Frihedslund i Vestsjælland har tjent investeringerne i energibesparelser hjem på mellem to og tre år.
Det er håndgribelige resultater, som bestyrer Frank Thulsted kan fremvise for Frihedslund Læregårds besparelser på energiforbruget, efter der er investeret i energibesparende foranstaltninger i form af led-belysning og lavenergi-ventilation.
Frihedslund Læreskole ligger nær ved Ruds Vedby i Vestsjælland og er en stor plante- og svinebedrift med 600 hektar og næsten 1.100 årssøer. Frank Thulsted, der er bestyrer på Frihedslund, er uddannet agrarøkonom fra daværende Næsgaard Landbrugsskole, der lå ved Stubbekøbing og har siden 2001 været bestyrer på Frihedslund Læregård.
Ændret adfærd gav pote
- Da vi byggede stalden i 2004, var energibesparende tiltag ikke rigtig inde på banen i Danmark - det var simpelthen ikke på mode. Gradvist kom interessen dog snigende, og i 2009 startede vi med at sælge vores besparelsesenergi til elselskaberne. De områder, vi kunne opnå besparelser på, var i virkeligheden blot ved at ændre adfærd og plukke de lavthængende frugter, såsom at huske at slukke for lyset og ventilationen, når der ikke var brug for det, fortæller Frank Thulsted.
Alene ændret adfærd sparede Frihedslund for 30.000 kilowatt timer pr år, og det svarede nogenlunde til en besparelse på 30.000 kr.
Blot på tanden
- I starten var jeg lidt skeptisk med at hoppe på vognen med de led-belysninger, som var begyndt at dukke op, for de var dyre og ikke altid driftssikre, så set i bakspejlet var jeg glad for at være afventende med dem. Men stimuleret af de energibesparelser vi allerede havde opnået med de lavpraktiske løsninger, fik jeg blod på tanden til at skabe yderligere besparelser. I 2016 var led-lys imidlertid blevet raffineret og billigere i pris, så der besluttede vi os for at investere i led-lys, siger Frank Thulsted og fortsætter:
- Vi havde kontakt til konsulent Henrik Kruuse i Agrovi, som hjalp os med udformning af en ansøgning om offentligt tilskud på 40 procent til ikke bare led-lys, men også udskiftning af ventilationsmotorerne, som ændredes fra Triac-motorer til de mindre energiforbrugende EC-motorer.
Tilbagebetalt på to og tre år
Frihedslund investerede 340.000 kr. til led-lys, som blev installeret i sidste del af 2018, og i starten af 2019 gjaldt det en investering på 243.000 kr. til nye ventilationsmotorer. Og status i dag er, at der årligt er sparet 100.000 kilowatt timer pr år ved at gå over til led-belysning og omkring 50.000 kilowatt timer på de mindre energiforbrugende ventilationsmotorer.
- Når vi indregner det tilskud, vi har fået godkendelse til, så vil tilbagebetalingstiden for lyset være på to år og lidt over tre år for ventilationen. Hertil kommer, at vi stadig sælger vores energibesparelse til elselskaberne, siger Frank Thulsted.
Foreløbig er et solcelleanlæg etableret på en af staldenes tag, som bidrager med ca. 45.000 kilowatt timer pr. år.
- Men planen er at etablere flere solcelleanlæg, for tanken om selv at lave sin egen strøm, finder jeg spændende, fortæller Frank Thulsted.
Fondsejet landbrug
Frihedslund Læreskole har en noget særlig historie, der går tilbage til 1969, hvor Jarlfonden købte gården. Fonden blev stiftet af godsejer Axel Jarl i 1949 med det formål at drive et tidssvarende, moderne landbrug med tilknyttet uddannelse af landbrugselever, deraf navnet Læreskole.
Fonden dyrker 600 hektar, hvoraf 273 hektar er forpagtet til nabogodserne Selchausdal og Hallebygården. Derudover ejer fonden Frødam naturreservat ved Hillerød, som omfatter 160 hektar.
Der er altid mindst fem elever på Frihedslund, som deltager i alt forefaldende arbejde, og de tilbydes lærerige elevpladser både i mark og svinestalde. Eleverne bor i nyopførte elevværelser med gode faciliteter.
Ingen slagtesvin
Indtil 2001 var der på Frihedslund Læregård udelukkende malkekøer, men da kostalden var nedslidt, besluttedes det at sætte køerne ud og koncentrere sig om svin.
Tre år senere åbnede de nye svinestalde - en investering på 30 millioner kr. Frihedslund Læregårds besætning er på 1.090 årssøer, og 30 kilos grisene afsættes til en slagtesvineproducent på Sjælland, ligesom 10.000 7 kilos grise sælges til andre aftagere på Sjælland.
I øjeblikket bygges der en ny klimastald til 13.000 smågrise, hvorefter kapaciteten når op på 43.000 smågrise pr. år. Der produceres således ingen slagtesvin.