Annonce
Landbrug

Nykredit vil bidrage til grønne løsninger

Nina Smith: - At dele vores overskud med kunderne er et af de bærende principper i Forenet Kredit. Foto: Privatfoto

Tonny Thierry Andersen, koncerndirektør i Nykredit, kom på Landbrugsdagen på Høng Landbrugsskole med fire konkrete punkter, der vil gøre finansiering mere grøn. Og Nina Smith, formand for Forenet Kredit, der ejer Nykredit, lovede ErhvervsKroner også efter 2020.

- Nykredit vil dansk landbrug, også i fremtiden, og ser erhvervet som en del af klimaløsningen. Vi er klar til at udvide samarbejdet og selv bidrage til den grønne udvikling.

Det sagde koncerndirektør Tonny Thierry Andersen, da Nykredit, Forenet Kredit, Østifterne og Landbrug & Fødevarer i november holdt Landbrugsdag på fire landbrugsskoler, blandt andet i Høng.

Det overordnede tema var, at landbruget er en del af løsningen på en bæredygtig udvikling.

Det med den grønne finansiering skal tages helt bogstaveligt, forklarede Tonny Thierry Andersen med fire konkrete punkter, hvor Nykredit vil bidrage til, at landbruget er en del af løsningen på klimaudfordringerne:

- Vi uddanner frem til 2022 vores rådgivere og værdikæde i virkelig at forstå bæredygtighed i landbruget inden, så de virkelig kan tage en værdiskabende dialog med kunderne. Vi vil indgå proaktivt omkring landbrugsjord og jordfordeling. Vi vil gerne løfte vores ansvar og medvirke til en hensigtsmæssig arrondering.

- Vi vil følge de certificeringer, som landbruget selv indfører, og afspejle dem i vores priser og kreditgivning, dog uden at vi løber foran jer. Grøn leasing introducerer vi i 2020, hvor det bliver billigere at lease udstyr til for eksempel præcisionslandbrug.

Nina Smith, formand for Nykredits hovedejer Forenet Kredit, glædede sig over, at Forenet Kredit har fået en række danske pensionskasser som medejere af Nykredit.

- Det har været en fantastisk løsning i stedet for en børsnotering, hvor vi kunne få store udenlandske medejere. Nu har vi i stedet nogle medejere, der ligesom os arbejder langsigtet, erklærede Nina Smith og tilføjede, at Nykredit altid har keret sig om dansk erhverv og ikke mindst landbruget:

- I 2008-09, da finanskrisen ramte hårdest, udvidede Nykredit og Totalkredit långivningen med 160 milliarder kroner, mens de store banker nedskalerede.

Og så bebudede formanden, at Kunde- og ErhvervsKroner er kommet for at blive. I årene 2017-2020 føres 3,9 milliarder kroner tilbage til kunderne. Og det vil fortsætte i årene derefter:

- At dele vores overskud med kunderne er et af de bærende principper i Forenet Kredit.

Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer, erklærede sig helt enig i regeringens udmelding om, at vi skal udvikle os ud af klimaudfordringen, ikke spare. Det matcher fint med Landbrug & Fødevarers udspil om klimaneutralt landbrug i 2050.

Han illustrerede, hvordan veganere kun udgør en ganske lille del af befolkning, men fylder uforholdsmæssigt meget i medierne. Og uanset hvordan det ser ud i Danmark, så vil der på globalt plan være stigende efterspørgsel på kød i takt med at levestandarden stiger, ikke mindst i Asien.

- Hvor skal det kød produceres? Jeg håber, at det bliver dér, hvor landbruget arbejder mest bæredygtigt og mindst klimabelastende. Også på det punkt er dansk landbrug konkurrencedygtigt, påpegede Martin Merrild.

Michael Kristiansen, kommunikationsrådgiver og politisk kommentator, kom på Landbrugsdagene med sit bud på, hvad landbruget kan gøre for at styrke sin position i samfundsdebatten.

Der er meget at gøre, mente han, men han roste Landbrug & Fødevarer for at være den første store organisation til at spille ud med en klimaplan - klimaneutralt fødevareerhverv 2050.

- Men jeres position er så udfordret, at man ikke rigtig lytter på jer. Det ligger jo ikke top-of-mind i dag, at I kom med det udspil før valget. Men det er afgørende, at I holder fast og er konstruktive. Jeres klimaplan skal ikke bare være ord; I skal også levere på den, sagde han.

På landbrugsdagene gav fire topchefer fra nogle af landbrugets forædlingsvirksomheder hver deres bud på fødevareklyngens bidrag til bæredygtighed. I Høng talte koncernchef Kristian Hundebøll, DLG, om bæredygtighed og socialt ansvar.

Af Ulrik Larsen

Michael Kristiansen: - Jeres klimaplan skal ikke bare være ord; I skal også levere på den. Foto: Privatfoto
  • Nina Smith: - At dele vores overskud med kunderne er et af de bærende principper i Forenet Kredit. Foto: Privatfoto
  • Michael Kristiansen: - Jeres klimaplan skal ikke bare være ord; I skal også levere på den. Foto: Privatfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Sommerhus-sensation: - Vi har forrygende travlt

Lolland-Falser

Stigende vandstande og voldsomme storme har konsekvenser: Flere og flere melder sig

Guldborgsund

35 biler til start i lokalt påskerally

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd