Hvis du lyver for dine børn lyver de for dig senere

Du får firkantede øjne af at sidde foran skærmen for længe - og hvis du ikke opfører dig ordentligt, ringer jeg efter politiet.

Det fleste forældre har formentlig stukket en lignende løgn til ungerne på et tidspunkt, og selv om det virker ganske uskyldigt, kan det faktisk skade dit barn på sigt.

Det viser et nyt studie, som Nanyang Technological University (NTU) i Singapore har lavet i samarbejde med University of Toronto, University of California og Zhejiang Normal University.

I studiet er 379 unge voksne fra Singapore blevet spurgt til, om de er blevet løjet for af deres forældre - løgn i stil med ovenstående eksempler - og hvor meget de selv lyver for deres forældre i dag.

- Vores forskning antyder, at forældres løgne har negative konsekvenser for børnene, når de vokser op, siger studiets hovedforfatter, lektor Setoh Peipei, i en udtalelse.

For ikke nok med, at børn, der var blevet løjet for, oftere løj for deres forældre senere i livet - flere havde også vanskeligere ved at håndtere sociale og psykologiske udfordringer i deres voksenliv.

Studiets konklusion overrasker ikke børnepsykolog Margrethe Brun Hansen.

- Når man lyver, lærer man ikke bare barnet, at det er okay at tale usandt - man planter også et budskab om, at barnet ikke kan stole på mor eller far, siger hun.

Og det er lige meget, om du lyver, fordi det er nemmere for dig end at sige sandheden, eller om du lyver for at skåne barnet.

Når du for eksempel skyder skylden på andre, fordi du ikke orker at tage konflikten - "damen foran i køen bliver irriteret, når du larmer", eller "farmor bliver ked af det, når du ikke spiser op" - er du med til at fratage barnet modet og evnen til at stå ved sine handlinger.

- De skal lære, hvordan man håndterer en konflikt, og det gør de ikke, hvis de gang på gang bliver stukket en løgn, fordi det er mest bekvemmeligt for den voksne, siger Margrethe Brun Hansen.

Og når du undlader at fortælle, at farmor er på hospitalet, fordi du ikke vil gøre barnet ked af det, gør du i virkeligheden både dig selv og dit barn en bjørnetjeneste.

- Børn kan sagtens mærke stemningen, og når de ikke har fået en forklaring, bliver de usikre og bange, siger børnepsykologen.

Dermed ikke sagt, at du skal fortælle dine børn sandheden råt for usødet. Tal med dit barn med udgangspunkt i dets alder og udviklingstrin.

- Det kan være rigtig svært, når man gerne vil beskytte det lille menneske - men det er stadig bedre at fortælle tingene, som de er, så børnene bliver konfronteret med virkeligheden, siger Margrethe Bruun Hansen.

/ritzau fokus/