Stor spørgelyst ved klimadebat

Klimaet er på dagsordenen stort set alle steder efterhånden, og derfor havde Østdansk Landboforening 3. oktober inviteret til klimadebat med Anne Arhnung, administrerende direktør i Landbrug & Fødevarer.

Klimadiskussionen er også noget, der optager mange landmænd. I hvert fald var omkring 70 mødt frem i Rønnede for at debattere klima med L&F-direktøren.

Venstres nye formand Jakob Ellemann-Jensen har meldt ud, at Venstre støtter regeringens ambitionen om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i 2030. Dermed bakker alle Folketingets partier undtagen Nye Borgerlige op om klimamålet.

I sit oplæg, der blev holdt samme dag som åbningsdebatten i Folketinget, kom Anne Arhnung ind på den aktuelle politiske situation i Danmark med den nye S-regering med Mette Frederiksen i spidsen.

- Den nye regering taler meget om det grønne område, og i valgkampen fyldte klimaet rigtig meget. Heldigvis har Landbrug & Fødevarer været i førersædet, og vi har sagt, at vi vil være klimaneutrale i 2050. Klimaet er på alles læber, og man kan ikke åbne en avis eller tænde for tv'et uden, at den står på klima. De unge går rigtig meget op i klimaet, og det gælder også regeringens støttepartier. Vores opgave er at holde en tæt dialog med politikerne og fortælle, hvad vi kan bidrage med og prøve at sikre gode erhvervsvilkår i Danmark, sagde Anne Arhnung.

- Mette Frederiksen udtalte til Politiken, at hun anerkender vores erhverv, og at vi er en del af løsningen. Jeg samler på statements for at holde politikerne op på dem, fortsatte hun.

Med hensyn til regeringens forslag til finansloven for 2020 ærgrer det Anne Arhnung, at der ikke er sat penge af til den jordfordeling, som Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening ellers har indgået et partnerskab om at ville fremme.

- Regeringen har sat 2,1 mia. kr. af til grønne initiativer, herunder 1 mia. kr. til forskning i grønne løsninger, det er vi glade for. Men vi er kede af, at der ikke er sat penge af til jordfordeling. Det vil vi arbejde benhårdt for, at der bliver, fortalte hun.

Med en befolkningsprognose, der siger 10 mia. mennesker på kloden i 2050, og en gennemsnitstemperatur i verden, som bare stiger og stiger, ringer alle alarmklokker - også i FN, hvor Anne Arhnung var med i FN-byen i New York under generalforsamlingen i september, hvor både USA's præsident Donald Trump og den svenske miljøaktivist Greta Thunberg talte til forsamlingen.

- Greta var meget vred, så vred, at det begyndte at dele vandene. Det kan godt kamme over efter min mening, sagde Anne Arhnung, som i New York holdt møder med forskellige repræsentanter for fødevareerhvervet.

- Man kigger mod Danmark, der er ikke mange lande, som har et Seges, sagde Anne Arhnung.

Blandt de løsninger, Landbrug & Fødevarer arbejder med ud over ændret jordfordeling, nævnte hun, at organisationen er gået med i en alliance for bæredygtig soja, skyclean-projektet, hvor halm skal blive til biogas og flybrændstof, og at Seges kigger på alt fra husdyravl, foder, energi, halm, biogas, vindmøller og solceller i jagten på områder, hvordan landbruget kan bidrage til at løse klimakrisen.

- Vi har sat målet om et klimaneutralt fødevareerhverv i 2050. Vi ved, hvordan vi kommer halvdelen af vejen, og vi har været ærlige om, at vi ikke ved, hvordan vi kommer i mål. Der skal samarbejde til, og vi må have flere forskningsmidler i spil, sagde hun.

Ved den efterfølgende debat var der usædvanlig stor spørgelyst, og der blev spurgt om alt fra forurening med slam og spildevand, affald, genbrug, sammenhold i landbruget på tværs af dyrkningsformer, hvordan landbruget skal brandes, rammevilkår, omdømme og meget andet.

Jørgen Gregersen spurgte til, hvorfor Landbrug & Fødevarer ikke gør mere for at gøre opmærksom på forurening med kommuneslam.

- Du har ret i, at der er mange faktorer, der driller os. I år har vi også set problemer med spildevandsoverløb. Det er vigtigt, vi holder øje med det, men også taler om, hvad vi selv kan gøre, sagde Anne Arhnung.

- Det er sjældent en farbar vej at kritisere andre, tilføjede Jørgen Petersen, formand for Østdansk Landboforening, som var ordstyrer.

Anemone Larsen ville høre, hvad der blev sagt ved FN's generalforsamling vedrørende affaldsproblematikken.

- Første opgave er at anerkende, at der er et problem. Tøj udleder meget, så kan vi genbruge tøjet noget mere, er vi nået et stykke af vejen. Madspild er et andet område, hvor der kan gøre noget. En tredjedel a den mad, der produceres, bliver spildt. Det svarer til hele USA's og Indiens produktion af fødevarer. Og så er der alt plasten. Der er mange områder i spil, fortalte Anne Arhnung.

Torben Flinch ville vide, hvad man som landmand helt konkret skal gøre anderledes, og hvor man fagligt skal kigge hen.

- Vi er nogle af de bedste i verden til at producere fødevarer, og de sidste 20-30 år har vi arbejdet på at producere mere klimavenligt. Fx giver en ko i dag dobbelt så meget mælk som i 1980. Vi arbejder meget med avlen for at se, om vi kan få køerne til at bøvse mindre, da 30 procent af landbrugets samlede udledning af klimagasser stammer fra metan fra køerne. Ellers er det det, som foregår i marken, fx at tage jord ud af drift ved jordfordeling, og også at se på, hvordan vi bruger protein, og hvordan vi kan bruge fx halm til biogas. Der er også noget så banalt som el, kan der optimeres på det. Der er de små håndtag, som er det I selv kan gøre, og de store håndtag, som fx forskning i metan, og det er noget, som tager mange år, forklarede Ane Arhnung.

Zwanita Reinders spurgte, om ikke økologer og konventionelle landmænd skulle stå sammen i stedet for at bekæmpe hinanden.

- Det er en god indgang til det. Vi skal ikke pege fingre af hinanden. Der bliver hele tiden set på, hvem der er mest klimavenlig, men det afhænger af, hvilke tal man bruger. Vi skal alle flytte os og lære af hinanden, så jeg er ked af de debatter, hvor der bliver peget fingre. Vi bliver nødt til at holde sammen i landbruget. Økologisk Landsforening har haft en aggressiv pesticidkampagne, og det synes jeg ikke er i orden, sagde Anne Arhnung.

Uffe Jensen ville vide, hvordan man beregner, hvor meget produktionen belaster klimaet.

- Den energi, landbruget producerer, tæller ikke med på vores konto. Vi skal have dagsordenen op på EU-niveau, for det er et gedemarked lige nu, indtil der bliver fundet nogle fælles standarder, sagde Anne Arhnung.

Der blev også fra salen spurgt til, om landbrugspakken er fredet.

- Der er ikke noget bredt forlig om landbrugs- og fødevarepakken. Derfor kan den blive taget op, sagde Anne Arhnung.

Til sidst blev Anne Arhnung spurgt, om hun kan danse tango med den nye klimaminister Dan Jørgensen.

- Dan Jørgensen var med i New York, og jeg tror gerne, at han vil i dialog med os. Så selvfølgelig kan jeg danse tango med ham, sagde hun.