Ti års jubilæum med sprudlende øko-input

- Det er helt utvetydigt, at det bliver varmere på kloden, og det er 99,9 procent sikkert, at det menneskeskabt. Det er tankevækkende, og jeg føler mig ramt af de nye resultater, som forskningen har fremlagt. Det er samtidig også mega-komplekst at forholde sig til de mange tal, der er fremme. For landbrugets vedkommende varierer tallene fra 15 til 50 procent, når der kigges på, hvorfra udledningen i atmosfæren stammer. Det gode er dog, at vi kan gøre noget ved det. Således lød det i chefen for Økologisk VKST, Lisbeth Frank Hansens velkomst til årets store Økologisk Inspirationsdag, der blev holdt i Sorø 6. november. Det var i øvrigt den tiende i rækken af de velbesøgte inspirationsdage. Lisbeth Frank Hansen nævnte, at sidste år var temaet Klima og Økologi. - I år har vi valgt en lidt mere provokerende titel, nemlig Klima eller Økologi. Hermed gav hun stafetten videre til afdelingsleder i Landbrug & Fødevarer (L&F), Per Vesterbæks indlæg, "Forbrugernes valg: økologi eller klima? Han præsenterede en række undersøgelser, der er foretaget for at få taget temperaturen på forbrugernes holdninger til hele klimadebatten:

- Forbrugerne er super-bekymrede, og det er vel grundlæggende udtryk for en eksistentiel bekymring for artens overlevelse, indledte Per Vesterbæk. Han gennemgik en række tests af forbrugernes holdninger, og når spørgsmålet til dem lyder, hvorvidt de vil ændre adfærd af hensyn til miljøet og klimaet, svarer ni ud af ti ja. På spørgsmålet om bæredygtighed svarer to tredjedele, at det tænker de på. - Når vi har spurgt forbrugerne, hvordan de ser på økologi i en tid, hvor klimadebatten er højt på dagsordenen, er der sket en stigning fra 55 procent i 2009 til 65 procent i dag. Halvdelen af de adspurgte svarer ja til, at de køber mere økologi i dag. Ligeledes svarer 55 procent, at de gerne vil betale mere for økologiske varer. Vi kan da også se, at salget af økologiske varer stiger støt, og det nye er, at mange af de unge køber økologi.

Undersøgelserne har kortlagt forbrugernes prioriteringer indenfor 35 forskellige forbruger-adfærd, og her viser det sig, at mange danskere forbinder økologi som værende bedre i forhold til klimadagsordenen. Men det gælder også den daglige adfærd bl.a. omkring at undgå madspild, at købe dansk og spise mindre kød, at flyve mindre langdistance, at køre mindre i bil, vælge offentlig transport, efterisolere boligen og forbruge mere vedvarende energi osv. - Interessant er, at vi faktisk troede, at mindre oksekød ville vægte højere, end det viste sig, men oksekødsforbruget ligger blot midt i skalaen, når de adspurgte skulle prioritere. Det er altså åbenbart svært for mange at skulle undvære oksekødet, fastslog Per Vesterbæk. Han præsenterede en undersøgelse, som inddeler forbrugerne i fem forskellige segmenter og deres vægtede prioriteringer.

Segment 1 kaldte han for kød-minimalisterne, der gerne skærer ned på kødforbruget, men som til gengæld ikke vil streame eller flyver mindre. Segment 2 - i pagt med naturen - vil leve naturligt og er lokalt funderede. Her topper især økologiske varer og fremstillet lokalt. De vil dog ikke ændre på transportvanerne. I både segment 1 og 2 finder vi vælgere, som overvejende stemmer til venstre.

Segment 3 er de investeringsparate, typisk midaldrende, og som med 24 procent udgør den største gruppe af de fem segmenter. De er villige til at betale for bæredygtige forbedringer af deres boliger og ændre på forhold, der potentielt kan skabe økonomisk gevinst for dem. De er kun lidt villige efter at skære ned på kødforbruget, ej heller transportvanerne. Her finder vi overvejende de, der stemmer blåt og socialdemokratisk. Segment 4 er transport-minimalisterne, som gerne ændrer på transportvanerne, især flyrejserne. Segment 5 - De uengagerede - er de, som mindst ønsker at ændre adfærd i bæredygtig retning. De har ingen mærkesager, men er dog villige til et lidt lavere forbrug, dog ikke af oksekød og kortere brusebade. Denne gruppe dominerer i det midt- og sydjyske, og her findes en relativ stor skare af Dansk Folkeparti-stemmer.

Per Vesterbæk fastslog, at to ud af fem segmenter har valgt fødevarer som primære mål for at imødekomme klimaudfordringerne. - Det er vores opfattelse, at mad med mening kommer til stedse at vægte højere, og at økologi opleves som en naturlig del af bæredygtighed, forudsat varerne er produceret i Danmark: - Nogle kommer i tvivl om, hvorvidt importerede økologiske varer med transport over lange afstande gavner helheden. Ligeså, om de økologiske krav er de samme i andre lande, og så kommer forbrugerne i tvivl om bæredygtigheden, fortalte Per Vesterbæk, og supplerede: - Forbrugerne er generelt forvirrede. Selv med gode intentioner føles det svært for mange at agere. Meget handler om følelser i denne debat, og de leder efter pejlemærker for, hvordan de skal agere, men økologien er afgjort en af dem, idet vi ser, at flere gerne ønsker økologien og vil betale for den.