Annonce
Lolland

Stor interesse for at se husbåd

Der var kødannelse for at komme ombord i husbåden i Kragenæs langfredag. Foto: Claus Hansen

Folk stod i kø for at se ny husbåd ved åbent hus.

KRAGENÆS Det ser ud til at være en god investering, Birgithe og John Pedersen, Kragenæs Marina Lystcamp, har gjort ved at investere i en husbåd.

Langfredag inviterede parret på åbent hus i den nye husbåd, og der kom en sand strøm af interesserede folk forbi for at se nærmere på båden og høre om mulighederne.

Vejret var helt ideelt med høj himmel og sol, så det var oplagt at tage på en påskeudflugtstur til Kragenæs og kombinere åbent hus med et besøg på Dodekalitten, hvor der også var en strøm af gæster.

- Vi havde sagt åbent hus mellem klokken 12 og 15, men der blev ved med at komme folk til, så vi fortsatte med at vise frem indtil klokken 17, fortæller John Pedersen.

Han vurderer, at over 100 har været ombord og set på faciliteterne.

- Der kom en løbende strøm af mennesker, så folk skulle ikke stå i kø længe, og der var samtidigt tid til at tale med hver enkelt, siger John Pedersen.

Parret har investeret i husbåden af mærket La Mere Apartboat til en værdi af en halv million kroner.

Den indkøbte båd er ni meter lang og 12 meter bred. Det giver 32,4 kvadratmeter, men den begrænsede plads er udnyttet optimalt med to sovepladser, køkken, brusebad og toilet, opholds- og spisestue, dæk fortil og bagtil samt soldæk på taget.

Den er bygget i Polen og transporteret til Kragenæs på blokvogn, hvor den nu ligger fortøjret i lystbådehavnen.

De indendørs faciliteter bliver studeret nærmere. Foto: Claus Hansen

Første lejere har meldt sig

Parret vil leje båden ud til turister, og der var allerede langfredag de første bestillinger på leje af båden til 750 kroner pr. døgn.

Men parret satser også på at sælge flere husbåde til folk, der ønsker et mere maritimt alternativ til sommerhus. Der er således sat plads af til en halv snes andre husbåde i lystbådehavnen.

John Pedersen uddelte en stribe brochurer på både af samme slags og også større modeller op til 12 meter lange og fem meter brede og med fire sovepladser.

Køber man en af dem, kan de monteres med motor og styrepult, så de også kan sejle andre steder hen end Kragenæs Havn, selv om Kragenæs er en ideel placering tæt på attraktioner og midt i et hyggeligt lystbådehavnemiljø med campingplads.

Køber man en husbåd til placering i Kragenæs Havn, er marinaen klar til at yde ejerne forskellige former for service.

Man kan tilbyde at sørge for leje gennem et udlejningsbureau, og man kan også tilbyde service i form af overdragelse og rengøring eller teknisk service og årligt tilsyn med husbåden.

John Pedersen til højre havde travlt med at fortælle og dele brochurer ud. Foto: Claus Hansen
  • Der var kødannelse for at komme ombord i husbåden i Kragenæs langfredag. Foto: Claus Hansen
  • De indendørs faciliteter bliver studeret nærmere. Foto: Claus Hansen
  • John Pedersen til højre havde travlt med at fortælle og dele brochurer ud. Foto: Claus Hansen
Annonce
Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lolland

Store Lalandia-planer: Udvider for at udnytte potentialet

Annonce
Annonce
Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

Lokal nyt

Millliondyrt projekt i gang: Skal forvandle 250 kvm

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Lolland-Falster

"På røven i Nakskov"? - Det kan man godt glemme alt om

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lokal nyt

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde

Lolland

Store Lalandia-planer: Udvider for at udnytte potentialet

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Annonce
Annonce
112

105 taget i fartkontroller

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Indland

Over 100.000 danskere vil gøre noget godt for klimaet torsdag

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Guldborgsund

Kvinde dræbt af tog på Falster: Advarsel kom for sent

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

112

Klip og bøder på Vestlolland