang, og det er ikke hele arealet, der har en lige stor værdi for byen og kommunen, som hvis en del af det blev åbnet for offentligheden.

Stykket, der går fra Gate 7 og sydpå mod Frederik 9.'s bro, har fra næste år opfyldt en forpligtelse i forhold til et 4.000 kvadratmeter stort lejemål for DK Beton og kan derfor bruges til andre formål, hvis det ønskes.

- Vi ønsker et godt naboskab, og det efterspørges fra offentligheden, at man kan åbne op til havnen og bruge stykket mod vandet. Så det skal vi bidrage til, forklarer René Christensen.

Området her, der går fra Gate 7 og ned mod broen, vil kunne bruges til offentlige formål allerede fra 2020. Foto: Maria Juel Glasius

- Væk med lortet

Ved siden af ham løber det markante blå hegn, der har været udskældt, lige fra det sekund, det blev sat op for over 10 år siden. En lastbilchauffør standser op og stikker hovedet ud af sideruden for at veksle et par høflige ord med formanden.

Hvad mener han, der selv er en del af erhvervslivet, mon om hegnet?

- Væk med lortet. Det er kun til besvær, når man hele tiden skal åbne lågerne, forklarer han.

Og det er René Christensen sådan set enig i. Han forstår frustrationen. Men det er ikke så let blot at fjerne hegnet. For der er firmaer på matriklen, som har lejet sig ind til engang efter 2030. De er afhængige af skibe, der kan transportere deres varer fra havnen, men hvis hegnet, hvis primære formål er terrorsikring, fjernes, må skibene ikke lægge til kaj.

Medmindre virksomhederne har en interesse i ikke længere at holde til på havnen i Nykøbing, kan det derfor have lange udsigter med et offentligt liv på den del af havnen.

- Men vi har også fra kommunens side et ønske om at passe på erhvervslivet, blandt andet her på havnen, siger René Christensen.

Til gengæld kan man godt fjerne hegnet ved den sydlige ende og så blot lukke af ind til erhvervsområdet, tilføjer han. For man bør kapitalisere området, der lige nu fylder meget uden at give nogen prangende omsætning.

Omkring 300 mennesker er beskæftiget i forbindelse med erhvervshavnen, der også fungerer som et serviceorgan for andre virksomheder, som ikke lige ligger på havnen.

- Jeg er også helt enig i, at Nykøbing er en by, der vender ryggen mod vandet, og der er en meget fornuftig businesscase i at bygge et hotel eller en restaurant. Der er et pænt stort område, som efter borgernes ønske kan frigives.

Hvad der i så fald skulle bygges, er op til de private investorer, der eventuelt kan se muligheder i området.

  • René Christensen er formand for Nykøbing F. Havn og ser gerne, at den sydlige del åbnes for offentligheden. Det indebærer, at en del af hegnet skal væk. Foto: Ingrid Riis
  • Området her, der går fra Gate 7 og ned mod broen, vil kunne bruges til offentlige formål allerede fra 2020. Foto: Maria Juel Glasius
Annonce
Guldborgsund

Sommerhus-sensation: - Vi har forrygende travlt

Guldborgsund

35 biler til start i lokalt påskerally

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Sommerhus-sensation: - Vi har forrygende travlt

Lolland-Falser

Stigende vandstande og voldsomme storme har konsekvenser: Flere og flere melder sig

Guldborgsund

35 biler til start i lokalt påskerally

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd