Digitale og giftfrie løsninger vist frem

Skovdrift. Naturpleje. Rottebekæmpelse. Landskabsudvikling. Dataindsamling i naturen. Og meget andet. Besøgende kom hele paletten rundt, da HedeDanmark forleden inviterede til demonstrationsdag på Kragerup Gods øst for Høng.

Rundt omkring på godsets område havde HedeDanmarks mange afdelinger forskellige stande, hvor de præsenterede deres nyeste, innovative, bæredygtige og grønne løsninger. Og netop den store variation var pointen med det hele.

- Vi vil gerne vise, at HedeDanmark kan utroligt mange ting. Derfor har vi valgt at lave en temadag på Kragerup Gods, hvor alle afdelinger er repræsenteret, og hvor vi kan give vores publikum, kunder, potentielle kunder og studerende en oplevelse af, at HedeDanmark er mere end bare skov. Der er rigtig mange bolde i den her forretning, som vi er stolte af, siger Morten Brændholt, regionschef i HedeDanmark og initiativtager til demonstrationsdagen.

Det er første gang, HedeDanmark holder en demonstrationsdag, hvor alle forretningsområder er repræsenteret, men det bliver nok ikke sidste gang.

- Jeg tror, at der kommer til at være flere af den her type demonstrationsdage, der er allerede snak om, at vi skal lave noget tilsvarende i det jyske til næste år, siger regionschefen.

Kragerup Gods ligger centralt og er en af HedeDanmarks samarbejdspartnere, da virksomheden passer godsets skov, så det var ifølge Morten Brændholt naturligt at placere demonstrationsdagen her.

Blandt de besøgende var både private skovejere, kommuner, staten, forsvaret, uddannelsesinstitutioner og rådgivende ingeniørfirmaer, som HedeDanmark gerne ville vise, at ydelser inden for skovdrift, grøn pleje og anlæg godt kan være både miljøvenlige, digitale og effektive.

- Vi har en innovativ tilgang til mange ting. Vi har en afdeling, der hedder HD Digital og GreenLab, som arbejder med udvikling af bl.a. kunstig intelligens osv. Vi vil derfor gerne præsentere en masse intelligente løsninger for de besøgende. Fx har vi sat sensorer op rundt på pladsen, som måler, hvor folk færdes, og vi har måleudstyr i voldgraven, som kan dokumentere, når der er et problem med for meget nedbør, fortæller Morten Brændholt.

I en pavillon på pladsen blev den digitale afdelings løsninger præsenteret, og her kunne man bl.a. se nærmere på vandloggerne, som visuelt og digitalt kan vise vandhøjden, ligesom man kunne se, hvad man kan bruge persontællere til.

Persontællere registrer bevægelser og bruges blandt andet på kultur- og fritidsområdet og til byplanlægning for at finde ud af, hvor folk færdes, og til at finde ud af, hvor der er behov for toiletfaciliteter i byen. Men persontælleren kan også bruges itil at registrere færden i skoven.

Jannick Hvitfelt, digital rådgiver og IoT (Internet of Things) Manager i HedeDanmark, viste på en stor skærm dataindsamling fra Silkeborg Kommune, der som led i en ambition om at være Danmarks outdoor-kommune nummer et, bruger persontællere til at finde ud af, hvor folk færdes i skovene og naturen.

- Vi kan på baggrund af farver og kurver over døgnets 24 timer se, hvornår på dagen og i løbet af ugen, at folk færdes i skovene, forklarer Jannick Hvitfeldt.

- Vi kan se på normkurven, at der primært kommer folk i skoven fra kl. 10.00-18.00 hen over året. Så kan vi fx se på mønsteret om fredagen, hvor vi kan se, at der er den højeste aktivitet mellem kl. 14 og 15. Om lørdagen ville jeg have troet, at der var mere aktivitet om aftenen, når folk har fri og måske går aftenture og hygger sig, men aktiviteten peaker om formiddagen ved 11-tiden, kan vi se, fortæller Jannick Hvitfelt.

Og hvad kan man så bruge alle de oplysninger til?

- De kan være en hjælp til at vurdere, om der skal være flere toiletter, skraldespande, shelterpladser eller noget helt fjerde. Og når kommunen eller vi i HedeDanmark skal ud og servicere skoven, kan vi bruge oplysningerne til at lægge arbejdstiden, når der ikke er så mange borgere i skoven, så vi ikke chikanerer borgerne unødigt, forklarer Jannick Hvitfeldt.

Blandt de miljøvenlige løsninger, HedeDanmark arbejder med, er giftfri rottebekæmpelse. De havde derfor taget rottehunden Snoop med. Snoop er en Staffordshire Bull Terrier på 7 år, som er trænet fra barnsben. Foreløbig er han den eneste, men HedeDanmark er ved at træne hundeførere op, og målet er at komme op på 16 rottehunde, der skal operere over hele landet.

- Vi er internt begyndt at lære hundefolk op. Vi er oppe på 7-8 hunde nu, og vi skal ende på 16 stykker. Man kan også bruge dansk-svensk gårdhund og Jack Russell-terriere. Terriere har det i rygraden. Når de ser en gnaver løbe hen over jorden, så garanterer jeg, at så stritter hårene på dem, og så vil de bare efter dem, siger Mads Wather Poulsen, driftsleder i HedeDanmarks By & Land-afdeling, som står for rottehundene.

Det er derfor mere føreren af rottehunden, som skal læres op.

- Man plejer at sige, at det tager et år, før en rottehund er klar, men det tager cirka tre år, før føreren er klar. Føreren skal lære at læse hunden og arbejde sammen med den, så han får en forståelse af hunden, og hvad den prøver at fortælle, siger Mads Walther Poulsen.

Blandt de digitale nyheder fremviste HedeDanmark også en ny metode til effektivt at opmåle stakke med tømmer i skoven. Når en stak er kørt ud, kan maskinføreren tage et billede og sende det ind til fototolkning. Tolkningen af billedet giver rumindhold, fastmasseprocent, rådprocent, gennemsnitlig diameter og en række andre data. Billedet fungerer derudover også som dokumentation for stakkens udseende, placering og kvalitet.

Lars Kristiansen, procesudvikler i HedeDanmark, demonstrerede, hvordan systemet fungerer. Med kameraet på en ipad filmede han stakken fra ende til anden.

- Nu har jeg optaget en video, og programmet registrerer alle stokkene ved at sætte en cirkel rundt om dem og beregner, hvor stort arealet er, og hvor mange kubikmeter der er. Det vigtige er, hvor meget i denne stak der er kubikmeter træ, og hvor meget der er luft inde imellem, siger Lars Kristiansen.

Registreringen afslørede, at der var 241 stokke, og at hele stakken rummede 18,82 kubikmeter.

- Vi har lavet fotoopmåling i 22 år, og alle de data, vi har fra 22 år, har vi smidt ind i en computer, og den har så lært, hvordan en stok ser ud, hvor mange kubikmeter der er osv. Så systemet ved, når der kommer et billede ind, hvor mange diameter stokken har, forklarer Lars Kristiansen.

Med den digitale løsning kan skovejeren få tømmeret hurtigere fra skov til savværk og samtidig få dokumentation for kvalitet, placering, mængde og spare omkostninger til opmåling.

Indtil videre er programmet ikke tilgængeligt for andre end HedeDanmark, men til foråret er det planen at sælge det eksternt.