Annonce
Lokal nyt

En festival for Birgitta

Billedkunstner og tegner Anne Gyrite Schütt sad lørdag i domkirken som en del af Sankt Lukas Gildet fra Middelaldercentret og arbejdede på et maleri af Birgitta af Vadstena - og hun fortalte gerne om arbejdet til de besøgende. Foto: Jan Knudsen

BILLEDSERIE: Weekenden bød på forskellige aktiviteter i og omkring domkirken i Maribo, hvor den første Birgitta Festival fandt sted i helt fantastisk vejr.

- Velkommen til Maribo Domkirke. Nu skal jeg berette lidt om kirkens historie ...

Lørdag eftermiddag bød kirketjener Niels Devantier slægten Zielecka inden for i den store domkirke - og til en rundvisning med mange historiske beretninger.

Slægten kom fra Polen til Lolland for tre generationer siden for at arbejde i roemarkerne. I dag er den spredt over hele landet, men lørdag var unge som gamle atter samlet i Maribo og besøgte domkirken, netop mens Birgitta Festivalen fandt sted i og omkring kirken.

- Det er et tilfælde, at vi lige kommer her under festivalen. Vi bor forskellige steder i landet og mødes en gang om året - og denne gang var det så her i Maribo. Vi har en stor familie. Min mormor og morfar, som begge kom fra Polen og mødte hinanden her på Lolland, fik otte børn. Så der er mange efterkommere. I dag er vi 15 samlet. Fætre og kusiner fra Silkeborg og Nordsjælland. Nogle af dem kommer her i sagens natur meget sjældent - og så er det godt, at vi får set noget af et område, hvor slægten stammer fra, fortæller Anette Jørgensen, der selv bor i Maribo og var lørdagens vært.

Inden rundvisningen i domkirken havde selskabet sejlet med "Anemonen" på søerne og skulle efterfølgende spise middag i Bangs Have.

I domprovstens have var der børneområde - og der blev blandt andet lavet Kristus-armbånd og talt om betydningen af de forskellige perler. Foto: Jan Knudsen

Forskellige aktiviteter

Og efterkommerne af Zieleckaslægten kunne som mange andre besøgende i Maribo i denne weekend studere både domkirke og de forskellige aktiviteter, som var en del af den første Birgitta Festival.

Således sad blandt andre billedkunstner og tegner Anne Gyrite Schütt inde i selve domkirken og arbejdede på et maleri af netop Birgitta af Vadstena (1303-73), som grundlagde Birgittinerordenen og dermed også klosterkirken, den nuværende domkirke. Anne Gyrite Schütt er tilknyttet Sankt Lukas Gildet på Middelaldercentret, og gildet fremviste i den ene side af kirken arbejder i tryk og på lærred svarende til værker fra 1400-tallet - i den anden side var LollandsBibliotekerne til stede med aktiviteten "kom og lav din helt egen middelalderbog".

Uden for domkirken beretterede Museum Lolland-Falster om stedet, der oprindeligt rummede et omfattende klosterbyggeri rundt om selve kirken. Det skete med rundvisninger og fremvisninger af gamle fund fra klostret.

Pilgrimshuset var åbent, i Sognets Hus var der stribevis af foredrag, på landvejen til Engestofte Kirke var der Birgitta-vandring, i Kulturværket var der lørdag aften middelaldermiddag - og i domprovstens have kunne børnene fornøje sig med snobrød, produktion af skjold og Kristus-armbånd samt historier om domkirken og klostret, fortalt på levende vis af skuespiller Claus Flygare.

- Der har været godt besøg her i børneområdet af børn og forældre fra både lokalområdet og længere væk fra. Det er en lille hyggelig oase uden mobiltelefon og den slags. Der er tid til lige at holde en pause fra hverdagen, fortæller Signe Pilt Olsen, der sammen med sin mor, Inge Pilt, stod for aktiviteterne i domprovstens have.

Clara, Victoria, Christina, Stine Pilt Olsen og Valdemar havde gang i snobrødene, mens skuespiller Claus Flygare i baggrunden fortalte historier. Foto: Jan Knudsen
Artiklen fortsætter efter annoncen

Kogte sild på torvet

En del af festivalen strakte sig også op til torvet. Her kunne der lørdag ved frokosttid indtages kogte sild. Og det var der en hel del, som gjorde, blandt dem Svend og Birthe Sørensen fra Nørreballe, flankeret af døtrene Sanne Sørensen og Lone Larsen.

- De smagte godt. Det er jo en god lollandsk delikatesse, som vi også frembringer og spiser hjemme. Det er et godt tiltag at servere dem her på torvet i dag, lød det fra Birthe Sørensen.

Ifølge Torben Larsen fra Maribo Handel, der sammen med andre frivillige stod for at koge de mange sild, blev der langet et par hundrede over disken.

- Vi synes, at den gamle lollandske ret passede godt til festivalen. Arrangementet her på torvet er et af vores bidrag til festivalen, sammen med blandt andet aftensalget i butikkerne og optræden af en ildjonglør, beretter Torben Larsen, der også er næstformand i foreningen bag festivalen.

Formand er domprovst Anne Birgitte Reiter - og hun ser tilbage på nogle gode dage:

- Jeg er glad og tilfreds med festivalen. Nu er det jo første gang, vi holder festivalen, så vi har også lært noget undervejs - og om 14 dage skal vi evaluere på det hele. Men jeg synes, at alt har klappet og fungeret, som det skulle. Og vejret har jo virkelig været med os.

Klik på billedet herover for at se flere billeder.

En del af slægten Zielecka, efterkommere af polske roearbejdere på Lolland, var lørdag samlet til familietræf i Maribo og fik blandt andet en rundvisning i domkirken af kirketjener Niels Devantier (til højre i billedet). Foto: Jan Knudsen
På torvet i Maribo var der gang i serveringen af kogte, salte sild. Foto: Jan Knudsen
Inge Christiansen fra Inges Frugt på Fejø var lørdag på torvet i Maribo med frisk frugt og andre delikatesser. Foto: Jan Knudsen
Middelalderarkæolog Signe Fog Mogensen og museumsleder Ulla Schaltz, Museum Lolland-Falster, berettede om museets fund ved det tidligere kloster nær domkirken - og middelalderarkæolog Leif Plith Lauritsen viste interesserede rundt. Foto: Jan Knudsen
Birthe og Svend Sørensen fra Nørreballe var på torvet i Maribo sammen med døtrene Sanne Sørensen og Lone Larsen, hvor de nød de kogte sild. Foto: Jan Knudsen
Radiovært Anders Laugesen holdt søndag foredrag i Maribo Domkirke som et indslag i Birgitta Festival. Foto: David Arnholm
Sankt Lukas Gildet fra Middelaldercentret arbejdede i domkirken. Foto: Jan Knudsen
  • Billedkunstner og tegner Anne Gyrite Schütt sad lørdag i domkirken som en del af Sankt Lukas Gildet fra Middelaldercentret og arbejdede på et maleri af Birgitta af Vadstena - og hun fortalte gerne om arbejdet til de besøgende. Foto: Jan Knudsen
  • I domprovstens have var der børneområde - og der blev blandt andet lavet Kristus-armbånd og talt om betydningen af de forskellige perler. Foto: Jan Knudsen
  • Clara, Victoria, Christina, Stine Pilt Olsen og Valdemar havde gang i snobrødene, mens skuespiller Claus Flygare i baggrunden fortalte historier. Foto: Jan Knudsen
  • En del af slægten Zielecka, efterkommere af polske roearbejdere på Lolland, var lørdag samlet til familietræf i Maribo og fik blandt andet en rundvisning i domkirken af kirketjener Niels Devantier (til højre i billedet). Foto: Jan Knudsen
  • På torvet i Maribo var der gang i serveringen af kogte, salte sild. Foto: Jan Knudsen
  • Inge Christiansen fra Inges Frugt på Fejø var lørdag på torvet i Maribo med frisk frugt og andre delikatesser. Foto: Jan Knudsen
  • Middelalderarkæolog Signe Fog Mogensen og museumsleder Ulla Schaltz, Museum Lolland-Falster, berettede om museets fund ved det tidligere kloster nær domkirken - og middelalderarkæolog Leif Plith Lauritsen viste interesserede rundt. Foto: Jan Knudsen
  • Birthe og Svend Sørensen fra Nørreballe var på torvet i Maribo sammen med døtrene Sanne Sørensen og Lone Larsen, hvor de nød de kogte sild. Foto: Jan Knudsen
  • Radiovært Anders Laugesen holdt søndag foredrag i Maribo Domkirke som et indslag i Birgitta Festival. Foto: David Arnholm
  • Sankt Lukas Gildet fra Middelaldercentret arbejdede i domkirken. Foto: Jan Knudsen
Annonce
Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Lokal nyt

Millliondyrt projekt i gang: Skal forvandle 250 kvm

Annonce
Annonce
Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

Lokal nyt

Millliondyrt projekt i gang: Skal forvandle 250 kvm

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Lolland-Falster

"På røven i Nakskov"? - Det kan man godt glemme alt om

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lokal nyt

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde

Lolland

Store Lalandia-planer: Udvider for at udnytte potentialet

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Annoncørbetalt indhold

Suveræne SUV’er til skarpe priser

Annonce
Annonce
112

105 taget i fartkontroller

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Indland

Over 100.000 danskere vil gøre noget godt for klimaet torsdag

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Guldborgsund

Kvinde dræbt af tog på Falster: Advarsel kom for sent

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

112

Klip og bøder på Vestlolland