Annonce
Landbrug

Nyt våbenrum hos Sport & Hobby

Lars Hansen fra Sport & Hobby i Maribo i det nye sikrede våbenrum, hvor skindet fra en sort bjørn agerer blikfang. Foto: Jan Knudsen

Sport & Hobby i Maribo kan i år fejre 60-års jubilæum og har netop udvidet butikken med en ny våbenudstilling.

De fleste jagtinteresserede på Sydhavsøerne kender Sport & Hobby i Maribo, der sælger udstyr til jagt og fiskeri. Faktisk kan butikken, der indehaves af Lars Hansen, i år fejre 60-års jubilæum.

I februar i år overtog Sport & Hobby alle våben fra Røstofte Jagt & Fritid i Mern, og kunder fra hele Sydsjælland og Lolland-Falster kører gerne til Maribo for t købe jagtudstyr.

- Vi er jo en nichebutik, så folk kører gerne langt for at købe våben. Det er ligesom, når du skal købe bil, så kører du også derhen, hvor udvalget af bilbutikker er størst. Stort udvalg giver stor interesse, siger Lars Hansen, hvis far Kjeld åbnede butikken i 1959.

Lars Hansen har ligesom sin far altid gået meget på jagt og tager også på jagtture til udlandet, og han har derfor stor praktisk viden om jagt. Han har netop kunnet præsentere en udvidelse af butikken med et nyt våbenrum, der er bygget op som en pengeboks med stålkonstruktioner, alarmer og boksdøre for at leve op til myndighedernes krav til opbevaring af våben og ammunition.

I midten af våbenrummet agerer et skind af en sort bjørn blikfang, mens gevirer fra bukke og kronhjorte pryder væggene. Rifler og haglgeværer står linet op på række, og et udstoppet vildsvin troner stolt i det ene hjørne.

- Vi har nu bedre mulighed for at udstille vores mere end 500 våben i butikken, og det nye våbenrum og den flotte udstilling har medført en stor interesse og større salg af våben, optik og ammunition, fortæller Lars Hansen.

Med det nye våbenrum er der nu over 500 våben udstillet i Sport & Hobby. Foto: Jan Knudsen

En del af Jaktia

Sport & Hobby er fra 2019 blevet en del af Jaktia-kæden, der tæller 51 butikker i Sverige og Norge og 11 i Danmark fordelt over hele landet.

- Man bliver stærkere, når man står sammen i en gruppe. Og at vi er blevet en del af Jaktia betyder, at vi får en række fordele indkøbs- og markedsføringsmæssigt og bl.a. kan tilbyde kunderne at være med i kundeklubben Club Jaktia og gode kampagnepriser, siger Lars Hansen.

- Gennem kæden kommer vi til at stå stærkere over for vores kunder og vore leverandører, og vi får igennem kæden også adgang til nye mærker, fortsætter han.

Selvom Sport & Hobby har investeret i fremtiden med det nye våbenrum, er der også stadig salg i brugte våben.

- Vi sælger stadig våben, der er 50 år gamle. Brugte våben i god kvalitet er i høj kurs. Selvom der kommer nye modeller til, så kan en haglbøsse, der er 100 år gammel stort set det samme som en i dag. Og det er egentlig lidt utroligt, når man tænker på, hvor meget andre produkter som fx biler og køleskabe har udviklet sig i samme periode, fortæller Lars Hansen.

Der er også et rigt udvalgt af fritidstøj til jagt og fiskeri. Foto: Jan Knudsen
Artiklen fortsætter efter annoncen

Folk vil se varerne

Hvor mange fysiske butikker mærker stor konkurrence fra handlen på internettet, gælder det ikke jagtbutikken i Maribo.

- Typisk vil vores kunder gerne prøve og se varerne, og du kan ikke handle våben på nettet, da du skal fremvise en våbentilladelse og forsendelse er dyrt. Det er ikke min fornemmelse, at salget af jagtudstyr på nettet er særligt stort, siger Lars Hansen, som derfor ikke har nogen webbutik.

Man kan dog se varerne og læse en beskrivelse af dem på nettet, inden man tager turen til Maribo. Og det er der flere og flere, der gør.

- Vi kan godt mærke, at der kommer flere fra Sydsjælland, efter vi overtog alle våben fra Røstofte Jagt & Fritid. Og vi har også både udvalget, råd og vejledning. Det er det, vi kan i modsætning til en internetbutik, slutter Lars Hansen.

Er man til fiskeri, er der godt med udstyr at gå om bord i. Foto: Jan Knudsen
Sport & Hobby er blevet en del af Jaktia-kæden, og jagtbutikken har derfor fået adgang til nye mærker. Foto: Jan Knudsen
  • Lars Hansen fra Sport & Hobby i Maribo i det nye sikrede våbenrum, hvor skindet fra en sort bjørn agerer blikfang. Foto: Jan Knudsen
  • Med det nye våbenrum er der nu over 500 våben udstillet i Sport & Hobby. Foto: Jan Knudsen
  • Der er også et rigt udvalgt af fritidstøj til jagt og fiskeri. Foto: Jan Knudsen
  • Er man til fiskeri, er der godt med udstyr at gå om bord i. Foto: Jan Knudsen
  • Sport & Hobby er blevet en del af Jaktia-kæden, og jagtbutikken har derfor fået adgang til nye mærker. Foto: Jan Knudsen
Annonce
Annonce
Annonce
112

Efter voldsomt overfald: Politiet kommer med nyt om 15-årig drengs tilstand

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

112

15-årig overfaldet: Fire personer anholdt

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

112

Stoppet med slagvåben og pistoler i bilen

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt

Guldborgsund

Jyder tabte i Højesteret: Guldborgsund Kommune vinder strid om millioner

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Lokal nyt

Efter slagteri-lukning: Frygter at lokale svineavlere stopper

Annonce
Annonce
112

National politienhed ransager på Falster: Sag af særlig grov karakter

Indland

Afspærringer omkring Børsen opretholdes indtil mandag morgen

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Lolland

Rundt på gulvet over stor donation

Sport

Maribo-dreng skifter til dansk traditionsklub

112

Blev opdaget: Solgte narko på byens torv midt om dagen