Annonce
112

Børnefamilier fra Nykøbing reddet fra synkende båd

Heldigvis var der andre både i nærheden, som kunne hjælpe med redningen. Foto: Privatfoto

Ferie i Kroatien udviklede sig dramatisk for to lokale børnefamilier, som kritiserer manglende sikkerhed på turistbåd.

En ferie i Kroatien udviklede sig på voldsomt, da to børnefamilier fra Nykøbing med fire voksne og syv børn onsdag tog på sejltur. Efter syv timers sejlads med besøg på flere øer, begyndte skibet nemlig at tage vand ind. På det tidspunkt var det cirka en kilometer fra land.

- Folk panikker og råber til kaptajnen at den er helt gal. Han negligerer problemet og bliver ved at gentage: “No panic. I know what it is. I can fix this …”. Især børnene går i panik, fortæller Thomas Kauffmann Lund.

Da båden bliver ved med at tage vand ind, begynder passagererne at signalere til nogle andre både i området.

- Først tror de blot, vi vinker, men da de kan høre mennesker skrige i panik, vender de om og sejler mod os. Kaptajnen bliver vred, og smider de reb væk, som de snarrådige folk på de andre både kaster ombord. Én af kaptajnerne fra de andre både - som endte med at blive vores redningsmand - får sat en lille gummibåd i vandet og begynder at hente børnene for at fragte dem ombord på sin yacht, fortæller Thomas Kauffmann Lund videre.

Han og de andre voksne bliver skilt fra deres børn, der bliver skræmte.

- Panikken i deres ansigter står stadig prentet i hovedet på os voksne, siger Thomas Kauffmann Lund, der retter en hård kritik mod kaptajnen på den synkende båd.

- Kaptajnen prøver gud-hjælpe-mig at gå om bord på den første gummibåd “... to get some extra help ...”, som han så elegant udtrykker det, og dermed efterlade hele selskabet. Han bliver heldigvis pure afvist af folkene fra de andre både. Om bord råber vi på redningsveste, og der er måske fire veste om bord til et selskab på 28 turister plus mandskab. Vi får veste på i hvert fald tre af børnene, men kæmper med at få dem ordentligt spændt på - heller ikke her vil kaptajnen hjælpe og trækker blot på skuldrene. Der er mange børn i forenden af skibet, der aldrig får en redningsvest på. Kaptajnen virkede fuldstændig forvirret og var tydeligvis mere interesseret i at redde sin båd end at redde menneskerne om bord, beretter Thomas Kauffmann Lund.

Han kommer selv fra borde som den sidste af turisterne, og fire-fem minutter efter ligger skibet under vand. Alt i alt er der gået omkring 20 minutter, siden skibet begyndte at tage vand ind.

- Vi bliver fragtet i land og bliver heldigvis genforenet med alle vores familiemedlemmer og får grædt og krammet - lykkelige over at alle er uskadte, siger han.

Familierne har kontaktet Udenrigsministeriets borgerservice, der har rådgivet om anmeldelse af episoden og også sat familierne i forbindelse med offerrådgivningen.

Familierne har også politianmeldt kaptajnen og været i dialog med den lokale søfartsmyndighed. Den har oplyst familierne, at båden er blevet besigtiget, og at alle relevante myndigheder er blevet involveret.
Men Thomas Kauffmann Lund vil gerne advare andre.

- Undgå de små turistbåde. Se er efter vores opfattelse de rene dødsfælder! Kaptajnen er tydeligvis en mand, der ikke har den fjerneste anelse om sikkerhed om bord, og muligvis har sejlet med overlast - hvilket kaptajnen på vores redningsbåd påpegede. Han - og andre - skal stoppes inden andre - danske såvel som udenlandske - turisters liv bliver sat på spil, mener Thomas Kauffmann Lund.

- Vores råd til andre er: Vær kritisk og stille spørgsmål til sikkerheden inden I går om bord.

De lokale familier om bord på båden, før det gik galt. Foto: Privatfoto
Hele familien. Foto: Privatfoto
Foto: Privatfoto
Foto: Privatfoto
Foto: Privatfoto
  • baad-sunket-2
    Heldigvis var der andre både i nærheden, som kunne hjælpe med redningen. Foto: Privatfoto
  • familie ombord
    De lokale familier om bord på båden, før det gik galt. Foto: Privatfoto
  • hele familien
    Hele familien. Foto: Privatfoto
  • baad-sunket
    Foto: Privatfoto
  • baaden før ulykke
    Foto: Privatfoto
  • Jeppe Lund
    Foto: Privatfoto
Annonce
112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

112

105 taget i fartkontroller

Annonce
Annonce
Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

Lokal nyt

Millliondyrt projekt i gang: Skal forvandle 250 kvm

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Lolland-Falster

"På røven i Nakskov"? - Det kan man godt glemme alt om

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lokal nyt

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde

Lolland

Store Lalandia-planer: Udvider for at udnytte potentialet

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Annonce
Annonce
112

105 taget i fartkontroller

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Indland

Over 100.000 danskere vil gøre noget godt for klimaet torsdag

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Guldborgsund

Kvinde dræbt af tog på Falster: Advarsel kom for sent

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

112

Klip og bøder på Vestlolland