- Vi skal nyde den tid vi har

NYKØBING Når mørket falder på i aften, lørdag, samles hundredevis af mennesker på atletikstadion på Poul Martin Møllersvej i Nykøbing for at tænde levende lys og i fællesskab og stilhed mindes pårørende, venner eller bekendte, der har mistet livet på grund af kræft - eller stadig kæmper imod sygdommen.

Lysceremonien er et af de vigtigste og mest stemningsfulde tidspunkter i de verdensomspændende Stafet for livet-arrangementer, hvor deltagerne mødes for at samle penge ind til kampen mod kræft ved at gå eller løbe 24 timer i træk.

I år er det 31-årige Juliane Elisabeth Rasmussen fra Nykøbing, der har fået den ærefulde opgave at holde talen i forbindelse med lysceremonien ved den lokale udgave af Stafet for livet.

Hun har selv haft kræftsygdommen helt tæt inde på livet. I 2014 fik hun som 26-årig konstateret kræft i blindtarmen og måtte igennem to operationer, før hun kunne erklæres kræftfri.

- Det var heldigvis et meget nemt forløb, jeg var igennem. Jeg blev ganske vist opereret to gange, men jeg har undgået både kemoterapi og strålebehandling, fortæller hun.

Selvom forløbet ifølge hende selv altså ikke var ligeså slemt som det, mange andre må igennem, så har det alligevel påvirket hende på mange måder.

- Jeg har haft en masse sen-følger med tarmproblemer og smerter, der nogle gange var så voldsomme, at jeg blev helt lammet, og akutindlæggelser. Men heldigvis har jeg fået mit immunforsvar til at fungere optimalt igen. I mange år sov jeg også rigtigt dårligt, men nu sover jeg rigtigt godt, så det er dejligt, fortæller hun.

Hun giver blandt andet et 14-ugers forløb med naturmedicin hos naturterapeut Elise Grunow samt akupunkturbehandling af massør og akupunktør Hassan Torabi en stor del af æren for, at hun i dag har det meget bedre.

Mentalt er der også sket meget med hende, siden hun fik konstateret sygdommen.

- Jeg har ændret mig rigtigt meget som person. Jeg var 26, da jeg fik det konstateret, og det fik mig til at stoppe op og tænke på, at man skal huske at nyde livet hver eneste dag. Jeg er blevet meget mere afslappet og har lært at sætte pris på selv de mindste ting og ikke hænge mig i banaliteter - og at tage mig tid til at fortælle til de, der betyder noget for mig, at de gør det.

- Nu har jeg fokus på at gøre ting, der gør mig glad og giver mig livskvalitet. Jeg sørger for at være meget positiv. Mit liv er helt klart blevet bedre, selvom det måske kan lyde lidt mærkeligt, siger hun eftertænksomt.

Og det at holde humøret højt, selv når det er svært, bliver også en del af temaet for hendes tale ved lysceremonien i aften.

- Det er vigtigt at fokusere på de positive ting i livet - på håbet, kærligheden og på at leve hver dag, som om det var den sidste. Vi skal nyde den tid, vi har, men vi skal også erkende, at det er okay, at det er hårdt i perioder. Og så skal vi ikke være berøringsangste overfor at spørge folk med kræft, hvordan de har det. Det betyder meget for den ramte. Det skal være noget, vi kan tale om.

- Jeg var i gang med at læse til pædagog, da jeg blev syg, og da jeg kom tilbage på studiet igen, var der slet ingen, der snakkede med mig om det. Jeg tror ikke, de turde. Men det føltes bare meget kunstigt og mærkeligt. Man skal ikke være bange for at spørge. Den kræftramte skal nok selv afgøre, hvilke informationer, han eller hun vil give videre, siger Juliane Elisabeth Rasmussen.

I denne weekend gælder det så Stafet for livet, både for hende selv og de seks andre, hun er på hold sammen med - og cirka 1.300 andre deltagere. Og Juliane glæder sig næsten ligesom et lille barn til juleaften.

- Det er så hyggeligt, og mange af dem, man mødes med, ser man kun den ene gang om året. Det er samvær med en hel masse mennesker på en anden måde, end hvis man for eksempel tog i biografen eller sad derhjemme i stuen. Der er selvfølgelig en alvorlig grund til, at vi er der, men det er stadig virkelig hyggeligt - og så prøver vi jo samtidig at få så mange penge i kassen som muligt, siger hun.

Stafet for livet begynder i dag, lørdag, klokken 12.00 på atletikstadion på Poul Martin Møllers Vej 8, hvor Hjemmeværnets musikkorps går i front, og stafetten slutter 24 timer senere, søndag klokken 12.00.

I løbet af dette døgn går eller løber deltagerne rundt på løbebanen. En omgang er 400 meter lang. Sidste år var der 1.160 deltagere, som nåede at tilbagelægge over 50.000 omgange tilsammen - svarende til over 20.000 kilometer. Juliane tegnede sig alene for 42,4 kilometer - altså mere end en hel maratondistance.

- Det var hårdt. Jeg løb de første 10 kilometer, og derefter gik jeg. Det var ikke meningen på forhånd, at jeg skulle nå så langt, men det blev lidt en konkurrence med mig selv om, at jeg skulle nå en maratondistance, fortæller hun.

Helt så langt når hun dog næppe i år.

- Jeg er skadet i øjeblikket, så det bliver ikke ligeså vildt som sidste år, konstaterer hun.

Det er Dennis Skaarup fra den lokale virksomhed DKS Låse & Alarm, der er sponsor for Juliane og hendes hold.

Cirka 1.300 mennesker har meldt sig som deltagere til dette års udgave af Stafet for livet. Lokale virksomheder og en række frivillige sørger for mad, drikke og forskellige former for underholdning undervejs.

- Alle er velkomne til at deltage, eller bare komme og kigge på, siger Juliane og krydser fingre for godt vejr.

- Vejret betyder selvfølgelig noget, men ellers er det bare om at tage regntøj og gummistøvler på. Man lærer, at man ikke skal være så sart, slutter hun med et smil.

Sidste år blev der ifølge arrangørerne samlet 530.000 kroner ind til kampen mod kræft ved arrangementet i Nykøbing.

Du kan læse mere om Stafet for livet både lokalt og nationalt på www.stafetforlivet.dk.