Nyt folketingsår: - Nu er chancen for ny udligning

LOLLAND-FALSTER Lennart Damsbo-Andersen (S) er netop gået ind i sin fjerde valgperiode som medlem af Folketinget og må derfor betegnes som særdeles hjemmevant på Christiansborgs gange.

Men spørgsmålet er, om han havde sat næsen op efter en ministerpost i statsminister Mette Frederiksens (S) regering.

- Nej, det havde jeg ikke. Jeg tænkte, at der er nogle andre og yngre, der står før mig. Chancen var der jo selvfølgelig, men det var ikke sådan, at jeg sad og ventede på, at telefonen skulle ringe. De er jo alle sammen mine kammerater, siger Lennart Damsbo-Andersen.

Der er jo også magtkampe internt i partier - aktuelt i Venstre - og for nogle år siden i dit eget parti?

- Det er vi heldigvis forskånet for. Over de sidste fire år er det jo lagt ned fuldstændig. Det er meget rart, for da jeg blev valgt første gang i sin tid (i 2007 red.), skulle jeg lige lære at manøvrere i de fløje, der var på det tidspunkt. Det er faktisk ikke særligt nemt, for hvis man træder forkert, så kan det være svært at komme tilbage, husker Lennart Damsbo-Andersen.

Han mener, at der dengang var fløje og kaffeklubber i Socialdemokratiet, der stammede fra det store formandsopgør mellem Svend Auken og Poul Nyrup Rasmussen i 1992.

- Men de er helt væk nu, pointerer han.

Er partiet blevet mere topstyret?

- Nej, det er det sådan set ikke. Mette Frederiksen har formået at sige, at diverse kaffeklubber ikke får nogen indflydelse. Selvfølgelig er der stadig politiske diskussioner, men der er ikke tale om fløje. Man kan slappe af i det og sige, hvad man tænker. En måde, man kan se det på, er, at der ikke slipper noget ud om, hvad der foregår på vores gruppemøder. Her kan man være sikker på, at det, der bliver sagt dér, sker i fortrolighed. Det giver et helt andet spillerum for alle, mener han.

Lennart Damsbo-Andersen er, selv om han ikke har fået en ministerpost, rykket op i hierakiet i partiet. Han er nu næstformand i Folketingsgruppen.

- I og med jeg er blevet en del af ledelsen her på Christiansborg. Så sidder jeg med i nogle af de fora, hvor vi diskuterer, hvordan vi griber tingene an. Så jeg føler, at jeg er blevet en slags tillidsmand, fortæller han.

Der er for Lennart Damsbo-Andersen mange opgaver at tage fat på, når Folketinget åbner, hvor særligt de kommende forhandlinger om infrastruktur vil have hans fokus i et lokalt perspektiv.

- Jeg vil eksempelvis blive ærgerlig, hvis diskussionen om E55 mellem Nykøbing og Sydmotorvejen bliver afsporet, siger han med henvisning til den seneste lokale ophedede debat om E55-udvidelse eller en alternativ linjeføring.

Transportminister Benny Engelbrecht (S) har nemlig meldt ud, at infrastrukturaftalen fra foråret, der er blevet indgået mellem den daværende regering og Dansk Folkeparti, skal genforhandles.

- Det betyder, at papiret er rent. Det vil sige, at der skal laves en ny plan, og så er risikoen, at man på Christiansborg vil mene, at E55-udvidelsen vil blive for bøvlet, og at man så laver noget i Jylland i stedet. Det er der ingen, der kan være tjent med, slår han fast og kommer med en opfordring:

- Vi skal lokalt få sat os sammen for at blive enige i stedet for, som det fremstår nu, at det stritter i alle retninger. Og det siger jeg uden at pege fingre af nogen, for jeg kan godt forstå frustrationerne. Men det har bare en betydning, den dag politikere herinde skal tage en beslutning. Der kan det være, at de vælger et sted i Jylland, hvor de ikke vil få ballade, advarer han.

Når det gælder Rute 9 med et fremskudt færgeleje og en omfartsvej ved Nørreballe er Lennart Damsbo-Andersen optimistisk.

- Vi står ligeså godt, som alle andre infrastrukturprojekter. Jeg har en god fornemmelse, når det gælder E55, fordi alle elementerne er der. Men den kan vi selv spille af banen, som jeg nævnte før. I forhold til Rute 9 er det sværere, fordi vi her skal lave argumenterne og overbevise andre om, at det er det rigtige at gøre, siger Lennart Damsbo-Andersen.

Når det kommer til at handle om en udligningsreform, så er Lennart Damsbo-Andersen også optimistisk.

- Det er svært, men hvis man kigger på det politiske landskab, så er der i virkeligheden nok ikke andre end os, der kan lave den, siger han og henviser til den borgerlige regerings mislykkede forsøg på at lande en aftale for halvandet år siden.

- Når Venstre er bundet op på De Konservative, og netop De Konservative og Liberal Alliance står stærkt i de rige kommuner, og det er de konservative højborge, der i årevis har scoret kassen på udligning, så kan man ikke regne med dem i forhandlinger om udligning. Så siger logikken, at det er os, der skal gøre det, siger Lennart Damsbo-Andersen, der dog erkender, at heller ikke det er uproblematisk.

- Vi er jo så ramt af, at vi har borgmestre i de store byer og i landdistrikterne. Så det er en gordisk knude, der skal løses, siger han.

Hvorfor er det så, at I kan løse den knude?

- Hvis vi kan få vores borgmestre til at acceptere en løsning, der er den mindst dårlige for alle, så kan det godt lade sig gøre. Der er ingen, der kommer til at gå ud ad rummet med armene op over hovedet i begejstring, forudser han.

Hvad vil så efter din mening være tilfredsstillende for kommunerne på Lolland-Falster?

- Det må være sådan, at alle kommuner i landet skal være i stand til at levere den samme service uanset, hvor i landet kommunen ligger.

Betyder det så, at de to kommuner på Lolland-Falster - på bundlinjen - vil skulle have flere penge i udligning i fremtiden i forhold til i dag?

- Ja, det vil det betyde. Det er der ingen tvivl om, siger han og tilføjer:

- En anden årsag til, at jeg også tror på, at det denne gang kan lykkes, er, at vi denne gang siger, at det ikke er et nulsumsspil. Vi er nødt til at lægge ekstra penge i det for også at sikre, at velfærden er til stede, slår han fast.

Lennart Damsbo-Andersen er Socialdemokratiets ordfører for Landdistrikter og øer, og selv om han er sit partis ordfører på området for hele landet, så vil han også have et lokalt udgangspunkt, lader han forstå.

- Hele problematikken om social eksport, nedrivningspuljer og bolighajer er der stadig. Det rammer også stadig på vores egn, siger Lennart Damsbo-Andersen.

Hvad vil I gøre for at komme social eksport til livs?

- Nu kommer der en lov om, at tilflytterkommunen skal bevilge flyttetilskud. Det betyder, at tilflytterne bliver nødt til at fortælle, at de kommer, så kan kommunen også forholde sig til, hvem de er. I stedet for som hidtil, at det først er noget, tilflytterkommunen finder ud af, efter de er flyttet ind i en bolig, siger Lennart Damsbo-Andersen.

Er det gjort med det?

- Nej, det tror jeg ikke. Jeg har sat mig for sammen med Holger (Schou Rasmussen (S), borgmester i Lolland Kommune red.) at finde ud af, hvilke andre værktøjer vi skal have i brug. Det gælder både i forhold til social eksport, men også bolighajer og tomme ejendomme, siger han.

Lennart Damsbo-Andersen forudser også, som medlem af beskæftigelsesudvalget, at Danmark og Lolland-Falster bliver testet, når byggerierne af Storstrømsbroen og Femern Bælt-forbindelsen for alvor går i gang.

- Det er jo kæmpe store arbejdspladser, og der bliver vi virkelig testet på, om vi kan finde ud af at have så store arbejdspladser i Danmark, hvor arbejderne får den løn, de skal have, at vi ikke har social dumping, og at der ikke er dårligt arbejdsmiljø. Det er jo lagt ind i udbudsmaterialet, men det skal jo testes, om det kan fungere, slår han fast og pointerer, at det ikke kun er Arbejdstilsynet og fagbevægelsen, der skal holde øje med det. Men at også han selv vil følge det tæt.

Kaffeklubben, der er udvidet med Kasper Roug (S), består i dag ud over Lennart Damsbo-Andersen også af Marcus Knuth (V) og René Christensen (DF).

Men selv om Christian Juhl (EL) og Anne Valentina Berthelsen (SF) også taler Lolland-Falsters sag, så vil de ikke, ifølge Lennart Damsbo-Andersen, i udgangspunktet blive inviteret til kaffe i kaffeklubben.

- Det vil de ikke sådan lige. Så skal det være et specielt tema. Det kunne jeg da godt forestille mig, at det kunne lade sig gøre. Der hvor det virkelig snerper til, og det bliver til et slagsmål, om vi skal bygge en vej på Falster, eller vi skal bygge en vej i Silkeborg. Så prøv at spørge Christian Juhl, hvad han så siger, siger Lennart Damsbo-Andersen med henvisning til, at Christian Juhl er bosat i Silkeborg, selv om han er valgt i blandt andet Lollandkredsen.

- Den måde, vi har arbejdet på indtil nu, har været, at vi i sager, hvor vi i kaffeklubben er enige, så kan vi rejse os op i hvert vores parti - som er de tre største - og sige det samme til alle partikollegaer. Hvis de tre partier så synes, at den konkrete sag er en god idé, så bliver det jo sådan, konstaterer han.

Så I har ikke brug for SF og Enhedslisten, når det handler om lokalpolitiske sager på Christiansborg?

- Det synes jeg egentlig ikke, men det betyder jo ikke, at de ikke må være med. De må gerne hoppe med på vognen, siger Lennart Damsbo-Andersen.