Annonce
Bolig og livsstil

Popstjerne viser bare bryster i Aarhus i kampen mod perfektion

Den svenske sangerinde Tove Lo åbnede Green Stage på årets NorthSide-festival i Aarhus. Foto: Helle Arensbak/Ritzau Scanpix

Den svenske sangerinde Tove Lo vil vise sit publikum, at det perfekte er både uinteressant og umuligt.

Da hun trækker op i sin hvide top, stiger støjniveauet og temperaturen i Ådalen i Aarhus betragteligt.

Det er nemlig efterhånden blevet en fast del af popstjernen Tove Los optrædener, at hun viser sine bryster undervejs - og koncerten på NorthSide torsdag var ingen undtagelse.

Med både sine shows og sine sange forsøger den svenske sangerinde at inspirere sit publikum til at indstille jagten på det perfekte.

Det har hun gjort fra begyndelsen, men det har ikke været lige let hele vejen igennem.

- Jeg føler, jeg har været heldig med de mennesker, jeg har omkring mig. Men da jeg begyndte at udgive musik, var det som om det irriterede folk, at jeg ikke var perfekt. Det var sådan: "Hun sætter ikke sit hår perfekt, hendes tænder er ikke perfekte, hun er ikke, hvad en traditionel popstjerne burde være", forklarer 31-årige Tove Lo.

- Ingen er perfekte, og det forsøger jeg at vise gennem mine sange. Det er også en slags katarsis (renselse, red.) for mig. Jeg bliver nødt til at skrive om ting, jeg selv går igennem og om følelser, jeg selv har. At erkende fejl og følelser i min musik gør det muligt for mig at komme igennem dem, siger hun.

Med tiden er det blevet nemmere og mere acceptabelt ikke at ligne glansbilledet på en popstjerne.

Særligt føler Tove Lo et stærkt sammenhold og en bred accept mellem de kvindelige kunstnere i musikbranchen.

- Jeg føler mig fri, stærk og ikke begrænset. Vi kvindelige artister støtter hinanden, laver sange sammen og konkurrerer ikke. Det er en meget positiv følelse, siger hun.

Det vigtigste for Tove Lo er at være ærlig, både som person og i sin musik. At hun siger, hvad hun mener, og gør, hvad hun har lyst til, er ikke en facade, hun har bygget om sig selv.

Det er sådan, hun er.

- Hvis du stiller mig et spørgsmål, har jeg tænkt mig at være ærlig. Hvis svaret ikke er, hvad du plejer at høre, jamen så er det ikke mig, pilen peger på, siger hun.

Tove Los tekster er ofte blevet kaldt kontroversielle, og det kan godt irritere hende.

- Det er meget sjældent, man hører, at en mand er udfordrende. Det er ofte en kvinde. Lige så snart det er en smule frækt, uperfekt eller råt, så er hun udfordrende og provokerende. Men det er altså sådan, jeg er, siger hun.

Den svenske sangerinde udgiver i år sit fjerde album, "Sunshine Kitty".

Hun er blevet kaldt "the saddest girl in Sweden" (den mest triste pige i Sverige, red.) på grund af sine ofte triste og mørke tekster, men det nye album har en mere glad stemning over sig end de forrige.

- Det er følsomt på en anden måde. På mit andet og tredje album gik jeg igennem en masse og tænkte: "Jeg må tage alle med på den her rejse, for jeg ved ikke, hvordan jeg skal håndtere det hele".

- Det var en blanding af et hårdt kærestebrud, at skulle tilpasse mig til hele det her nye liv og ikke længere føle mig tæt med familie og venner. Jeg var sur over at føle mig sårbar, men nu har jeg accepteret den følelse, forklarer sangerinden, som går under det borgerlige navn Ebba Tove Elsa Nilsson.

Tove Lo glæder sig over, at hendes fans bruger musikken til at håndtere deres egne følelser.

Hun er dog opmærksom på at mærke efter, om det føles rigtigt, for hun husker selv den tid, hvor hun printede sit yndlingsbands tekster ud, lærte dem udenad og brugte musikken som støtte.

- For et par dage siden kom en pige op til mig og bad mig skrive: "Live up to the best and the worst of your dreams" fra min sang "WTF Love Is". Hun ville have det tatoveret på sin arm.

- Den følelse er ubeskrivelig. Jeg føler, jeg stadig skriver de her sange hjemme på mit værelse, så det er fantastisk, at det resonerer hos folk, og at mine fans virkelig bruger mine sange, når de går igennem noget virkelig hårdt eller helt euforisk, siger Tove Lo.

Tove Lo optrådte på NorthSide torsdag den 6. juni. Aarhus-festivalen varer fra torsdag den 6. juni til og med lørdag den 8. juni.

Den svenske sangerinde Tove Lo åbnede torsdag Green Stage på årets NorthSide-festival i Aarhus. Det er efterhånden blevet en fast del af hendes koncerter, at hun viser sine bryster. Foto: Helle Arensbak/Ritzau Scanpix
  • Northside
    Den svenske sangerinde Tove Lo åbnede Green Stage på årets NorthSide-festival i Aarhus. Foto: Helle Arensbak/Ritzau Scanpix
  • Northside
    Den svenske sangerinde Tove Lo åbnede torsdag Green Stage på årets NorthSide-festival i Aarhus. Det er efterhånden blevet en fast del af hendes koncerter, at hun viser sine bryster. Foto: Helle Arensbak/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Ny formand købte gigantisk gasgrill for at slippe af med særligt rygte

112

Lokale helte slukker brand på lolland

Lolland

Lokal håndboldklub fik "uvurderlig hjælp"

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Guldborgsund

Sommerhus-sensation: - Vi har forrygende travlt

Guldborgsund

35 biler til start i lokalt påskerally

Lolland-Falser

Stigende vandstande og voldsomme storme har konsekvenser: Flere og flere melder sig

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé