Annonce
Bolig og livsstil

Naturlige vaskenødder dumper forbrugerrådets test

Hvor meget vaskemiddel du skal bruge, afhænger af vandets hårdhed i området. Tjek det på kommunens hjemmeside eller hos det lokale vandværk, råder Christel Søgaard Kirkeby fra Forbrugerrådet Tænk Kemi. (Arkivfoto) Foto: Vibeke Toft/Ritzau Scanpix

Naturlige alternativer til vaskemidler formår ikke at fjerne pletterne, viser en ny test fra Forbrugerrådet Tænk.

Mange familier er gået aktivt ind i kampen for bæredygtighed og forsøger at skifte til grønnere alternativer i hverdagen.

Et af de steder, du kan slå ned, er den næsten altid fulde vasketøjskurv. Og måske er du stødt på naturlige vaskenødder - også kaldet sæbebær - som markedsføres som et naturligt og grønt alternativ til de kemiske vaskemidler.

Men en ny test fra Forbrugerrådet Tænk af 17 vaskemidler til kulørt vask viser, at de gode intentioner faktisk kan ende med at koste på klimakontoen.

- Vores test viser, at sæbebær eller vaskenødder - som bliver markedsført som det gode valg i forhold til at tage hensyn til miljøet - ikke er særligt gode til at fjerne pletter, siger projektleder i Forbrugerrådet Tænk Kemi Christel Søgaard Kirkeby.

- Så kan det godt være, at der ikke er kemisk vaskemiddel i, men når de ikke fjerner pletterne, er der risiko for, at du skal smide tøjet ud i stedet, og det er en langt større miljøbelastning. Så det er vigtigt, at man som forbruger ikke bliver snydt af den markedsføring.

Vaskenødderne er skaller fra bær fra træet sapindus mukorossi, som vokser i tropiske og subtropiske områder.

Skallerne indeholder stoffet saponin, som også findes i en række planter. Saponin skummer, når det kommer i kontakt med vand og har en sæbeagtig effekt.

Christel Søgaard Kirkeby vil ikke afvise, at forbrugere kan opleve en effekt af at vaske med sæbenødder. Der er dog primært tale om, at det har en effekt at vaske med vand, og at tøjet bearbejdes mekanisk i vaskemaskinen.

- Der er sikkert forbrugere, det fungerer for, men de har nok ikke så mange pletter på tøjet. Vores umiddelbare råd er ikke at gå efter sæbebær, siger hun.

Derimod anbefaler Forbrugerrådet Tænk at gå efter varianter, der vasker rent ved hjælp af enzymer. For at træffe et grønt valg lyder rådet, at du går efter Svanemærket og eventuelt også et allergimærke.

Testvinderne er Änglamark Color og Irmas Tusindfryd Kulørt Vask, som begge modtager den højeste vurdering. Produkterne er svanemærkede og uden parfume.

Vil du gerne slide mindre på tøjet, lyder rådet fra Teknologisk Institut, at du først og fremmest overvejer, om det overhovedet er nødvendigt at vaske tøjet. Ofte kan det nemlig friskes op ved at blive luftet.

Vask tøjet ved lavere temperaturer, og lad det lufttørre, når det er muligt. Tørretumbleren slider på tøjet.

/ritzau fokus/

Hvor meget vaskemiddel du skal bruge, afhænger af vandets hårdhed i området. Tjek det på kommunens hjemmeside eller hos det lokale vandværk, råder Christel Søgaard Kirkeby fra Forbrugerrådet Tænk Kemi. (Modelfoto) Foto: Colourbox/Free
  • Vaskemaskine
    Hvor meget vaskemiddel du skal bruge, afhænger af vandets hårdhed i området. Tjek det på kommunens hjemmeside eller hos det lokale vandværk, råder Christel Søgaard Kirkeby fra Forbrugerrådet Tænk Kemi. (Arkivfoto) Foto: Vibeke Toft/Ritzau Scanpix
  • Tøjvask tøj vask vaskemaskine
    Hvor meget vaskemiddel du skal bruge, afhænger af vandets hårdhed i området. Tjek det på kommunens hjemmeside eller hos det lokale vandværk, råder Christel Søgaard Kirkeby fra Forbrugerrådet Tænk Kemi. (Modelfoto) Foto: Colourbox/Free
Annonce
Annonce
Annonce
Lokal nyt

Millliondyrt projekt i gang: Skal forvandle 250 kvm

Lolland-Falster

"På røven i Nakskov"? - Det kan man godt glemme alt om

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Lokal nyt

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Lolland

Store Lalandia-planer: Udvider for at udnytte potentialet

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

112

105 taget i fartkontroller

Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Kvinde dræbt af tog på Falster: Advarsel kom for sent

Indland

Over 100.000 danskere vil gøre noget godt for klimaet torsdag

Indland

Vanvid: Seks syrebomber er kastet ind i skolegård i Esbjerg

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

Guldborgsund

Lukker i protest: Ingen dialog, forståelse eller anerkendelse

112

Klip og bøder på Vestlolland

Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster