- Vi straffes for at have løftet boligsocial opgave

NYKØBING I dagene efter offentliggørelsen af ghettolisten i søndags har boligselskabet Fjordparken i Nykøbing modtaget henvendelser fra bekymrede beboere, der vil høre, om deres bolig er i fare for at blive jævnet med jorden.

Det er naturligt nok, mener Fjordparkens direktør, Anita Ulrik Sørensen, eftersom antallet af almene boliger skal barberes ned til lige under 300, hvis Lindholm fortsat er på ghettolisten i 2021.

Kommunen arbejder sammen med de tre boligselskaber, der har ejendomme i området, på at undgå det. Blandt andet har boligselskaberne indgået en udlejningsaftale med Guldborgsund Kommune, hvor der er aftalt fleksible regler med hensyn til Lindholm.

Det vil sige, at man skal være i beskæftigelse for at få en bolig i Lindholm, siger Lis Bentin, direktør i Nykøbing F. Boligselskab.

Boligselskabet har også aftalt en fremskudt beskæftigelsesindsats med kommunen, hvor der møder ansatte op en gang om ugen i Lindholm med fokus på at få beboere enten i job eller uddannelse.

Derudover arbejder kommunen i samarbejde med boligselskaberne på at forskønne området og gøre det mere attraktivt for erhvervsaktive tilflyttere.

- Men det ændrer jo ikke ved menneskene, der bor der. De kommer ikke i arbejde eller i uddannelse ved, at vi laver en ny sti, siger Anita Ulrik Sørensen.

Og vil effekterne af disse indsatser overhovedet nå at slå igennem, hvis politikere på Christiansborg fortsat bruger gamle tal som datagrundlag, spørger Lis Bentin.

- Hvorfor fokuserer vores politikere ikke på at forebygge med fokus på retvisende tal end at stemple os på gamle tal?

Ghettolisten for 2019 er baseret på tal fra 2018, og på samme måde baseres tallene for den liste, der udkommer december 2020, på tal fra i år. Når det kører sådan, vil man ikke kunne nå det, siger hun.

- Samtidig må vi ikke glemme, at vi tilbage i 2014 og 2015 har modtaget en del flygtninge. Nu straffes vi for at have løftet en boligsocial opgave.