Annonce
Indland

Flyttehjælpere rykker sammen om truet fyrtårn

Cirka 250.000 turister besøger årligt Rubjerg Knude Fyr. I år har interessen været ekstra stor. Turistchef i Lønstrup Helle Sigetty vurderer, at antallet er fordoblet. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

25.000 ventes at kigge med, når Rubjerg Knude Fyr sættes på "rulleskøjter" for at komme på afstand af havet.

Intet er overladt til tilfældighederne, når Rubjerg Knude Fyr tirsdag holder flyttedag.

Vejrudsigterne er nærlæst, shuttlebusser vil køre i pendulfart fra Løkken og Hjørring mod fyret hvert kvarter, og Hjemmeværnet er hyret til at dirigere biltrafikken på de smalle veje.

Ikke færre end 25.000 mennesker ventes at lægge vejen forbi og overvære begivenheden, siger projektleder i Hjørring Kommune Thomas Lomholt.

- Vi har virkelig forberedt os. Ikke mange steder kan du opleve et fyrtårn, der på den måde balancerer på den yderste kant. Vi er sikre på, at der kommer mange, siger Thomas Lomholt.

- Ikke kun her fra området, men også fra det øvrige Danmark og vores nabolande.

Flytningen af det 940 ton tunge fyrtårn har været længe undervejs. Men den endelige dato har været usikker, fordi en vellykket flytning afhænger af vind og vejr.

Vejrudsigten for tirsdag tegner godt med kun lidt vind og dermed begrænset risiko for, at fygesand kan komme i vejen.

Særlig stor bliver dagen for murermester Kjeld Pedersen fra Lønstrup Murerforretning. Han har gjort fyret flytteklar og desuden i samarbejde med kommunen og Naturstyrelsen planlagt selve flytningen.

- Jeg har lagt meget energi i det, så selvfølgelig er jeg spændt. Men jeg har det også sådan, at jeg er 90 procent sikker på, at det lykkes, siger Kjeld Pedersen.

De seneste dage har han brugt sine vågne timer på de sidste forberedelser. De store jernbjælker, som skal bære fyret, er monteret på tværs, og de 1100 køreplader, som det skal rulle på, er lagt ud i terrænet.

Desuden er fundamentet gravet fri, så fyret mandag kunne sættes på de "rulleskøjter", der skal transportere det væk fra skrænten og 80 meter længere ind i landet.

Transporten kommer til at strække sig over ti timer, men særligt begyndelsen er afgørende, forklarer projektleder Thomas Lomholt.

- Den første halve til hele time, når fyret skal løftes, kan blive kritisk. Da flytter vi vægten ud på ydersiderne, og især den ene side af fyret vil komme tæt på skrænten.

Hvert år besøger omkring 250.000 turister fyret, der rykker tættere og tættere på havet. Det befinder sig nu 15-20 meter fra afgrunden, og flyttes det ikke, kan det blive ædt af bølgerne inden for få år, har eksperter vurderet.

Tilkørselsvejen til Rubjerg Knude Fyr har siden 7. oktober været belagt med køreplader. De skal bruges, når fyret på tirsdag rulles 80 meter længere ind i landet. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
  • Rubjerg Knude Fyr forberedes til til flytning
    Cirka 250.000 turister besøger årligt Rubjerg Knude Fyr. I år har interessen været ekstra stor. Turistchef i Lønstrup Helle Sigetty vurderer, at antallet er fordoblet. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
  • Rubjerg Knude Fyr forberedes til til flytning
    Tilkørselsvejen til Rubjerg Knude Fyr har siden 7. oktober været belagt med køreplader. De skal bruges, når fyret på tirsdag rulles 80 meter længere ind i landet. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Indland

Afspærringer omkring Børsen opretholdes indtil mandag morgen

Annonce
Annonce
112

15-årig fremstillet i retten efter overfald: Her er afgørelsen

112

Rystet far om redningskvinde: - Vi er hende meget taknemmelig

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

112

Nye detaljer: Overfaldet to gange - ikke under 13 spark

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Guldborgsund

Velkendt navn gør comeback som hoteldirektør på Lolland

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

Hunde redder kvinde fra kraftig brand

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Annonce
Annonce
112

Efter voldsomt overfald: Politiet kommer med nyt om 15-årig drengs tilstand

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Lokal nyt

Efter slagteri-lukning: Frygter at lokale svineavlere stopper

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op

112

15-årig overfaldet: Fire personer anholdt

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt

Sport

Maribo-dreng skifter til dansk traditionsklub