Mazda 3 er en mini-Mazda i ordets bedste forstand

Er der noget, som Mazda er gode til, så er det at lave smukke biler. Det gælder også for Mazda 3 sedan, som faktisk ligner en Mazda 6, der bare er krympet i vask. Når det er sagt så er vi altså også i en bil som er ganske velkørende og klart til den sportslige side. Og det er faktisk en de problemer, som bilen har, for på klar trods at den sportslige opsætning af undervognen, så er motoren ikke klar til at yde det, som man forventer. Det er lidt synd.

Nej, Mazda 3 er egentligt bedst tjent med at køre i det almindelige køreprogram, og også her opfører bilen sig sportsligt - og det er på bekostning af komforten. Det er dog en meget fornuftig vægtning, for bilens undervogn er ganskefornuftig, hvis man vægter sport over komfort, og det er en fin opskrift på køreglæde i hverdagen. Også styretøjet er også virkelig godt. Det er en sejr i sig selv.

Men ellers er hele pakken opsigtsvækkende god. Interiør, design og køreglæden går hånd i hånd, og det er svært at finde detaljer, som man ikke fryder sig over. Det er en fornøjelse at sætte sig ind i kabinen, for der er lækre materialer, mange gennemtænkte detaljer og logisk placering og betjening af bilen udstyr

Men den er ikke perfekt

Først undrede det en smule, at der ikke var en touchskærm, men Mazda har løst det ganske godt med et lille joystick og trykknapper i midterkonsollens bund, hvor hånden har sin naturlige placering, når armen hviler på midterkonsollen. Og faktisk kan det være et plus for sikkerheden, for skærmen er placeret så langt tilbage, at man ville skulle strække sig for at nå den.

Desværre er pladsen på bagsædet er ikke så god. Jeg (180 centimeter høj) kan ikke sidde behageligt bagved mig selv. For at sidde bag mig skulle jeg rykke forsædet frem, og dermed er der bare to, som ikke sidder behageligt. Mazda 3 sedan er ikke bygget til fuldvoksne, langbenede vikingetyper m/k, som har passagerer med i bilen.

Det er desuden en bil med alle mulige sikkerhedssystemer, og det kan man ikke brokke sig over. Men dens semiselvkørende system er så irriterende, at det halve kan være nok. Det kommer advarsler i tid og især utide.

Blot man kommer lidt tæt på vejkanten bipper den advarende, og den bipper meget hurtigt, når man nærmer sig andre biler ved rødt lys trods almindelig kørsel.

Også den aktive lane assist er ganske aggressiv. Rattet river fat lidt for aggressivt og vil meget gerne holde til højre, og jeg var flere gange i tvivl om, hvorvidt man ville kunne nå at rette op igen. Så jeg overrulede styringen og måtte flå i rattet, selv om det ikke burde være nødvendigt. Andre gange opfører den sig eksemplarisk. Det er noget skizofrent.

Med det ovenstående virker det som om, det har værer en håbløs testperiode. Det har det ingenlunde. Der er flere ting, som er ganske overbevisende ved denne bil.

Infotainmentsystemet virker blændende. Især 360 graders overblik om bilen virker overbevisende, og det gøres ikke bedre i denne prisklasse. Billedet står knivskarpt, og der er virklig blevet justeret på opløsningen.

Og så kører bilen virkelig godt. Det er for det meste en fornøjelse at sidde bag rattet i bilen. Der er mange fine detaljer, og det ikke skorter på alverdens muligheder for at kunne køre bil som er rigtig rigtig flot.

Men skulle jeg vælge selv, så ville det være Skyactive-X-udgaven med 180 hk., der skulle med hjem. De 122 hk. (og 116 i dieseludgavn) yder ikke bilen retfærdighed. Så merprisen på 53.000 vil formentligt være alle pengene værd.