Annonce
Landbrug

Økologisk plantedag i høj sol

Der var også tid til at dele erfaringer fra årets vækstsæson med hinanden. Foto: Jens Henrik Nybo

Økologisk VKST's store plantedag fokuserede på aktuelle udfordringer og mulige løsninger i marken.

Flere end hundrede var i starten af juni dukket op til Økologisk VKST's Plantedag på Landbrugsskolen Sjællands marker i Ledreborg nær Roskilde. Her var ud over økologiske landmænd 20 elever fra Landbrugsskolen Dalum på Fyn, et par svenske landmænd, udstillere samt konsulenter fra VKST, Seges og Københavns Universitet.

De mange deltagere blev delt i fire hold og kiggede på forsøgsfremvisninger og demonstrationer på tre lokaliteter.

Der blev også plads til kollegialt samvær i pauserne på eftermiddagsmødet, som trak flere end 100 deltagere. Foto: Jens Henrik Nybo

Blandsæd (DIVERSify)

Per Jensen fra Seges orienterede sammen med Lars Kiær fra Københavns Universitet om det internationale projekt DIVERSify, som omhandler dyrkning af blandsæd ært-lupin-vårhvede. I forsøget så deltagerne på forskellige kombinationer af vårhvede, lupin og ærter, som er sammensat i forhold og renbestand.

- Målet med projektet er at opsamle større viden om samdyrkning, så økologiske landmænd kan opnå en mere robust afgrøde. Vårhvede var i forsøget valgt, da den er mere åben end vårbyg og dermed har en ringere skyggevirkning over for ukrudt. Vi skal sikre forbedrede blandingsafgrøder og se på, hvilke egenskaber de har, så vi opnår et godt match, fortalte Lars Kiær.

Per Jensen supplerede:

- Udfordringen i en økologisk mark er altid skadedyr og ukrudt, men forsøget her har vist en rimelig pæn plantetæthed. Desuden er formålet med blandsæden at give mere kvælstof til den ikke-kvælstof-samlende afgrøde i blandingen, samtidig med en opfyldelse af krav om 25 procent kvælstofsamlende hovedafgrøde på ejendommen til opnåelse af ekstra import af ikke-økologisk kvælstof, sagde Per Jensen.

Per Jensen fra Økologisk VKST orienterede om det internationale projekt DIVERSify. Foto: Jens Henrik Nybo
Artiklen fortsætter efter annoncen

Gødningstyper med KOD

I en anden forsøgsmarks parceller var der fokus på forskellige gødningstyper til vårbyg. De kommende nye gødningsregler vil favorisere biogasgylle frem for andre konventionelle gødningskilder. Forsøget sammenligner biogasgylle alene baseret på husholdningsaffald (KOD) med biogasgylle baseret på en blanding af husholdningsaffald og gylle med svinegylle samt Øgro.

Økologisk VKST har draget erfaringer, som viser, at biogasgylle har en bedre markeffekt end traditionel svinegylle. I forsøget sammenlignes kombinationer af forskellige kvælstof-niveauer i forskellige afgassede og u-afgassede gødningstyper, hvor der arbejdes med gødningsniveauer fra 30 til 160 kg kvælstof.

Sandie Holm fra Økologisk VKST gennemgik forslaget om ny praksis for brug af ikke-økologisk gødning og ikke-økologisk strøhalm, men understregede, at forslaget endnu ikke er godkendt.

Her gennemgik hun forskellene mellem den eksisterende og den foreslåede nye model, når det gælder områder som sædskiftekrav, mængdebegrænsning for kvælstofgødning samt krav til halmens oprindelse.

Darran Thomsen fra Økologisk VKST fortalte, at indsamlingen af husholdningsaffald hos forbrugerne fungerer fint, men:

- Vi mangler biogasanlæg her på Sjælland. I øjeblikket køres det til anlæg i Jylland, og det er jo ikke optimalt.

Han fastslog, at husholdningsaffald som gødning har et godt indhold af næringsstoffer, som minder om svinegylle, men at husholdningsaffald ikke vil opnå økologisk status, om end det med det aktuelle forslag vil nærme sig de økologiske krav.

De økologiske landmænds engagement i de faglige emner på plantedagen var højt. Foto: Jens Henrik Nybo
Artiklen fortsætter efter annoncen

Tjek af jordkvaliteten

Annette Vibeke Vestergaard fra Seges og VKST-konsulenten Ninna Boesen gav flere praktiske tips til, hvordan jordens sundhed tjekkes, og hvordan den kan forbedres. Blandt flere problemstillinger nævnte de en vandlidende jord i dybden.

Indikatorerne på det er dybe hjulspor, pletter med dårlig plantevækst, et højt ukrudtstryk og en mørk jordoverflade. Her kan et hollænderbor være et godt redskab, som fortæller, i hvilken dybde jorden er vandlidende.

Et problem kan også være lav forekomst af regnorme, som medfører en lav biologisk aktivitet i jorden. Også her gav de tips til, hvorledes man med brug af bl.a. sennepspulver kan få et skøn over mængden af orme.

Ligeledes gav de råd om, hvordan man tester jordens tekstur, jordstrukturen og indholdet af organisk stof samt om der er rodstandsende lag, der skaber kompakt jord.

Sandie Holm fra Økologisk VKST gennemgik bl.a. forslagene til en ny gødningslov. Foto: Jens Henrik Nybo
Artiklen fortsætter efter annoncen

Avanceret robot

Efter turen rundt i de tre forsøgs- og demomarker var der lejlighed til at se demonstration i sukkeroemarken. I marken blev der vist to forskellige måder at dyrke økologiske sukkerroer. Den ene med traditionel dyrkning med en kombination af håndlugning og mekanisk bekæmpelse af ukrudt ved radrensning.

I en anden ende af marken kunne deltagerne opleve en nyudviklet så- og lugerobot, som blev præsenteret af den ene af de to stiftere af firmaet Farmdroid, Kristian Warming. I dag er 12 i brug - heraf 11 i økologiske roemarker. Den har solceller som energikilde, der oplader de batterier, der driver den frem, og batterierne har en kapacitet på fire timer.

Den kører med en hastighed på mellem 0,5 og 0,8 kilometer i timen og kan håndtere ca. 20 hektar pr. uge. Robotten styres af to GPS'er. Lugeprocessen kan starte, før planterne har spiret, idet GPS-teknologien benyttes til at bestemme positionen for hvert enkelt sået frø. Der er tale om en selvkørende autonom enhed, og den kræver ingen overvågning.

- Den er dog forsynet med et kamera, så man kan sidde hjemme i stuen med en kop kaffe og følge dens arbejde i marken, bemærkede Kristian Warming.

Robotten har en salgspris på lige i underkanten af en halv million kroner, og Kristian Warming anslår, at den vil have en tilbagebetalingstid på omkring et par år.

Jordbundssundhed kan ofte tjekkes nemt og hurtigt, fortalte konsulent Ninna Boesen fra Økologisk VKST. Her giver hun eksempler på jordstruktur. Foto: Jens Henrik Nybo
Interessen for denne så- og lugerobot var stor. Foreløbig har firmaet Farmdroid 12 robotter kørende på økologiske roemarker. Foto: Jens Henrik Nybo
  • Der var også tid til at dele erfaringer fra årets vækstsæson med hinanden. Foto: Jens Henrik Nybo
  • Der blev også plads til kollegialt samvær i pauserne på eftermiddagsmødet, som trak flere end 100 deltagere. Foto: Jens Henrik Nybo
  • Per Jensen fra Økologisk VKST orienterede om det internationale projekt DIVERSify. Foto: Jens Henrik Nybo
  • De økologiske landmænds engagement i de faglige emner på plantedagen var højt. Foto: Jens Henrik Nybo
  • Sandie Holm fra Økologisk VKST gennemgik bl.a. forslagene til en ny gødningslov. Foto: Jens Henrik Nybo
  • Jordbundssundhed kan ofte tjekkes nemt og hurtigt, fortalte konsulent Ninna Boesen fra Økologisk VKST. Her giver hun eksempler på jordstruktur. Foto: Jens Henrik Nybo
  • Interessen for denne så- og lugerobot var stor. Foreløbig har firmaet Farmdroid 12 robotter kørende på økologiske roemarker. Foto: Jens Henrik Nybo
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

Lokal nyt

Millliondyrt projekt i gang: Skal forvandle 250 kvm

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Lolland-Falster

"På røven i Nakskov"? - Det kan man godt glemme alt om

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lokal nyt

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde

Lolland

Store Lalandia-planer: Udvider for at udnytte potentialet

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Annonce
Annonce
112

105 taget i fartkontroller

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Indland

Over 100.000 danskere vil gøre noget godt for klimaet torsdag

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Guldborgsund

Kvinde dræbt af tog på Falster: Advarsel kom for sent

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

112

Klip og bøder på Vestlolland