Rygning, overdreven skærmbrug i en ung alder og diabetes er alle faktorer, der kan give dårligere syn, lyder det fra en speciallæge i øjensygdomme.
De fleste ved, at synet kan blive dårligere med alderen. Men der findes også faktorer i hverdagen, som på sigt kan give et dårligere syn.
En af disse faktorer kan være rygning, fortæller klinikchef på Rigshospitalets øjenklinik Morten Dornonville de la Cour.
- Vi ved fra befolkningsundersøgelser, at rygere har en højere forekomst af det, man kalder aldersrelateret makuladegeneration, siger Morten Dornonville de la Cour.
Aldersrelateret makuladegeneration (AMD) er en nethindesygdom, som er den væsentligste årsag til blindhed i den vestlige verden.
Normalt optræder AMD sent i livet, og genetiske forhold er meget væsentlige for, om man udvikler sygdommen.
Men forskningen viser altså, at rygere har en større risiko for at udvikle sygdommen tidligere end normalt.
- Der er også en øget risiko for grå stær hos rygere, men det har vi gode muligheder for at behandle, siger Morten Dornonville de la Cour.
Man kan også behandle aldersrelateret makuladegeneration, men mange patienter reagerer ikke på behandlingen, fortæller klinikchefen.
Computere og skærme er særdeles populære, det gælder også hos børn og unge. Men det er ikke nødvendigvis godt for øjnene.
- I hele den vestlige verden ser vi i disse år tegn på en epidemi af nærsynethed. Vi formoder, at den øgede forekomst af nærsynethed i vesten hænger sammen med overdreven skærmbrug, siger Morten Dornonville de la Cour.
Der er blandt andet lavet undersøgelser på uddannelsessteder i Hong Kong og Taiwan. Her har man fundet ud af, at mange, der starter på universitetet, er meget nærsynede, og det menes altså at hænge sammen med tidlig skærmbrug.
- Vi ved, at udendørsaktiviteter nedsætter risikoen for nærsynethed. Så få børnene væk fra skærmen, og få dem hellere ud at lege, siger Morten Dornonville de la Cour.
Mindst 260.000 danskere har i dag konstateret diabetes. Og den sygdom kan også påvirke synet, fortæller Marianne Valerius, der er afdelingssygeplejerske i øjenklinikken på Steno Diabetes Center Copenhagen.
- Hele blodkarsystemet i kroppen bliver påvirket i takt med varigheden af sukkersygen. Det går også ud over de bittesmå blodkar i nethinden, da de kommer til at mangle ilt, siger hun.
Det kan resultere i, at en række nye og skrøbelige blodkar bliver dannet, og det kan få betydning for synet.
Derfor er det vigtigt at gå regelmæssigt til øjenlægen, så forandringerne kan blive opdaget i tide.
- Når øjensygdommen først giver symptomer, så er det optimale tidspunkt for at behandle faktisk forbi, lyder det fra Marianne Valerius.
/ritzau fokus/