Ingen kender omfanget af sager

LOLLAND Det er en meget stor opgave, man skal tage fat på i landets anklagemyndigheder, når man skal gennemgå 10.000 straffesager fra de seneste syv år for at finde fejl i domme på grund af fejl i de teleoplysninger, politiet har brugt som bevismateriale.

Igennem de senere års retshistorie er oplysninger om, hvor en sigtet eller tiltalt person befandt sig på et givet gerningstidspunkt, ofte blevet påvist ved oplysninger om, hvilken mobilmast deres mobiltelefon er registreret på.

Det er de sager, hvor disse oplysninger har været af afgørende betydning for sagens udfald, at politiet nu må lade sager gå om og eventuelt løslade varetægtsfængslede personer i løbende sager.

Der er på landsplan tale om cirka 10.000 sager, og Folketidende har forsøgt at få klarlagt, hvor mange sager det drejer sig om lokalt i Sydsjælland og Lolland-Falsters Politikreds.

Vi har talt med både personer fra lokalpolitiet, anklagemyndigheden og Retten i Nykøbing, men ingen kan sige noget som helst om omfanget, hvornår arbejdet går i gang, eller hvilke sager, der vil blive tale om.

En forespørgsel i politiets kommunikationsafdeling i Næstved endte med, at man henviste til Rigspolitiet i København.

Ingen kender altså omfanget af de lokale sager, der eventuelt skal gå om.

Folketidende har kigget tilbage på det seneste års retssager og fundet et par stykker, hvor det kunne blive aktuelt at genoptage sagerne.

I Nakskov drejer det sig om den senest afgjort drabssag, hvor Lars Møller 7. juni blev idømt 12 års fængsel for at dræbe Torsten Rasmussen i hans lejlighed i Søndergade med 19 knivstik.

Sagen blev afgjort på indicier, og Møllers forsvarer fastholdt i sin procedure, at der ikke var et afgørende bevis.

En person var set på lejlighedens altan den pågældende dag, men ikke genkendt med 100 procents sikkerhed.

Møllers telefon var på en telemast i nærheden, og dette indgik i bevismaterialet, idet han afviste at have været på adressen den pågældende dag.

Folketidende har spurgt anklageren i sagen, Pernille Bluhm, om denne sag skal genoptages og Møller løslades, men det er for tidligt at svare på spørgsmålet.

En anden sag, der blev afgjort umiddelbart før sommerferien, var den store sag om skunkproduktion, hvor eksturistchefen Ivan Harsdal og eksrockeren Kaj Wulff blev dømt for at organisere skunkproduktioner på Harsdals ejendomme på Lolland.

De blev begge dømt, og deres sag havde intet med teleoplysninger at gøre.

Det havde det til gengæld med nogle af de fem vietnamesere, der blev dømt for at stå for den praktiske del af skunkproduktionen.

De tre blev fundet på de ejendomme, hvor produktionen skete, med deres tandbørster og soveposer, så deres sag er også klar nok.

Men to vietnamesere blev dømt uden, at de på noget tidspunkt var set på de lollandske adresser. De blev anholdt i et parcelhus i Haslev, hvor der også blev organiseret skunkproduktion.

De blev dømt for produktionen på Lolland på, at deres mobiltelefoner havde været i området.

Sagen havde ganske alvorlige konsekvenser for disse to, da de i forbindelse med dommen blev udvist af Danmark, hvor de havde boet i en længere årrække.

Om disse sager tages op igen vil senere vise sig.

Men mange flere kan komme på tale, idet oplysninger om master har været brugt i bevisførelsen i rigtigt mange sager ved Retten i Nykøbing de seneste år.

Læs også artiklen "Fejlen opdaget i 2018" i fredagens Folketidende.