Nyt folketingsår: - Miljø og Landbrug skal gå hånd i hånd

LOLLAND-FALSTER For Marcus Knuth (V) har sommerferieperioden efter folketingsvalget 5. juni - uagtet formandsballaden i Venstre - i politisk sammenhæng været en rolig periode.

- Efter valget skulle regeringen dannes, og det første, regeringen gjorde derefter, var at gå på sommerferie. Derudover ventede vi i Venstre med at konstituere os i begyndelsen af august. Så der gik lidt tid, før vi hver især vidste, hvilke områder vi ville komme til at arbejde med, fortæller Marcus Knuth, der dog også betegner den seneste periode med formandsopgøret som tumultagtig.

- Jeg ærgrer mig over, at Lars Løkke Rasmussens og Kristians Jensens tid skulle ende så brat. De har lagt hele deres voksne liv i at tjene Venstre. Men politik er en brutal verden, og det er en æra, der er slut, og en ny, der er begyndt, siger han.

Dermed er Venstre, ifølge Marcus Knuth, på banen igen efter valget af Jakob Ellemann-Jensen som partiets formand og Inger Støjberg som næstformand. Politisk har Marcus Knuth dog alligevel et fokus rettet mod den nye regering - også set i forhold til Lolland-Falster.

- Men vi mangler stadig at se noget konkret fra regeringen. De har lavet et forståelsespapir, som giver en retning, men ikke mange detaljer, konstaterer han.

- Så for os handler det om skadesbegrænsning. Hvad vil regeringen gøre ved landbruget, som er en økonomisk drivkraft på Lolland-Falster? Der forventer vi, at regeringen vil komme med en række tilbagerulninger af vores landbrugspakke, men vi ved ikke præcis hvad, siger Marcus Knuth, der mener, at det samme gør sig gældende i forhold til arveafgift ved generationsskifte.

- Det havde vi meget fokus på inden valgkampen, og det er noget, som bliver forhandlet lige nu. Der bliver det spændende at se, om det bliver til en aftale henover midten, eller om det kun bliver de røde partier, der kommer med. Hvis det sidste sker, så kan det blive problematisk for vores landmænd, forudser Marcus Knuth.

Er det realistisk overhovedet at tro, at Venstre kan få indflydelse, når de fleste røde partier vil hæve arveafgiften igen?

- Der er flere ting i det. Der er arveafgiften i forhold til generationsskifte, og så er der den personlige arveafgift. Jeg ved ikke, om det er realistisk, men med politik er det det muliges kunst. Når det gælder den økonomiske politik, kan vi i nogle tilfælde godt samarbejde med De Radikale, siger Marcus Knuth håbefuldt.

René Christensen (DF) er blevet formand og Kasper Roug (S) næstformand i Miljø- og Fødevareudvalget. Er det noget, du kan udnytte i forhold til landbruget?

- Helt sikkert. Det er noget af det, der er styrken ved vores kaffeklub. Det så vi i hele sagen om fremrykning af Storstrømsbroen. Da sad René Christensen som finansordfører og Lennart Damsbo-Andersen (S) som formand for Transportudvalget, og jeg sad som ordfører i Lars Løkke Rasmussens (V) etparti-regering. Vi kunne tilsammen gå ind at trykke til ledelsen i de tre største partier med hver vores vinkel, fortæller Marcus Knuth.

Hvad vil du så konkret gøre for landbruget i forhold til René Christensen og Kasper Roug?

- Når det kommer til stramninger på landbrugsområdet, vil det nok, antager jeg, primært være de røde partier, som går sammen. Så det er nok Kasper Roug, som jeg vil tage mest fat i. René Christensen er formand, men det er nu engang de røde partier, der har flertallet, konstaterer han.

Betyder det, at du mest frygter rigide miljøtiltag for landbruget?

- Jeg ved godt, at nogle kritiserede Jakob Ellemann-Jensen, da han var miljø- og fødevareminister, fordi han også lagde meget vægt på miljødelen. Men jeg synes, at han var et godt eksempel på, at landbrug og miljø kan gå hånd i hånd. Der frygter jeg, at de røde vil gøre det til, at landbruget er fjenden i stedet for et samspil. Men igen, så ved vi ikke præcis, hvad regeringen vil, konstaterer han.

Marcus Knuth har tidligere været Venstres udlændingeordfører, som han i høj grad i den brede offentlighed brugte til at skabe sin politiske profil, men spørgsmålet er, om han dermed ikke længere har en platform for at diskutere udlændingepolitik med de udvalg og ordførerskaber, som han varetager nu.

Det mener Marcus Knuth dog, at han har.

- Jeg sidder i Indfødsretsudvalget, hvor man bestemmer, hvem der skal have dansk statsborgerskab, og hvad der skal til for at få dansk statsborgerskab. Så jeg har stadig en platform på området, og det er stadig noget, som jeg engagerer mig meget i. Vi er jo et bredt parti, der lægger op til, at man engagerer sig i hele partiets politikområder, så det føler jeg mig ikke så begrænset af, slår Marcus Knuth fast.

Han pointerer også i den sammenhæng, at han fortsat vil engagere sig i spørgsmål om infrastruktur og fødevarer på Lolland-Falster, selv om han ikke har plads i de respektive udvalg.

- Det er nogle af de vigtigste områder for Lolland-Falster, så det vil jeg i høj grad fortsat engagere mig i, siger han.

I trafikaftalen, som den tidligere regering og Dansk Folkeparti lavede tilbage i marts, blev der afsat 125 millioner kroner til en omfartsvej ved Nørreballe og fem millioner kroner til en undersøgelse af mulige fremkommelighedstiltag på resten af strækningen fra Maribo til Svendborg. Derudover blev der i aftalen afsat 450 millioner kroner til udbygning af E55 mellem Sydmotorvejen og Nykøbing.

Men efter valget har den nye transportminister, Benny Engelbrecht (S), meddelt, at trafikaftalen skal tilbage på forhandlingsbordet.

- Det bekymrer mig rigtigt meget. Det er noget, som vi har kæmpet for i meget lang tid. Når et flertal i Folketinget har taget nogle beslutninger på transportområdet, som kræver enormt meget forberedelse og vvm-undersøgelser, så synes jeg, at det er en hån mod det demokratiske valg, der er blevet taget, at ændre det, mener Marcus Knuth, der peger på den historiske betydning, som Kaffeklubben har haft ved tidligere infrastrukturprojekter.

- I forhold til fremrykning af Storstrømsbroen, omfartsvejen ved Nykøbing og afkørsel 48 har Kaffeklubben vist sin helt store styrke. Der håber jeg, at det er en styrke for en udvidet kaffeklub, at vi har to socialdemokrater med, fordi det er dem, der har regeringsmagten. Derudover håber jeg også, at Christian Juhl (EL) og Anne Valentina Berthelsen (SF) kan se vigtigheden af at fastholde de beslutninger, der er truffet, siger han.

Der er tradition for på transportområdet, at der bliver lavet brede forlig. Den aftale, I lavede i foråret, var meget smal. Giver det ikke meget god mening, at den nye regering så også vil sætte sit aftryk på aftalen?

- Man skal selvfølgelig også slå koldt vand i blodet. De har jo ikke aflyst det, så jeg er håbefuld endnu, siger Marcus Knuth.

Marcus Knuth ser også frem til de kommende forhandlinger om en udligningsrefom, og han forventer, at forhandlingerne allerede går i gang i dette efterår.

- Det er om noget, der kræver en bred aftale. Det var ærgerligt, at det ikke lykkedes for halvandet år siden at få Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti med. Men jeg synes, at vi fra lokalt hold med borgmestre og Kaffeklubben var gode til at gå sammen.

Nogle taler for, at det er en uvildig ekspertgruppe, der skal udarbejde en ny udligningsordning. Hvad siger du til det?

- Man skal passe på med at fjerne politiske beslutninger fra politikerne. Jeg har det fint med, at der er en kommission, der kommer med anbefalinger, men i sidste ende skal det være en politisk beslutning, slår han fast.

Du er medlem af Folketinget valgt i Guldborgsundkredsen. Men du sidder også i Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune. En kommune, der i spørgsmålet om udligning trækker i modsatte retning af kommunerne på Lolland-Falster. Hvor står du selv i den diskussion?

- Jeg er ikke valgt til Folketinget i København, men på Lolland-Falster. Det er 100 procent et spørgsmål om, at vi ikke skal have udkantskommuner, der sakker bagud. Det skader hele Danmark, slår han fast.

Mener du dermed, at bundlinjen skal være, at Lolland-Falster i en ny udligning skal have flere penge?

- De grundlæggende strukturelle problemer, der er omkring kontanthjælpsmodtagere og ældre, er noget, der rammer Lolland hårdt. Det skal vi rette op, siger Marcus Knuth.

Når du siger at rette op, så betyder det flere penge?

- I dette tilfælde, ja. Men det er ikke kun et spørgsmål om flere penge. Det handler også om et bæredygtigt landbrug og erhvervsliv. Det hele hænger sammen, slår han fast.

Marcus Knuth er også medlem af Retsudvalget, og her mener han fortsat, at der skal være et stort fokus på indsatsen mod bander.

- Vi har set, at det er tiltag, der har haft stor effekt på blandt andre Satudarah på Lolland-Falster, og den hårde linje skal fastholdes, mener Marcus Knuth.