Mustang er brølet fra hinsides

Forestil dig, at bilen på billederne er kongeblå. Eller metallicgrøn. Måske endda rød. For så er du måske mindre tilbøjelig til at tænke, at ejeren bag køretøjet forsøger at kompensere for et eller anden kropdel, som vedkommende ikke synes er helt stort nok.

Det behøver nemlig ingenlunde at være tilfældet, hvis du løber ind i en Mustang-ejer. For bilen er ikke en undskyldning for noget andet, ejeren ikke har haft råd til at købe. Mustang-ejere bliver det ganske bevidst, og det kan man bestemt ikke bebrejde dem. For en Ford Mustang anno 2019 er meget mere end en usofiktikeret V8'er fra USA. Der er rent faktisk tænnkt over, hvordan bilen skal opføre sig, og det kan man sagtens mærke omme bag rattet.

Naturligvis er der også noget "se mig" over en Mustang. Men jeg vil vove den påstand, at Mustang-ejere faktisk har tænkt sig ganske godt om, inden de har sat en underskrift på bilen. For lad os tage fakta først:

Vores Mustang 5,0 V8 Fastback leveres med 450 hk., et drejningsmoment på hele 524 Nm og væld af indstillinger, som gør den både moderne og sikker. Den har endda adaptiv fartpilot, digitalt display, bakkamera og - hvis du vælger automatgear - en ganske velfungerende 10-trins gearkasse. Det hele med en ganske, ganske lang udstyrsliste med fx Brembo-bremser, el-lædersæder med både varme og køling og 19 tommer alufælge.

Det er er faktisk svært at finde på mere til bilen. Det skulle da lige være det B&O-anlæg som er ekstramonteret i testbilen. Det koster 42.000 kroner, men i den pakke får du så også navigation, specialfælge mm. Alt sammen til en pris på langt under 800.000 kroner.

Det er nærmest rørende billigt. Især når man tænker på, at Mustang ikke bare er et ikon, men faktisk en ganske habil sportsvogn, som er enkel, sjov og ligetil.

Mustang er ikke længere lavet af rester fra papirfabrikken, samlingerne er nogenlunde, kvaliteten i kabinen er overraksende god og mekanikken synes også at være ganske pålidelig. Ingen klager herfra. Der er sket meget med Mustang de seneste 10 år. Det er positivt ment.

Men er det en brian-bil? Du er i hvert fald ikke i tvivl, når bilen biler startet op, for den giver et hidsigt brøl fra sig, som havde man lige trådt speederen i bund i frigear - bare lige for at markere sig. Men her viser Ford også sit format. For ligesom at der er mulighed for at sætte den i øvrigt ganske vellydende V8 til at komme med mere lyd, når man kører den, så er der altså også mulighed for at køre i en mere stille indstilling. Alt sammen styres via det ret fine digitale instrumentbord, hvor der også er alverdens andre muligheder for at indstille bilen.

Blandt dem er hele syv køreindstillinger. Eco, våd/sne, normal, Sport, Sport +, Track og Drag Race. Det giver altså indtrykket af en bil, der ikke bare er endimensionel, men som faktisk kan lidt af hvert.

Og ja, lidt Brian er den. For i køremenuen gemmer der sig også muligheden for at låse forhjulene og lave burnout med bagdækkene, at race mod sig selv på forskellige afstande eller at lave sin bedste 0 til 100- eller 200-tid. Heldigvis er det også en bil, som det er sjovt og let at køre hurtigt i, og vi har haft mulighed for at prøve Mustang både som familiebil, hverdagsbil og banebil. Det sidste er klart sjovest.

Den opfordrer nemlig helt klart til sjov og ballade, og andet ville da også være underligt.

Den er i øvrigt lynende hurtigt. Det er ikke bare ren lyd, der kommer fra V8'eren, det er også gedigen power. 4,6 sekunder. fra 0 til 100 km/t. Og det bliver faktisk en af dens problemer som hverdagsbil.

Vi forventer ren power, og det får vi også. Men vi får ikke så meget andet. Det kunne ffor eksempel klæde Mustang, hvis den havde cylinderfrakobling, så kørslen blev mere økonomisk. "Det er ikke meningen med en Mustang", vil nogle så mene. Det er ikke helt rigtigt. For Ford laver også Mustang som en 2,3 EcoBoost med fire cylindre og 290 hk. Der er (mere)fokus på økonomien, men man må undvære den spræde lyd fra v8'eren. Det fungerer slet ikke. Desuden er det cabrioleten - pring bare uden den, får så undgår du også at ligne en turist, der har forvildet sig til Europa i stedet for at leje den klassiske Mustang, når man er på ferie i USA.

Det var et sidespring, for faktisk viser det sig, at denne usofistikerede V8-amerikaner alligevel kan levere 10 km/l ved landevejskørsel. Men ved bykørsel ender vi på omkring seks km/l.

Selv om Mustang er et brøl fra fortiden, så holder den stadigvæk. Og heldigvis er den blevet så moderne, at den faktisk også vil holde som en hverdagsbil, hvis man kan leve med den stenhårde undervogn. Man sidder ellers fint i sæderne, og der er ikke noget med, at man automatisk sætter i gang med hjulspin - det skal trods alt fremprovokeres.

Fakta er, at Mustang V8 lyder voldsom, og den lyder voldsomt godt. Selv folk, der intet begreb har om biler, genkender navnet Mustang, og der følger også en vis glæde med at køre i bilen. Den behøver bare ikke at være orange.