Annonce
Guldborgsund

Alternativ rute kan komme på bordet

Vejdirektoratet kunne mandag ikke umiddelbart vurdere prisen for en udvidelse af E55. Foto: Flemming K. Karlsen, arkivfoto

Protester fra naboer til E55 får nu borgmester til at foreslå transportministeren en alternativ linjeføring.

NYKØBING Der kan måske alligevel komme en alternativ linjeføring til den omdiskuterede udvidelse af E55 på bordet. Det åbnede borgmester John Brædder (G) for under et borgermøde mandag aften på Nordbyskolen.

- Når jeg skal tale med transportministeren næste gang, vil jeg høre ham, om han er lydhør for at undersøge en alternativ linjeføring. For det er det, I efterspørger, lød det.

Igennem to timer forud for borgmesterens udmelding havde naboer og andre borgere fra lokalsamfundet foreslået alternative ruter og generelt stillet sig uforstående for, at der ikke var nogen plan B.

- Hvad kan vi gøre for at få to løsninger på bordet. Det lyder, som om at der kun skal undersøges denne ene mulighed. Men hvordan kan vi som borgere gøre opmærksom på, at der skal sættes to muligheder op mod hinanden, spurgte en kvindelig deltager.

Læs også artiklen: "Protest mod vej-udvidelse"

Henning Damgaard Nielsen er pensioneret ingeniør og har arbejdet med mange vejprojekter igennem sin karriere. Både i forhold til planlægning og udførsel. Han forholdt sig også kritisk til forslaget om at udvide E55.

- Man vil udvide vejen for en meget blandet trafik med både traktorer, lastbiler, pendlere og sommerhusturister. Jeg frygter allermest for de mange indkørsler og sideveje, der er svære at lukke. En udvidelse vil medføre mere luft-, støj- og partikelforurening, og der skal eksproprieres en del huse. Jeg har talt en 15-20 stykker. Dertil kommer andre menneskers forhaver, forklarede han.

Han mente, at det ved Nordbyen vil være håbløst at udvide vejen mod vest.

- Så ender man i Bangsebroskoven med en skole på den ene side og tre gravhøje på den anden. Derfra ender vejen ved Starck. Og hvorfor har man dog lavet en vej, der ender ved Starck? Det er måske, fordi man skal ind og handle? Det er et meget svært projekt, I har taget fat på, og I skal have nogle alternativer. Dem har vi ikke hørt om.

Han tilføjede, at vejen er en Europavej og den hurtigste rute fra Skandinavien til Berlin, samt at trafikken til Marielyst, til færgen og på vejene i det hele taget kun stiger frem mod 2030.

- Jeg har været ude og undersøge det, og det er muligt at lave en motortrafikvej fra Højmølle til Nykøbing. Vejen begynder ved Højmølle og går ned til Arni. Den kan gå i en bue øst om Ønslev Kirke og i en korridor vest om Eskilstrup. Herfra kan den tilslutte omfartsvejen. Man skal tænke på fremtiden, så lad os lave en bedre forbindelse. Jeg forstår ikke, at politikerne er tilfredse med den vej. Det her handler om Falster. Der er andre muligheder, og jeg synes, at I skal overveje det og tænke lidt større. For det her er altså noget knas.

Niels Borgstrøm bor på Gaabensevej og sidder tilbage med en følelse af, at flere lokalpolitikere på Falster lader sig nøjes med en knap så god løsning.

- Så kan de bruge det som en statue og sige: "at se her, den vej og de penge skaffede jeg". Jeg ved ikke helt, hvem der har ønsket at udvide vejen gennem byerne, men lad mig minde om, at den statue, som DF-medlem Kim Christiansen ønskede sig ved at foreslå en omfartsvej i Mariager, ikke vidnede om den store indsigt eller for den sags skyld omtanke. Men at det alene ville være rart at kunne sige: "Den skaffede jeg" til ingen verdens nytte

John Brædder var på borgermødet enig i, at en omfartsvej uden om byerne er en mulighed, og han har selv talt varmt om netop den løsning tidligere. Men det er også et arbejde, der vil koste et par milliarder. Og med den pris kan der gå mange år, før Falster står øverst på ministeriets opgaveliste, mener han.

Fra den forhenværende transportminister Hans Chr. Schmidt (V) fik han meldingen:

- Vil I have den korte linjeføring eller vente 10-15 år på at få vurderet en anden løsning?

- Og der var vi nødt til at finde en løsning. Det er de dilemmaer, vi står i. Nogle vil blive ramt, store som små. Og det er helt rimeligt at skyde skylden på politikerne. Om jeg bliver valgt eller ej næste gang, må tiden vise. Jeg vil tage jeres budskaber med til transportministeren og høre, om vi også kan få en vvm (vvm-undersøgelse, red.) på en alternativ linjeføring. Hvis svaret igen bliver, at der så vil gå 15 år, så indkalder jeg til et nyt borgermøde, lød det med en afsluttende bemærkning:

- Vi er nødt til at stå sammen for at skabe noget vækst hernede.

Et stort antal naboer mødte op til borgermøde på Nordbyskolen mandag. Foto: Anders Knudsen
Stærekassen på Gaabensevej har på et år blitzet 4.302 bilister. Naboer oplever, at turister forveksler E55 med at være en motorvej. Foto: Claus Hansen
  • Vejdirektoratet kunne mandag ikke umiddelbart vurdere prisen for en udvidelse af E55. Foto: Flemming K. Karlsen, arkivfoto
  • Et stort antal naboer mødte op til borgermøde på Nordbyskolen mandag. Foto: Anders Knudsen
  • Stærekassen på Gaabensevej har på et år blitzet 4.302 bilister. Naboer oplever, at turister forveksler E55 med at være en motorvej. Foto: Claus Hansen
Annonce
Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

112

Tre anholdt: Narkohunden Alfa opsnusede et halvt kilo kokain

Annonce
Annonce
112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

112

Tre anholdt: Narkohunden Alfa opsnusede et halvt kilo kokain

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Guldborgsund

Ekstremt vejr koster kommune mindst 24 millioner kroner

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Maribo

Sygdomsforløb satte gang i butiksdrøm: Nu har han slået døren op

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Annonce
Annonce
Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Guldborgsund

Millliondyrt projekt i gang: Skal forvandle 250 kvm

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet