Lær dine børn håndværk

- Når vi fik en lærling ind i gamle dage, så havde de som regel lært lidt ved at gå med deres far omkring huset, hvor de havde hjulpet med noget forskelligt. Eller de havde måske rodet lidt med deres knallerter. I dag er de slet ikke vant til at bruge deres hænder og skal lære alt fra bunden.

Sådan lyder det, når man spørger medejer i MN Entreprise Karsten Elbæk - der også er i bestyrelsen i Dansk Byggeri - om årsagen til, at det er så svært at få flere folk til byggeriet. For det begynder med, at flere søger uddannelserne - og at de så får en læreplads - eksempelvis hos ham.
- Vi har altid 2-3 lærlinge gående her, men det koster faktisk 200.000 at uddanne dem for os, for de kan ikke så meget i forhold til lønnen. Så vi kunne godt ønske os, at vi blev belønnet for at tage slæbet, siger han - for dog straks efter at tilføje, at virksomheden betragter det som sit ansvar at uddanne folk.

En stor national udfordring begynder dog ved, at rigtigt mange slet ikke søger en karriere som håndværker, og det undrer ham.
- Hvis man er en dygtig tømrer og arbejder effektivt, så kan man nemt tjene en halv million i årsløn, og bliver man træt af det, så er der masser af videre-uddannelsesmuligheder, siger han og peger på, at han netop har medvirket til, at en af hans jord og betonarbejdere blev uddannet til kloakmester - et fag med rigtigt gode beskæftigelses og lønmuligheder.

- Men man kan også læse en masse andre byggetekniske uddannelser, hvis man ønsker det.

Og er man ikke så boglig, så er der rigeligt med stillinger til et godt arbejdsliv.

- Der er meget snak om nedslidning, men de fleste håndværkere arbejder faktisk et helt liv. Kan de ikke klare det hårde liv med at lægge tag eller gulv, så kan de måske få et arbejde i industrien, i tekniske afdelinger eller som viceværter. Der er stort behov for nogle, der kan lidt af hvert, og det kan man jo netop, hvis man har været håndværker i nogle år, siger han og oplyser, at håndværksvirksomheder ofte er storleverandør til industrien, så der er et stort behov for, at rigeligt med arbejdskraft kommer ind i virksomhederne, så der også bliver lidt arbejdskraft tilbage til de helt almindelige byggevirksomheder.