Stjerneforfatter om ultrahypet roman: Virkeligheden inspirerede mig

Siden den syvende Harry Potter-bog udkom tilbage i 2007, har der sjældent været så mange utålmodigt trippende fødder foran boghandlerne i London ved midnatstid, som der var mandag aften.

Hundredvis af briter var stimlet sammen i lange køer for at være de første til at sikre sig et eksemplar af den canadiske stjerneforfatter Margaret Atwoods nye bog, "The Testaments", som på dansk får titlen "Gileads døtre".

Romanen er den længe ventede opfølger til Margaret Atwoods dystopiske roman fra 1985, "The Handmaid's Tale", som den populære HBO-serie af samme navn er baseret på.

Uden for bogforretningen Waterstones i Piccadilly i London gik en parade af kvinder iført de ikoniske, gulvlange røde kåber og hvide kyser rundt, da bogen blev lanceret natten til tirsdag.

Hypen er til at tage og føle på.

"The Testaments" er en af de mest ventede bøger i år, og tirsdag holdt Margaret Atwood sin første pressekonference, efter bogen var udkommet, på The British Library i London.

Ved indgangen til biblioteket blev journalister fra hele Europa ligesom bogkøberne mødt af kvinder iklædt kåber og kyser, som med en hurtig bevægelse tog fat om håndleddet på de forbipasserende journalister og gav dem en nektarin i hånden med ordene "velsignet være frugten", som kvinderne i "The Handmaid's Tale" siger til hinanden.

Under pressekonferencen fortalte Margaret Atwood, at den store opmærksomhed om bogen gør indtryk på hende - med tanke på, at det er mere end tre årtier siden, at "The Handmaid's Tale" udkom.

Hun er blevet kaldt en litterær rockstjerne, men det mener hun ikke helt, hun kan leve op til.

- Når man tænker på, hvordan rockstjerner lever, er jeg jo ikke død af en overdosis ... endnu, siger den 79-årige forfatter og trækker mundvigen op i et smil.

Men Margaret Atwood er taknemmelig for dedikationen fra fansene.

- Det er ret fantastisk, at folk tager ud midt om natten for at se en stak bøger blive afsløret. Det har været rigtig sjovt at være vidne til.

- Jeg er taknemmelig for de mange læsere, som har fulgt mig alle de år og for mit hold i Canada og USA, som har arbejdet ufatteligt mange timer for at sikre, at handlingen i den nye bog ikke skulle slippe ud, siger hun.

For at undgå netop det havde forlaget Penguin Random House skrevet udførlige kontrakter og nedlagt forbud mod mobiltelefoner nær manuskriptet for at sikre, at ingen detaljer slap ud før udgivelsen.

Det lykkedes dog ikke helt, da den amerikanske techgigant Amazon en uge før udgivelsen ved en fejl kom til at sende 800 eksemplarer af bogen ud til kunder, som havde forudbestilt romanen.

Men det er ikke så underligt, at der er blevet taget skrappe forholdsregler for at holde indholdet i "The Testaments" hemmeligt.

Bogen er ventet, og nogle fans har ventet i mere end 30 år på en opfølger til "The Handmaid's Tale", som handler om det totalitære rædselsregime Gilead, hvor de få fødedygtige kvinder, der er tilbage, efter at forurening har gjort befolkningen steril, tvinges til at føde børn og overgive dem til samfundets magtelite.

Bogen følger hovedpersonen Offred, men i "The Testaments" har Margaret Atwood besluttet at springe 15 år frem i tiden og lade læserne følge tre nye hovedpersoner: Nicole, Agnes og opsynskvinden Tante Lydia.

Nicole er opvokset i Canada, hvor hun deltager i protestmarcher mod Gilead. Agnes er opvokset i Gilead som privilegeret datter af en højtstående kommandant, og Tante Lydia er blevet en aldrende kvinde, som har bevaret sin magt.

Margaret Atwood forklarer, at hun til dels har skrevet "The Testaments" for at besvare læsernes mange spørgsmål om, hvad der sker med kvinderne og regimet Gilead.

Men hun har også skrevet den, fordi hun ser strømninger i tiden, som gør historien relevant på ny.

Efter Donald Trump er blevet valgt som præsident i USA og en række amerikanske stater de seneste år har indført strengere regler for abort, frygter Atwood, at amerikanske kvinder ikke længere har ret til at bestemme over deres egen krop og selv beslutte, om de vil føde et barn eller ej.

- Disse restriktive love siger groft sagt, at kvindekroppen er statens ejendom. Man tvinger kvinder til at føde børn.

- For et samfund som det amerikanske, som påstår at have individuel frihed som en grundværdi, må jeg bare sige, at den individuelle frihed åbenbart ikke gælder for kvinder, siger Margaret Atwood.

Efter tv-serien "The Handmaid's Tale" fik premiere i 2017, er symboler fra historien flere gange blevet brugt til at protestere mod mere restriktive abortlove.

I Argentina og amerikanske delstater som Texas og Alabama har kvinder iført røde kåber og hvide kyser marcheret med bukkede hoveder i stille protest.

Og det er effektivt, mener Margaret Atwood.

- I mine øjne er det en genial protesttaktik, fordi kvinderne ikke forstyrrer eller siger noget. De går bare stille og beskedent rundt, men alle forstår budskabet, fordi så mange har set tv-serien.

- Det er et eksempel på, at symboler fra bogen er rejst ind i den virkelige verden, og det har jeg ingen kontrol over, men det ville aldrig være sket, hvis ikke landene var begyndt at lave love, som har til hensigt at kontrollere kvinders kroppe, siger hun.

Om elementer fra "The Testaments" på samme måde vil blive brugt som politiske protestsymboler i fremtiden, vil tiden vise.

Nu er bogen udkommet i blandt andet England og USA, og i Danmark udkommer romanen 14. november under titlen "Gileads døtre".

Streamingtjenesten Hulu har sammen med MGM sikret sig rettighederne til at gøre handlingsforløbet i den nye roman til en tv-serie. Det er samme tjeneste, som står bag "The Handmaids Tale".

Margaret Atwood afviser ikke, at hun på et tidspunkt vil skrive flere bøger om det totalitære regime Gilead.

- Jeg vil aldrig sige aldrig, for det har jeg tidligere gjort, hvor tingene efterfølgende har ændret sig.

- Jeg tror, det er bedst ikke at fortælle nogen, hvad man måske eller måske ikke vil gøre. For hvis jeg lover noget og gør noget andet, så kommer det til at afføde endeløse spørgsmål, siger hun.