Annonce
112

Ingen vidner og intet motiv

Kun omridset af det fjernede emblem fortæller, at der er tale om en Peugeot. Foto: Andreas Johansen

- Der er indtil videre tale om 20 tilfælde af stjålne nummerplader og 10 gange hærværk, oplyser politiet

SUNDBY Normalt emmer boligområdet Sundtoften af fred og ro i nattetimerne. Det er ikke her, de unge kommer for at drikke øl, og beboersammensætningen plejer generelt at sørge for, at området er et ganske trygt sted at være.

Men natten mellem fredag og lørdag skete der noget, der har vendt området på den anden ende: hærværk og tyveri af nummerplader fra biler på adskillige parkeringspladser rundt omkring i området.

Mandag morgen havde Nykøbing Falster Lokalpoliti modtaget 16 anmeldelser om kriminelle forhold i området. Det tal steg til 30 mandag eftermiddag, og tirsdag formiddag hed tallet 31.

- Det er ganske massivt hærværk og tyveri, der er tale om. Der er lavet hærværk på 10 biler, der har fået fjernet emblemer, antenner eller lignende, og så er der lige nu 20 anmeldelser om stjålne nummerplader, fortæller politikommissær Helle Kristoffersen.

I Sundtoften går snakken allerede. Og de færreste ved mere end Claus Olsson, der i 39 år har fungeret som formand for Boligselskabet Vendersbo.

Udover at være manden, mange af områdets beboere ringer til, når de søger svar på spørgsmål om stort og småt, blev Claus Olsson også selv offer for det omfattende hærværkstogt, der fandt sted natten til lørdag.

- Jeg kommer ud og ser, at min bil mangler logoet bagpå. De har vel vippet det af med en kniv eller noget i den retning. Selve emblemet går jeg ikke så meget op i, men hvis de nu har fået brudt lakken i processen, begynder bilen jo at ruste, fortæller Claus Olsson, der også mangler emblemet foran og har fået en ridse ned ad siden på sin Peugeot.

Naboens bil af samme fabrikant havde mandag middag fået stjålet et enkelt ottetal, så modellen var gået fra at være en Peugeot 208 til en Peugeot 20 - og bilen, der var parkeret til venstre for formandens, manglede hele fabrikantens navn.

I alt fortæller Claus Olsson, at fem biler bare på den ene lille parkeringsplads i en eller anden udstrækning var blevet vandaliseret i weekenden.

- Vi har da haft situationer, hvor en rude eller to er blevet slået i stykker, og der er blevet stjålet noget fra bilerne.

- Men vi har aldrig oplevet noget i denne størrelsesorden, det er helt sikkert, fortæller Claus Olsson og ryster på hovedet.

Hans fingre scroller henover telefonen. Den har ringet stort set uafbrudt siden lørdag formiddag, og bekymrede borgere og teknisk udfordrede ældre har haft brug for hjælp med at anmelde skaderne til politiet.

- Det er vigtigt, folk husker at anmelde det som seriehærværk. Så kan man måske undgå selvrisikoen, opfordrer formanden.

Telefonen var rødglødende hele weekenden. Foto: Andreas Johansen

Ingen mistænkte

De mange manglende nummerplader og vandaliserede biler giver grund til yderligere efterforskning hos politiet. Men indtil videre er det på bar bund:

- Vi er i øjeblikket ved at se på, hvad vi kan gå videre med. Hvis det var et enkeltstående tilfælde af hærværk mod en bil ville sagen nok blive henlagt, men nu hvor vi har så mange forhold, så gør vi mere ud af det. Vi er meget interesserede i at høre, om nogen har oplevet noget mistænkeligt - biler, der ikke plejer at være i området, mistænkelige personer eller lignende, fortæller politikommissær Helle Kristoffersen.

Sådanne oplysninger kan overdrages til politiet via telefon 114, oplyser hun.

Hvem og hvad der er skyld i det kaos, der nu er ved at blive kastet lys over, vides ikke. Men snakken går i området.

- Torsdag er der mange, der har set nogle rocker-lignende typer, og politiet var også talstærkt mødt op herude - det kan være, det har noget med det at gøre. Det er i hvert fald ikke almindelige drengestreger, når det er gået udover så mange biler. Det har jo taget lang tid. Jeg tror, de har været flere om det, siger Claus Olsson.

Claus Olssons bil var en ud af adskillige, der blev ridset og ødelagt natten til lørdag. Den mangler logo både foran og bagved, og på siden løber en synlig ridse henover højre bagdør. Foto: Andreas Johansen
  • Kun omridset af det fjernede emblem fortæller, at der er tale om en Peugeot. Foto: Andreas Johansen
  • Telefonen var rødglødende hele weekenden. Foto: Andreas Johansen
  • Claus Olssons bil var en ud af adskillige, der blev ridset og ødelagt natten til lørdag. Den mangler logo både foran og bagved, og på siden løber en synlig ridse henover højre bagdør. Foto: Andreas Johansen
Annonce
112

"Vi ved godt, at der engang imellem sker noget ved banegården"

112

15-årig fremstillet i retten efter overfald: Her er afgørelsen

Annonce
Annonce
Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Sport

Jakob Larsen efter afklapsning: - Det blev mere grimt end nødvendigt

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Nykøbing

Den største nogensinde: Elektrisk stemning og bølge i Boxen

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Nykøbing

Grillede 12 pattegrise før kæmpe-kamp

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Annonce
Annonce
112

"Vi ved godt, at der engang imellem sker noget ved banegården"

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Guldborgsund

For første gang: Nu kan du gå i dronningens fodspor

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken