Mobbesager er pist-væk forsvundet

LOLLAND Vigtig viden er gået tabt.

Viden der skulle hjælpe skoleledere og lærere med at vælge de rette indsatser, når de skal forebygge mobning. Viden som skulle hjælpe forældre og elever, når mobning bliver ved. Så sagen er kendt, når et ulykkeligt barn eller en afmagtfuld forælder kommer igen - og måske igen. Så ingen skal starte forfra og på bar bund. Heller ikke selv om de voksne rundt om barnet i indeværende skoleår skulle være nogle andre end i det foregående.

Det er derfor, der er et lovfæstet krav om skriftlig dokumentation, også i mobbesager, og det er fejlet i Lolland Kommune.

Der var samlet 32 sager om mobning i folkeskoler i Lolland Kommune sidste år. Det fremgår af en opgørelse fra Skole og Dagtilbud i Lolland Kommune, som blev omtalt i Folketidende 24. oktober i artiklen "Mobbeforsker bekymret over tal". Heraf drejede det sig om 30 mundtlige henvendelser og to skriftlige.

For at blive klogere på indholdet af disse sager sendte Folketidende 25. oktober en anmodning om aktindsigt til Skole og Dagtilbud med ønske om at få udleveret de to skriftlige klager, samt hvad der måtte foreligge af skriftlig dokumentation på de 30 mundtlige henvendelser.

Nu viser det sig, at Skole og Dagtilbud ingen skriftlig dokumentation har for 31 af 32 sager. Den ene skriftlige klage er simpelthen blevet væk, og trods notatpligt er ingen af de mundtlige henvendelser dokumenteret på skrift. Det fremgår af det svar fra souschef i Skole og Dagtilbud, som Folketidende 4. november fik retur på anmodningen om aktindsigt. Her beklager han det sene svar, som beror på: "at de opgjorde klager er modtaget i vores indkøringsperiode, inden vi har fået etableret den systematiske opsamling, som nu foregår".

Det vil sige, at: "vi ikke har notater på klager, der er modtaget mundtligt. Det betyder endvidere, at den ene af de to skriftlige klager - den fra Blæsenborg - ikke kan genfindes med baggrund i lederskifte og udskiftning af medarbejderkredsen omkring eleven".

Konlusionen lyder: "Det er selvsagt ikke tilfredstillende, hverken for os selv, for vores muligheder for at holde overblik eller for at kunne formidle til det politiske niveau eller til omverdenen".

Folketidende har i en mail 5. november bedt direktør for Skole og Dagtilbud Rikke Jensen om at svare på disse to spørgsmål:

1. Hvad mener du om, at det, ifølge det oplyste, er gået tabt, hvad samtlige 30 mundtlige henvendelser om mobning handlede om, samt hvad den ene af de to skriftlige klager handlede om?

2. Hvad er konsekvensen i forhold til fremadrettet at kunne agere mest hensigtsmæssigt overfor mobning i folkeskolerne i Lolland Kommune?

Det udløste samme dag dette svar:

"Jeg synes, det er kritisabelt, at der ikke har været etableret faste procedurer omkring registrering af henvendelser om mobning. Det er dog mit indtryk, at skolerne tager mobning meget alvorligt og i praksis handler på de henvendelser, der kommer. Trivsel og forebyggelse af mobning er ét af tre pejlemærker i vores Folkeskolestrategi, så det er noget, børne- og skoleudvalget har meget fokus på, og som vi skal følge systematisk op på. En arbejdsgruppe har netop afleveret et forslag til en procedure, der skal sikre registrering fremadrettet. Dette - kombineret med den nye ledelsesstruktur på skoleområdet - forventer jeg vil betyde, at vi får et bedre dokumentationsgrundlag fremadrettet".

Men da direktøren ikke får svaret på spørgsmålet om konsekvenserne, skriver Folketidende endnu en mail med ordlyden:

Tak for dit hurtige svar. Jeg synes dog ikke, at du får svaret på, hvad konsekvensen er ved tabet af indsigt i et helt skoleårs sager om mobning?

Direktøren svarer 7. november med en uddybning af, hvordan man vil gribe situationen an, men hun kommer stadig ikke ind på konsekvenserne:

"I forhold til det år, der er gået, må vi samle erfaringerne ind via dialog med organisationen og bestyrelserne. Det er en mere erfaringsbaseret opsamling, men ikke desto mindre et relevant input".

Folketidende har forelagt aktindsigt og kommunes svar for mangeårig mobbeforsker Helle Rabøl Hansen, som retter en skarp kritik af det skete.

- Det er en skandale, siger hun.

Hun ser det som endnu et tegn på, at den skærpede lovgivning om mobning, hverken er blevet udformet eller implementeret ordenligt.

- Det virker også som om, man ikke har taget loven fuldstændig alvorligt, siger hun.

Hun understreger, at alle henvendelser skal ned på papir, og at det er slemt, at det ikke er sket.

- Det er jo børns livsmod og trivsel, det handler om, og vi ved, at livsmodet forsvinder ved mobning over længere tid, siger hun.

Ifølge hende er konsekvensen, at der ikke eksisterer viden i kommunen om, hvad der gemmer sig i de enkelte sager.

- Nu ved Lolland Kommune ikke, om det er dårlig trivsel eller tanker om selvmord, der ligger bag sagerne om mobning, siger Helle Rabøl Hansen.

- Det er et dobbelt svigt af de børn, der har oplevet mobning. Først bliver de svigtet af deres kammerater, og så bliver de svigtet af systemet.

Hun anbefaler, at kommunen gør alt for at genetablere den tabte viden.

- Det kunne for eksempel være med en opfordring til forældrene om at henvende sig igen for at genfortælle hændelser og forløb, siger hun og uddyber:

- Så vi er sikre på, at hvis der er børn, der skal have en håndsrækning, så får de den også.

Derudover opfordrer hun Skole og Dagtilbud i Lolland Kommune til at lave faste prodcedurer for, hvordan medarbejderne fremadrettet skal agere ved enhver henvendelse. Nemlig ved at starte med at spørge elever og forældre: Har I henvendt jer før?

Men prisen vil være en træthed.

- Man kan i forvejen ikke tåle at skulle henvende sig mange gange om mobning. Så det vil forstærke den træthed hos hos børn og forældre, der allerede er.