Annonce
Sport

Medier: Luis Enrique bliver Spaniens landstræner igen

Spaniens landstræner, Robert Moreno (i midten), skal have informeret sine spillere om sin aftræden forud for mandagens kamp mod Rumænien. Foto: Gabriel Bouys/Ritzau Scanpix

Efter en pause grundet sin datters død vender Luis Enrique tilbage som spansk landstræner, skriver medier.

Luis Enrique vender angiveligt tilbage i rollen som Spaniens fodboldlandstræner tirsdag.

Det skriver flere medier, herunder britiske The Guardian, spanske Marca og amerikanske ESPN.

49-årige Enrique trak sig fra hvervet i juni for at tage sig af sin dengang alvorligt syge datter, Xana, der i september døde af kræft.

Siden da har Robert Moreno, der var assistenttræner under Enrique, stået i spidsen for Spanien.

Den 42-årige spanier formåede at kvalificere landet til Europamesterskabet i 2020 som gruppevindere foran Sverige og Norge. Men han får altså ikke lov til at styre Spanien under slutrunden, der blandt andet spilles i Spanien.

Ifølge Marca vil det spanske fodboldforbund annoncere skiftet tirsdag klokken 12.30 på et pressemøde.

Morenos sidste kamp i spidsen for Spanien bliver efter alt at dømme dermed 5-0-sejren over Rumænien i EM-kvalifikationen mandag aften.

Ifølge Marca skulle Moreno have informeret spillerne om sin afgang tidligere på dagen mandag. Her skulle alle spillere have været i tårer.

Efter kampen mod Rumænien forlod Moreno banen i tårer og valgte ikke at deltage i det obligatoriske pressemøde. De spanske landsholdsspillere udtalte sig heller ikke efter kampen.

Moreno skulle efter kampen have takket sine spillere for deres indsats og ønsket dem held og lykke ved turneringen til sommer.

Ifølge ESPN bliver Juan Carlos Unzue Spaniens nye assistenttræner.

Hvis skiftet går igennem, bliver det femte gang siden 2018, at Spanien får ny landstræner.

Julen Lopetegui blev fyret lige inden verdensmesterskabet i Rusland i 2018, efter at han annoncerede sit nye job som træner for Real Madrid.

Han blev erstattet af Fernando Hierro, der stod i spidsen for Spanien under VM, hvor landet røg ud til Rusland i ottendedelsfinalen.

Efter det skuffende VM overtog Luis Enrique jobbet, inden Moreno og nu Enrique igen.

Moreno havde ifølge The Guardian en kontrakt til og med EM i 2020.

Ifølge The Guardian skulle præsidenten for det spanske fodboldforbund, Luis Rubiales, ikke have afvist, at Enrique kunne vende tilbage som landstræner, da præsidenten blev spurgt ind til det efter fredagens kamp mod Malta.

Det skulle ifølge det britiske medie have gjort Moreno så vred, at han ikke ville deltage i pressemødet efter kampen mod Rumænien mandag.

Luis Enrique mistede sin datter i september til kræft. Nu vender han angiveligt tilbage som landstræner for Spanien. Foto: Josep Lago/Ritzau Scanpix
The Guardian med nyheden
Marca med nyheden
Artiklen fortsætter efter annoncen
  • FBL-EURO-2020-ESP-QUALIFIER-TRAINING
    Spaniens landstræner, Robert Moreno (i midten), skal have informeret sine spillere om sin aftræden forud for mandagens kamp mod Rumænien. Foto: Gabriel Bouys/Ritzau Scanpix
  • FILES-FBL-ESP-LUIS ENRIQUE-DAUGHTER
    Luis Enrique mistede sin datter i september til kræft. Nu vender han angiveligt tilbage som landstræner for Spanien. Foto: Josep Lago/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

Annonce
Annonce
Lolland

Lokal håndboldklub fik "uvurderlig hjælp"

Guldborgsund

Sommerhus-sensation: - Vi har forrygende travlt

Guldborgsund

35 biler til start i lokalt påskerally

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Lolland-Falser

Stigende vandstande og voldsomme storme har konsekvenser: Flere og flere melder sig

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd