Annonce
Indland

Dansk opfindelse kan begrænse forbrug af sprøjtegift

Kornsnudebiller, fotograferet på Statens Skadedyrslaboratorium i Kongens Lyngby. En ny dansk teknologi, baseret på skanning med infrarøde stråler, har som mål at bekæmpe skadedyr med mindre insektgift end i dag. Foto: Carl Redhead/Ritzau Scanpix

En boks i marken kan finde, identificere og tælle insekter med infrarøde stråler. Det kan begrænse sprøjtning.

Bilister af lidt ældre årgang kan huske det: Engang blev bilens forrude altid smattet til af insekter, når man kørte gennem landet.

I dag er der ingen insekter på bilruden. Det intensive landbrug, mere bebyggelse og øget transport har betydet færre blomster og har udryddet myriader af danske insekter.

Antallet af insekter - og dermed også livsvigtige bestøvere af planter og afgrøder - er faldet så meget, at det er et problem for landbruget og verdens biologiske mangfoldighed.

Færre insekter giver færre pattedyr og fugle.

I 2016 blev der ifølge Det Europæiske Miljøagentur solgt 37.000 ton insektmidler i EU.

En stor del af sprøjtegiften bliver brugt uden at ramme det tilsigtede mål, viser undersøgelser.

Det skyldes især, at landmanden ofte ikke ved, hvornår de forskellige insekter er på vingerne.

Men en ny dansk teknologi, udviklet af virksomheden FaunaPhotonics i København, vil skabe "en grøn revolution" i landbruget.

Den går ud på digitaliseret overvågning af skadedyr som eksempelvis rapsjordloppe og billen glimmerbøsse i raps.

En lille computerboks - kaldet Scout eller Spejderen - med sensorer sender infrarøde stråler ud over marken.

Det kan give landmanden et præcist billede af, hvilke skadedyr der er i afgrøden, hvor de er, og hvor mange der er.

- Det vil gøre det muligt at sprøjte langt mere nøjagtigt og måske begrænse sprøjtningen til 20-40 procent af marken, forklarer Frederik Taarnhøj, medstifter af FaunaPhotonics.

Det kan reducere forbruget af sprøjtemidler til gavn for økonomi, grundvand og natur.

FaunaPhotonics har indgået samarbejde med den tyske kemigigant BASF og har på ni måneder rejst over 15 millioner kroner i kapital.

- Vi forventer at have cirka 100 sensorer ude på danske og udenlandske marker i 2020, siger Frederik Taarnhøj.

Boksen "kender" i dag 10-15 arter. Den har en succesrate på genkendelse af insekter på 80-95 procent.

FaunaPhotonics' metode bliver lige nu testet af landbrugets videncenter Seges i en mark med vinterraps, oplyser landskonsulent Ghita Cordsen Nielsen.

- Det er stadig meget indledende. På sigt skal sensorernes rækkevidde være større.

- Men det er helt klart nogle perspektiver, der kan hjælpe landbruget, siger hun.

Honningbi, Apis Mellifera, leverandør af honning og bestøver af blomster. Tilbagegangen for bestandene af bier, som er livsnødvendige for bestøvningen af vores afgrøder, har længe vakt bekymring. En ny dansk teknologi med sensorer ude i afgrøderne håber at kunne bekæmpe skadedyr med mindre sprøjtegift end i dag. Det vil også kunne komme bierne til gode. (Arkivfoto) Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix/Ritzau Scanpix
En rapsmark nær Haverslev i Himmerland bliver sprøjtet. I øjeblikket afprøver eksperter på videncentret Seges nyudviklet teknologi fra virksomheden FaunaPhotonics i en mark med vinterraps. Sensorer i en lille boks skal lokalisere og genkende skadedyr, så landmanden kan sprøjte langt mere præcist og spare tid og kemikalier.(Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
  • Kornsnudebiller
    Kornsnudebiller, fotograferet på Statens Skadedyrslaboratorium i Kongens Lyngby. En ny dansk teknologi, baseret på skanning med infrarøde stråler, har som mål at bekæmpe skadedyr med mindre insektgift end i dag. Foto: Carl Redhead/Ritzau Scanpix
  • PLUS Landbruget vil nu også hjælpe truede bier
    Honningbi, Apis Mellifera, leverandør af honning og bestøver af blomster. Tilbagegangen for bestandene af bier, som er livsnødvendige for bestøvningen af vores afgrøder, har længe vakt bekymring. En ny dansk teknologi med sensorer ude i afgrøderne håber at kunne bekæmpe skadedyr med mindre sprøjtegift end i dag. Det vil også kunne komme bierne til gode. (Arkivfoto) Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix/Ritzau Scanpix
  • Rapsmarker, Sprøjtning
    En rapsmark nær Haverslev i Himmerland bliver sprøjtet. I øjeblikket afprøver eksperter på videncentret Seges nyudviklet teknologi fra virksomheden FaunaPhotonics i en mark med vinterraps. Sensorer i en lille boks skal lokalisere og genkende skadedyr, så landmanden kan sprøjte langt mere præcist og spare tid og kemikalier.(Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Sommerhus-sensation: - Vi har forrygende travlt

Lolland-Falser

Stigende vandstande og voldsomme storme har konsekvenser: Flere og flere melder sig

Guldborgsund

35 biler til start i lokalt påskerally

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd