Økologisk plantedag i høj sol

Flere end hundrede var i starten af juni dukket op til Økologisk VKST's Plantedag på Landbrugsskolen Sjællands marker i Ledreborg nær Roskilde. Her var ud over økologiske landmænd 20 elever fra Landbrugsskolen Dalum på Fyn, et par svenske landmænd, udstillere samt konsulenter fra VKST, Seges og Københavns Universitet.

De mange deltagere blev delt i fire hold og kiggede på forsøgsfremvisninger og demonstrationer på tre lokaliteter.

Per Jensen fra Seges orienterede sammen med Lars Kiær fra Københavns Universitet om det internationale projekt DIVERSify, som omhandler dyrkning af blandsæd ært-lupin-vårhvede. I forsøget så deltagerne på forskellige kombinationer af vårhvede, lupin og ærter, som er sammensat i forhold og renbestand.

- Målet med projektet er at opsamle større viden om samdyrkning, så økologiske landmænd kan opnå en mere robust afgrøde. Vårhvede var i forsøget valgt, da den er mere åben end vårbyg og dermed har en ringere skyggevirkning over for ukrudt. Vi skal sikre forbedrede blandingsafgrøder og se på, hvilke egenskaber de har, så vi opnår et godt match, fortalte Lars Kiær.

Per Jensen supplerede:

- Udfordringen i en økologisk mark er altid skadedyr og ukrudt, men forsøget her har vist en rimelig pæn plantetæthed. Desuden er formålet med blandsæden at give mere kvælstof til den ikke-kvælstof-samlende afgrøde i blandingen, samtidig med en opfyldelse af krav om 25 procent kvælstofsamlende hovedafgrøde på ejendommen til opnåelse af ekstra import af ikke-økologisk kvælstof, sagde Per Jensen.

I en anden forsøgsmarks parceller var der fokus på forskellige gødningstyper til vårbyg. De kommende nye gødningsregler vil favorisere biogasgylle frem for andre konventionelle gødningskilder. Forsøget sammenligner biogasgylle alene baseret på husholdningsaffald (KOD) med biogasgylle baseret på en blanding af husholdningsaffald og gylle med svinegylle samt Øgro.

Økologisk VKST har draget erfaringer, som viser, at biogasgylle har en bedre markeffekt end traditionel svinegylle. I forsøget sammenlignes kombinationer af forskellige kvælstof-niveauer i forskellige afgassede og u-afgassede gødningstyper, hvor der arbejdes med gødningsniveauer fra 30 til 160 kg kvælstof.

Sandie Holm fra Økologisk VKST gennemgik forslaget om ny praksis for brug af ikke-økologisk gødning og ikke-økologisk strøhalm, men understregede, at forslaget endnu ikke er godkendt.

Her gennemgik hun forskellene mellem den eksisterende og den foreslåede nye model, når det gælder områder som sædskiftekrav, mængdebegrænsning for kvælstofgødning samt krav til halmens oprindelse.

Darran Thomsen fra Økologisk VKST fortalte, at indsamlingen af husholdningsaffald hos forbrugerne fungerer fint, men:

- Vi mangler biogasanlæg her på Sjælland. I øjeblikket køres det til anlæg i Jylland, og det er jo ikke optimalt.

Han fastslog, at husholdningsaffald som gødning har et godt indhold af næringsstoffer, som minder om svinegylle, men at husholdningsaffald ikke vil opnå økologisk status, om end det med det aktuelle forslag vil nærme sig de økologiske krav.

Annette Vibeke Vestergaard fra Seges og VKST-konsulenten Ninna Boesen gav flere praktiske tips til, hvordan jordens sundhed tjekkes, og hvordan den kan forbedres. Blandt flere problemstillinger nævnte de en vandlidende jord i dybden.

Indikatorerne på det er dybe hjulspor, pletter med dårlig plantevækst, et højt ukrudtstryk og en mørk jordoverflade. Her kan et hollænderbor være et godt redskab, som fortæller, i hvilken dybde jorden er vandlidende.

Et problem kan også være lav forekomst af regnorme, som medfører en lav biologisk aktivitet i jorden. Også her gav de tips til, hvorledes man med brug af bl.a. sennepspulver kan få et skøn over mængden af orme.

Ligeledes gav de råd om, hvordan man tester jordens tekstur, jordstrukturen og indholdet af organisk stof samt om der er rodstandsende lag, der skaber kompakt jord.

Efter turen rundt i de tre forsøgs- og demomarker var der lejlighed til at se demonstration i sukkeroemarken. I marken blev der vist to forskellige måder at dyrke økologiske sukkerroer. Den ene med traditionel dyrkning med en kombination af håndlugning og mekanisk bekæmpelse af ukrudt ved radrensning.

I en anden ende af marken kunne deltagerne opleve en nyudviklet så- og lugerobot, som blev præsenteret af den ene af de to stiftere af firmaet Farmdroid, Kristian Warming. I dag er 12 i brug - heraf 11 i økologiske roemarker. Den har solceller som energikilde, der oplader de batterier, der driver den frem, og batterierne har en kapacitet på fire timer.

Den kører med en hastighed på mellem 0,5 og 0,8 kilometer i timen og kan håndtere ca. 20 hektar pr. uge. Robotten styres af to GPS'er. Lugeprocessen kan starte, før planterne har spiret, idet GPS-teknologien benyttes til at bestemme positionen for hvert enkelt sået frø. Der er tale om en selvkørende autonom enhed, og den kræver ingen overvågning.

- Den er dog forsynet med et kamera, så man kan sidde hjemme i stuen med en kop kaffe og følge dens arbejde i marken, bemærkede Kristian Warming.

Robotten har en salgspris på lige i underkanten af en halv million kroner, og Kristian Warming anslår, at den vil have en tilbagebetalingstid på omkring et par år.