Annonce
Indland

Børn af flygtninge lider under forældres traumer

Forskere fra Københavns Universitet har analyseret data om næsten 52.000 børn af flygtninge, der kom til Danmark i perioden fra 1995 til 2015. (Arkivfoto) Foto: Zohra Bensemra/Reuters

Risikoen for at blive ramt af psykisk sygdom er markant forhøjet hos børn af flygtninge med PTSD.

Forældres traumer kan påvirke en hel familie.

Det kan forskere fra Københavns Universitet bekræfte, efter at de har kortlagt, at risikoen for psykisk sygdom stiger markant blandt børn, hvis forældre er flygtninge og lider af PTSD.

PTSD - eller posttraumatisk stresssyndrom - kan give søvnløshed, mareridt, humørsvingninger, angst, hukommelses- og koncentrationsbesvær.

- De psykiske lidelser, der oftest ses ved børn af forældre med traumer, er adfærdsmæssige og følelsesmæssige forstyrrelser, nervøse lidelser - herunder PTSD - og udviklingsforstyrrelser, fortæller læge og professor Marie Louise Nørredam, der er medforfatter på studiet.

Hvis begge forældre lider af PTSD, har deres børn 75 procent øget risiko for at komme i behandling i den offentlige psykiatri, inden de fylder 18 år - sammenlignet med børn af flygtninge, som ikke har PTSD.

Det gælder, uanset om børnene selv er flygtet, eller om de er født i Danmark.

Hos Dansk Flygtningehjælp er man opmærksom på sammenhængen mellem flygtninges traumer og deres børns mentale helbred. Men ofte bliver det ikke opdaget tidligt nok, hvis familierne får problemer.

Det mener sektionschef Mette Blauenfeldt. Organisationen hjælper blandt andet kommuner med at støtte familier, hvor forældrene har PTSD.

- Vi synes faktisk, at der er for lidt fokus på den her problematik, og ofte kommer vi ind i familierne alt for sent, siger hun.

Mette Blauenfeldt forklarer, at flygtninge med PTSD ofte forsøger at lægge de svære oplevelser bag sig, når de kommer til Danmark.

Men i forsøget på at leve et normalt liv opdager mange ikke selv, hvis de og deres børn har brug for hjælp.

- Forældre, der er svært traumatiserede, har rigeligt at gøre med at holde sammen på sig selv. De kan have svært ved at se og forstå deres børns behov og signaler og dermed støtte børnene, siger hun.

I alt har forskerne analyseret data om 51.793 børn af flygtninge, der kom til Danmark i perioden fra 1995 til 2015.

For de børn, hvor det kun er moren, der har PTSD, er risikoen for kontakt med psykiatrien øget med 55 procent. Den forøgede risiko er på 49 procent hos børn i familier, hvor det kun er faren, der har lidelsen.

Samlet er det dog kun 2,4 procent af børnene, hvis forældre er flygtninge og har PTSD, der kommer i behandling i den offentlige psykiatri.

Der er brug for at sætte mere fokus på de problemer, som kan vandre videre til børnene, hvis deres forældre lider af PTSD, mener Dansk Flygtningehjælp. (Arkivfoto) Foto: Fati Abubakar/Ritzau Scanpix
Uanset om børn af flygtninge med PTSD selv er flygtet til Danmark eller er født i landet, er deres risiko for at blive ramt af psykisk sygdom markant forhøjet. (Arkivfoto) Foto: Fati Abubakar/Ritzau Scanpix
  • Syrian migrants from Deir al-Zor, Hanine, 3, is hugged by her grandmother and Yasmine, 6, by her aunt upon their arrival in Lubeck
    Forskere fra Københavns Universitet har analyseret data om næsten 52.000 børn af flygtninge, der kom til Danmark i perioden fra 1995 til 2015. (Arkivfoto) Foto: Zohra Bensemra/Reuters
  • DOUNIAMAG-NIGERIA-LIBYA-MIGRATION-UNEMPLOYMENT-CRIME
    Der er brug for at sætte mere fokus på de problemer, som kan vandre videre til børnene, hvis deres forældre lider af PTSD, mener Dansk Flygtningehjælp. (Arkivfoto) Foto: Fati Abubakar/Ritzau Scanpix
  • DOUNIAMAG-NIGERIA-LIBYA-MIGRATION-UNEMPLOYMENT-CRIME
    Uanset om børn af flygtninge med PTSD selv er flygtet til Danmark eller er født i landet, er deres risiko for at blive ramt af psykisk sygdom markant forhøjet. (Arkivfoto) Foto: Fati Abubakar/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Ekstremt vejr koster kommune mindst 24 millioner kroner

Maribo

Sygdomsforløb satte gang i butiksdrøm: Nu har han slået døren op

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Guldborgsund

Millliondyrt projekt i gang: Skal forvandle 250 kvm

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Lolland-Falster

"På røven i Nakskov"? - Det kan man godt glemme alt om

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Annonce
Annonce
Lolland

Store Lalandia-planer: Udvider for at udnytte potentialet

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

112

105 taget i fartkontroller

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase