Forskning: Vinterbadning er godt for både krop og sind

Nogle elsker fællesskabet, andre føler sig sundere - og så er der dem, som bare elsker varmen i saunaen efter et koldt dyp i havet.

Der er mange grunde til at vinterbade og mindst lige så mange sundhedsmæssige effekter.

- Der er både fysiske og mentale gevinster ved at vinterbade, fortæller Susanna Søberg, der er ph.d. ved Center for Aktiv Sundhed på Rigshospitalet, hvor hun forsker i vinterbadning.

Eksempelvis oplever mange at få styrket deres immunforsvar. Det skyldes blandt andet, at kuldechokket aktiverer immunsystemet, så der strømmer flere hvide blodlegemer og såkaldte monocytter ud i blodet.

- Monocytter kaldes kroppens skraldemænd. Og når de drøner rundt i blodet, så bekæmper de en række betændelsestilstande. På den måde forebygger man blandt andet åreforkalkning, forklarer Susanna Søberg.

Kuldechokket påvirker også hjernen. Det frigiver både dopamin, serotonin og endorfiner, der er forbundet med en følelse af glæde og velvære.

Samtidig sætter det også skub under stresshormoner som adrenalin og noradrenalin, som får dig op på dupperne.

På den lange bane mener man ligefrem, at vinterbadning kan forebygge og behandle nogle typer af depressioner. I 2018 viste et britisk casestudie i hvert fald, at vinterbadning også har en positiv effekt, hvis man er svært deprimeret.

- Det gav en umiddelbar forbedring af humøret, reducerede gradvist symptomerne på depression og muliggjorde en udtrapning af medicinen, skriver forskergruppen fra University of Portsmouth i det videnskabelige tidsskrift British Medical Journal.

Det kolde gys holder også fysiske sygdomme fra døren.

Vinterbadere oplever at få 40 procent færre infektioner i de øvre luftveje - eksempelvis forkølelse, bihulebetændelse og halsbetændelse - viser forskning fra Humboldt University og Brighton & Sussex University Hospitals.

Og det bakkes op af et finsk studie, hvor man i 26 år har fulgt 3000 saunabrugere og vinterbadere i alle aldersgrupper.

- Her så man, at jo flere gange man gjorde det, jo mere mindskede man risikoen for hjertestop, akutte hjertesygdomme og en tidlig død, siger Susanna Søberg.

Derudover kan vinterbadning muligvis forebygge diabetes.

Den teori undersøger Susanna Søberg lige nu i et forskningsprojekt, som bliver færdigt næste år. Men allerede nu har studier påvist en bedre insulinfølsomhed hos ældre vinterbadere.

- Og jo bedre insulinfølsomhed, jo mindre er risikoen for at udvikle sukkersyge. Derfor tænker vi, at vinterbadning kan forebygge både fedme og diabetes, siger hun.

/ritzau fokus/