Vi skal se at komme ud over stepperne

På Økologisk Vkst' Inspirationsdag i Sorø var der udover præsentationerne i plenum hele 26 faglige indlæg, som blev holdt i løbet af dagen.

Det gjaldt vidtspændende temaer som optimering af gødningsstrategien, skovlandbrug, knivtromle i stedet for plov og brakpudser, sukkerroedyrkning som mulighed, det økonomisk optimale afgrødevalg, vellykket vinterraps, frøavl, naturpleje og regler og kvægproduktion på naturarealer.

Frank Oudshoorn fra Seges og Marianne Tesdorpf fra Økologisk Vkst var to ud af de mange eksperter, som havde samlet en gruppe af deltagere, og de satte fokus på "Fra snak til handling" og "Kend din klimabegrænsning".

Ifølge Frank Oudshoorn er udsigten til klimaforandringerne skræmmende, men der er vigtige ting, man kan gøre på sin egen bedrift for at mindske klimabelastningen:

- Ifølge menings-instituttet Epinion har vi forbrugernes opbakning; de sætter klima og dyrevelfærd vigtigst, og de vil gerne købe økologisk og betale ekstra for det. Landbrugets bidrag er imidlertid, at vi skal kunne binde CO2 med andre emner i jorden. Vores udfordring er, at vi mindsker udledningen.

Frank Oudshoorn bemærkede imidlertid, at beregningerne for den måde, landbrugets udledninger er foretaget på, er diffuse.

Landbrug & Fødevarer siger 21 procent, men det er en beregningsmetode, hvor ikke alle energiforbrug - eksempelvis fra ventilation og maskiner - er medtaget. Tæller vi sådanne med, når vi op på en belastning på 30 procent, sagde Frank Oudhoorn.

Vi er altså årsag til klimagas-udledningerne, som også kommer fra husdyrs metan-udledning, og det står ikke mål med, at vi skal være klimaneutrale i 2050. Landbruget har halveret kunstgødning de sidste 20 år, og antallet af malkekøer blev siden 1990 reduceret med 200.000, og siden 2015 er slagtesvin-antallet faldet med en million. Men med ophør af mælkekvote-systemet er der blevet 10.000 flere køer, som langt bidrager med den største CO2-udledning.

Marianne Tesdorph gennemgik en række initiativer, som er sat i gang for at tjekke landbrugets og dets følgeindustriers klimaafmærkning. Her pegede hun blandt andet på Arlas klimatjek, Danish Crowns certificering, SEGES Klimalandmand samt det nyere RISE, der er et analyseprogram for bæredygtighed, som er taget i brug af SEGES.

Her pegede hun på, hvorvidt beregningen er baseret enten på hektar eller produceret enhed. Hektar er således en konstant faktor, som vi skal regne ud fra, nævnte hun.

- Vi er klimavenlige i Danmark, men vi belaster også totalt set på grund af vores store husdyrhold. Økologer og konventionelle er lige gode om det. Vi sviner alle sammen, men skal se at komme ud over stepperne, bemærkede Marianne Tesdorph.