Annonce
Landbrug

Flere efterafgrøder er et slag i ansigtet

Claus Neergaard: - Kvælstofreguleringen rammer alt for bredt uden at sætte målrettet ind. Foto: Henning Kørvel

- Problemet i at øge efterafgrøderne er, at fagligheden ikke er på plads i landbrugets kvælstofregulering, fastslog formanden for Landøkonomisk Selskab, Claus Neergaard, på generalforsamlingen 6. december.

Det kom som en bombe på delegeretmødet i Landbrug & Fødevarer, at Regeringen har sneget ønsker om at øge efterafgrødearealet ind i finansloven allerede i 2020.

- Det kom som et slag i ansigtet, fordi vi ved, at fagligheden ikke er på plads i landbrugets kvælstofregulering. En generel indførelse af flere efterafgrøder og muligvis senere normsænkninger vil stride mod de tanker fra Natur- og Landbrugskommissionen fra 2012, der ellers skulle give højere produktion med mindre tab til det omgivende miljø, sagde Claus Neergaard, formand for Landøkonomisk Selskab, på den velbesøgte generalforsamling på Holmegaard Gods 6. december.

- Jørn Jespersen satte for alvor fokus på misforståelsen om, at "One size fits all", men fordi man er blevet hængende i gamle modeller som økonomisk optimum, manglende "forureneren-betaler-princip" og fravalg af massive målinger og balancebetragtninger, er de gode erhvervsvenlige intentioner ved at gå tabt i et modelcirkus af rang. Vi omgærdes af et reguleringsregime af helt ukendte dimensioner.

- I Karrebæk Fjord-området, der ligger blandt vandplanernes skrappeste indsatsområder, tales om skrappe gødningsrestriktioner på 70 procent af arealet, mange flere efterafgrøder og store braklagte arealer. Så det er svært at genkende Esben Lunde-Larsens "Ingen bliver reguleret, hvis der ikke er fagligt grundlag for det". Opfordringen skal derfor stadig være at måle og se på balancerne, og hvis man opstiller et normalt korn-græs-raps sædskifte, ses det, at kvælstofoverskuddet ikke er meget større end naturbidraget, og det er før omsætningen i jorden.

Claus Neergaard fastslog, at selv om der mange steder ikke er noget indsatsbehov, iværksættes der nu tilmed en række minivådområder til fjernelse af kvælstof i vandløb, hvor der ikke er målt nogen overskridelse. Det kan i værste fald betyde fosforfrigørelse, der er meget værre.

Glimt fra pausen ved generalforsamlingen, hvor kvælstofreguleringen og de nye tiltag som for eksempel flere efterafgrøder var i fokus. Foto: Henning Kørvel

Reduktion i foråret batter

- I Karrebæk Fjord-rapporten viste det sig netop, at reduktion af kvælstof i efterårs- og vintermåneder er nærmest uden betydning. Kvælstofreduktion skal derimod ske om foråret. Reduktion med 100 ton kvælstof efterår eller vinter giver en reduceret algevækst på kun to-tre procent. Reduktion med 100 ton kvælstof i maj-juli giver derimod en reduktion i algevækst på næsten 40 procent. Med andre ord er det ikke landbrugets kvælstof, der er problemet. Landbrug & Fødevarer populariserede problemstillingerne i "De syv Synder", som blev vel modtaget, om end sent, sagde Claus Neergaard.

- Midt i forslaget om flere efterafgrøder er det kommet frem, at nyeste oplysninger om det såkaldte LOOP-program peger på, at fagligheden er helt i laser. Sagen minder efterhånden mest af alt om den såkaldte "Stænkklap-affære" i begyndelsen af 1960-erne. Der er siden Vandmiljøplan 2 i 1997/1998 blevet begået fejlgreb, som har fået langvarige, dramatiske konsekvenser. Vi fik en in-optimal kvælstofregulering, der rammer alt for bredt og ikke sætter målrettet ind. Og selvfølgelig skal der kun ske kvælstof-begrænsningsindsats, hvis udledningen er til belastning for havmiljøet.

Karrebæk Fjord er et af vandplanernes skrappeste indsatsområde, og der er planer om radikal gødskningsningsreduktion i oplandet. Foto: Henning Kørvel
Artiklen fortsætter efter annoncen

Undergødning har kostet

- For det første accepteredes begrebet "økonomisk optimum minus 10 procent". Det har kostet milliarder, at alle afgrøder blev undergødet. Der burde være set på balancebetragtninger for hvert enkelt afgrøde-art, og så tilrettelægge indsatsen derfra målrettet. For det andet gik erhvervet med på, at den samlede kvælstofmængde, vistnok 356.000 ton, blev en konstant størrelse. "Sækken bliver aldrig større". Med bedre sorter, bedre plantebeskyttelsesmidler og bedre dyrkningsteknik nåede undergødskningen at kravle op på mindst 18 procent. For det tredje baserede man sig på brug af LOOP-dataindsamlingssystemet.

- Repræsentativiteten er alt for lav og målestederne få - faktisk kun fem steder i landet. Og der sker den helt graverende metodiske fejl, at sugecellevand fra målinger blandes. Hermed blandes jordvand, der er udtaget midt mellem dræn, og som er udvaskning, med jordvand, som er udtaget lige op af dræn, og som må være udledning. Det er en helt fatal fejlantagelse, der er metodisk forkert, fastslog formanden.

- Antallet af sugebrønde er bekymrende lavt: 64 sugebrønde med hver 10 sugeceller. Der var vist oprindelig fire gange så mange. Der måles kun i de øverste 90 centimeter af jordprofilen. Kvælstofoptag og kvælstofomsætning, som sker fra 90 centimeter og meget længere ned jævnfør professor Kr. Thorup Christensen registreres slet ikke. Sugecellerne er endvidere placeret "helt i hegnet" enten tæt på hegn, hvor der typisk høstes 10-15 procent mindre og dels i forlandet, hvor høstudbyttet er 15-35 procent lavere. Normaltydende områder i marken registreres ikke, hvilket ikke giver mulighed for at foretage korrektionsberegninger. Endelig er der ofte sket det, at sugecellefeltet har modtaget dobbelt gødningsmængde ved simple fejl.

Saltø Å udmunder i lighed med Suså i Karrebæk Fjord, men Claus Neergaard mener ikke, landbrugets kvælstof er problemet for vandkvaliteten i fjorden. Foto: Henning Kørvel
Artiklen fortsætter efter annoncen

Uegnet til kvælstofregulering

Claus Neergaard vendte sig herefter mod begrebet retention.

- Modellerne til udpegning af sårbare jorder og de fremtidige efterafgrødekrav baserer sig på det såkaldte retentionsbegreb. Det er ikke lykkedes mig via googling at finde begrebet som et juridisk begreb i blot et eneste EU-direktiv, men jeg er ikke en ørn til nettet. Så hvis andre kan, så vær så god. Skulle det komme til en retssag, hvor en landmand skal straffes grundet for få efterafgrøder end "retentionen" foreskriver, bliver det overordentlig spændende at se, hvordan en dommer vil reagere på det. For fire-fem år siden viste en rapport - den såkaldte retentionsrapport - at begrebet er fuldstændig uegnet til seriøs kvælstofregulering

- En væsentlig fejl er det efter min opfattelse, at der ikke opdeles mellem grundudledning - det såkaldte naturbidrag - og dyrkningsbetinget udledning. Enhver forsker bør studse over, når målinger nærmer sig asympottiske kurver, så er det fordi, to eller flere faktorer indvirker. Adskilles disse to komponenter, vil man se, at alle danske jorder har høj (marginal) retention. Det har jeg gennem Østlige Øers Landboforeninger kommunikeret med Seges om og venter, som jeg er stillet i udsigt, at få et svar.

- Ved en samtale med professor Kr. Thorup Christensen blev det også klargjort, at retentionen påvirkes af rødder ovenfra. Har man en forhistorisk opfattelse af, at der kun etableres vårafgrøder i Danmark, fås et verdensbillede. Det gjaldt nok frem til begyndelsen af 1970-erne. Tager man hensyn til, at vist over 65 procent af landbrugsarealet i dag er vintergrønne marker, forstår man, at rodpåvirkningen har indflydelse på retentionen. Den horisontale bevægelse i jorden har været negligeret. Det er jo ellers det, som anerkendes i nedsivnings- og pileanlæg. Det tidsmæssige perspektiv kan være betydeligt, idet jordvæsken kan opholde sig i jorden i op til to år, fastslog Claus Neergaard.

Cirka 65 procent af landbrugsarealet er i dag udlagt med vinterafgrøder versus Regeringens planer om flere efterafgrøder efterfulgt af vårafgrøder. Foto: Henning Kørvel
Artiklen fortsætter efter annoncen

Grundvandsstanden steget

- Her på det sidste er det ydermere kommet frem, at grundvandsstanden er steget en meter på 30 år. Det giver forbedrerede denitrifikationsforhold, og den såkaldte redoxgrænse er steget opad. Så at tro, at udvaskning er lig med udledning, er vrøvl. Som nævnt ovenfor har grundvandsstand bakterier, der er 16 mia. pr. liter jord - lerpartikler, opholdstid, grundvandsstigning og redoxgrænsestigning samt rodoptag påvirkning af retentionsprocessen, der bliver særlig høj af nævnte grunde, men ikke lav.

- En helt absurd konstatering ses i mit lokalområde, som er LOOP 7, hvor det officielle tal for retentionen er lavt - 46 procent - ifølge foreløbige papirer, mens det grundlæggende LOOP-materiale viser 75 procent. Hvad skal man rette sig efter? Det er økonomisk liv eller død for landmænd i området. I Novana-rapporterne vises hvert år en opdatering af N-tal i det såkaldte årlige kvælstofkredsløb, der imidlertid lider af to graverende fejl: Kvælstofudvaskning angives ud fra en N-less modellering og angives ikke evidens, hvilket er stærkt kritisabelt, og der slet ikke regnes et overfladeafløb fra naturarealer på lerjord, hvilket ellers altid er tilfældet.

- Og det er jo påfaldende, at lokaliteter med stor retention også har stort N-overskud, så udledningen bliver lille, mens egne med lille N-overskud har lav retention, hvorved tabet bliver i omegnen af 12-14 kg N pr. hektar.

Claus Neergaard hæftede sig ved, at man for det femte har baseret sig på N-less-3 og 4, og muligvis N-less-5-modellerne.

- Modelgrundlaget består af samhørende værdier af kvælstoftildeling og udvaskning. Gamle forsøg afspejler slet ikke dyrkningspotentialet i nyere sorter. Kranitz, Solid, Anja og Kraka-hvede havde nu engang deres begrænsninger i udbytter. Er det ikke efterhånden flere steder i Danmark, hvedeudbyttet op omkring 13 ton, som er halvanden gang de nævnte gamle sorter? Vi kan kun stole på nyere forsøg, og vi er i tre år blevet lovet en N-less-5-model, men intet er sket, beklagede han og gjorde for det sjette opmærksom på, at der har manglet dyrkningsforsøg over sammenhæng mellem kvælstoftildeling og restkoncentrationer i jordvæsken.

- Først ved forsøg frem til 2015 blev det afsløret, at kvælstoftildeling helt op til 345 kg i hvede ikke efterlader marginalt mere kvælstof end de gødningsniveauer, vi har været vant til - cirka det halve af den store forsøgstildeling. Og for os på Sjælland er den gældende norm på 202 kg N/hektar for hvede slet ikke tilstrækkelig. Selv midt på Sjælland på ikke den bedste jord er økonomisk optimum 242 N til hvede.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Gift for driftsøkonomien

For det syvende har der manglet fokus på udledninger fra husholdninger og renseanlæg.

- Et menneske taber brutto syv kg kvælstof pr år. Hvis 11 procent af spildevandet går uden om renseanlæggene, og hvis renseanlæggene kun fjerner 85 procent, går der samlet halvanden kg kvælstof ud i vandmiljøet pr. indbygger. Dette giver 8.000 ton kvælstof og ikke 1.800 ton, som ellers er det officielle tal. Det er jo en væsentlig del af de 14.300 ton, som mangler frem mod målet om 44.700 ton i udledning ved slutningen af tredje planperiode, og glem ikke, at kvælstofformen af organiske forbindelser af kvælstof her er meget iltforbrugende, og det er det, som husspildevand er, fastslog Claus Neergaard.

- Vi står i en meget alvorlig situation. Politikere kan let forfalde til at foreslå normsænkning igen. Det vil være gift for den skrøbelige driftsøkonomi, som vi oplever, så længe rammevilkårene stadig er så ringe. Vi har udført Danmarkshistoriens dyreste storskalaforsøg med kvælstof, og der er sket en stigning i udledningen mellem 2011 og 2016, selv om det var der, landbruget for alvor blev "mishandlet" med stigende undergødskningsprocenter og en eksplosion i efterafgrøder. Og hvad er sket? Efter min opfattelse er værdien af efterafgrøder stærkt overvurderet, da de efterfølges af vårafgrøder, som notorisk har ringere kvælstofhusholdning. Husk afgrødernes balance. Når de ses i samlet dyrkningssystem, hvor jorden ligger brak og sort efter en efterafgrøde. Navnlig i den kritiske periode fra 20. februar til 30. april bliver sagen betænkelig.

- Efterafgrøder har flere ulemper:

* Dårlig klimaprofil med al den energi, maskinslid og udsæd, som går til.

* Dum arbejdsbyrde, der formentlig forrykker og forsinker vinterafgrøders optimale etablering, der skader vandmiljøet.

* Formentlig ansvar for opblomstring af agersnegle, nedpløjning af levende plantemateriale er i hvert fald "guf" for snegle versus afmodent, snittet halm.

* Er ret sikkert årsag til efterfølgende skader på ærtemarker i form af "bønnefluen".

* Efterfølges af vårafgrøder, og nok fortrinsvis vårbyg, der er en kornart, som har dårligst kvælstofhusholdning. Så hvad der forud er vundet, tabes efterfølgende.

* Ifølge professor Kr. Thorup Christensen er konsekvensen, at der ikke står en veletableret vinterafgrøde, der pr. 10. april ellers er 100 kg N forud i kvælstofoptag i forhold til en vårafgrøde.

- Truslen er, hvis efterafgrøderne ikke får udledningen til havet ned, at der så kommer normsænkninger, hvilket er værdiløst. Der vil ikke ske noget udledningsfald, da jordvæske-indholdet er upåvirket af gødningsniveau op til 2,55 kg N/hkg i korn. Vi har ikke haft renere grundvand i de sidste 30 år. Brug i stedet kræfter på at dyrke veletablerede vinterafgrøder, eventuelt med hovedvægt på de afgrøder, der har bedst kvælstofhusholdning, nemlig rug, foreslog Claus Neergaard.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Faglig time out, tak!

- Grib nu ikke til normsænkning og krav om flere efterafgrøder. Storskalaforsøget i Danmark fra 2005-2016 er gjort til stor skade for primærlandbruget, herunder navnlig de landmænd, som et gået konkurs med deres virksomhed på grund af for lave høstudbytter, og som følgende af manglende protein i afgrøden. Efter min opfattelse er økonomisk erhvervsskandale af usete dimensioner - mange-milliard-klassen - og i sit omfang og sin absurditet på højde med Stænkklap-affæren i begyndelsen af 1960-erne. Situationen er så alvorlig, at der fra Landbrug & Fødevarer burde udtrykkes et massivt krav om, at vi får en faglig time out.

Claus Neergaard, fastslog, at en sådan er det eneste fagligt, økonomisk, juridisk fornuftige og nødvendige tiltag og anbefalede, at man griber chancen.

- Mette Frederiksen nævnte selv på delegeretmødet i Landbrug & Fødevarer, at fagligheden ikke er på plads. Lad os få nogle forslag til det videre forløb fra Landbrug & Fødevarer. Vores afgåede bestyrelsesmedlem, Christina Ahlefeldt-Laurvig har meget præcist beskrevet, at eneste løsning er, at regulering sker på bedriftsniveau, og der sættes ind på de ejendomme, hvor kvælstoftabet er for højt. Christina Ahlefeldt-Laurvigs filosofi er, at den enkelte landmand har ansvaret for at opretholde en bæredygtig produktion, og at landbrugserhvervet ikke holder til flere kollektive skideballer og efterafgrødeprygl til alle landmænd.

- Vi dør alle, hvis vi skal fortsætte med kollektiv afstraffelse, sagde Claus Neergaard, der som et supplement til Christina Ahlefeldt-Laurvigs betragtninger, og i lyset af de voldsomme efterafgrødearealer i 2020 foreslog en her-og-nu-løsning: Åben op for balanceregnskaber, tab under 30 kg ingen efterafgrøder, bedrifter med over 100 kg N i overskud tilbydes gratis afhentning af gylle.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Følelser fremfor fakta

Lidt i tråd med kvælstofproblematikken i forhold til vandmiljøet stod klimaet på dagsordenen i et indlæg af Karin Dinesen, der fastslog, at stemningen i det aktuelle øjeblik er funderet mere på følelser end fakta, hvilket er ensbetydende med, at al politisk lovgivning baseres på stemningsbetonet lefleri for vælgeren på stenbroen.

- Det er helt forståeligt, at man politisk ønsker at please stemningen, men det er ikke i orden, at man undlader at basere synspunkter på fakta. Men igen, hvem er ejer af sandheden, og hvad er sandheden? Det står hen i det uvisse, idet man primært lytter og giver taletid til de, der mener at besidde denne, sagde Karin Dinesen.

- Landbruget er i øjeblikket under voldsom beskydning fra den populistiske venstrefløj, som med deres såkaldte forståelsespapir sætter regeringen under pres i forbindelse med finanslovsforhandlingerne. En ny mindretalsregering kan ikke tåle at blive væltet på sin første finanslov, og derfor er man villig til at give ind på så godt som al faglighed. Vil/kan vi som landmænd blive ved med at holde til udokumenteret regulering?

- Har praktikeren ikke noget at skulle have sagt: Lov til at have indflydelse på sit eget liv og livsværk? Og hvorfor giver vi ikke op, hvorfor smider vi ikke håndklædet i ringen og overlader det hele til de, der åbenbart har bedre forstand på at avle gode og sunde fødevarer? Det gør vi ikke, fordi det er vores liv og vores levebrød - det, vi elsker at beskæftige os med - det, vi har uddannet os til, og som giver os smør på brødet, vel at mærke et på grund af mer-kvælstoffet i landbrugspakken - brød, der kan bages i Danmark på danskproduceret mel.

- Der skal ikke herske nogen tvivl om, at der skal være plads til alle produktionsformer i Danmark økonomisk, biodynamisk, konventionelt og reduceret, men der skal heller ikke herske nogen tvivl om, at det skal ske på frivillig basis, så længe det bliver udført på et ordentligt og forsvarligt grundlag baseret på fakta. Det er ikke frugtbart for vores erhverv, at der skabes indbyrdes splid på baggrund af følelser, sagde Karin Dinesen og tilføjede, at det er frugtbart, når den frie ejendomsret, det frie initiativ og det frie valg får lov til at herske.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vi er udfordret

Hun berørte også høsten i 2019, der for mange landmænd var et udbyttemæssigt rekordår.

- Men dermed ikke være sagt, at det høstmæssigt var et nemt år for alle landmænd. Der er stadig egne i Danmark, hvor man kæmper med at få de sidste afgrøder i hus. Det er derfor vigtigt, at man for at opretholde modet hos de berørte, ikke melder ud fra landbrugsorganisationer, at alt er godt, sagde hun og slog fast, at på det faglige område er landbrugserhvervet mere udfordret end nogen sinde tidligere, idet et flertal af Folketingets partier har indgået aftale om at tredoble den målrettede kvælstofregulering i form af efterafgrøder i 2020.

- Jeg er sikker på, at alle I her på generalforsamlingen er orienteret om dette gennem pressen og jeres organisationer. Samtidig "løfter" man den økologiske sektor med et tilskud på 10 millioner kroner til øget afsætning, eksport og forbedringer af produktionen plus 20 millioner kroner til investering i økologiske kvægstalde samt mulighed for genåbning af en bredere ordning med 40 millioner kroner i 2020 til investering i diverse forbedringer. Man bør dog lige bemærke, at økologerne ikke er underlagt samme regler for efterafgrøder som konventionelle planteavlere. Tillige må økologerne jordarbejde på tidspunkter, hvor konventionelle landbrug ikke må af hensyn til kvælstofudvaskning.

- Jeg har igen og igen sagt, at det er fagligt ukorrekt at "male med den store pensel", altså trække krav ned over alle egne i landet, når en målrettet regulering er faktuelt mere ansvarlig. Spørgsmålet er, om denne ekstra nedsætning af kvælstofudledning på dyrkningsfladen overhovedet er retsligt medholdelig, når Novana-rapporten viser, at udledningen af kvælstof fra byernes spildevand er stigende og større end hidtil antaget. I henhold til EU-lovgivning skal en regulering være sammenhængende og systematisk, fastslog Karin Dinesen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Forbud øger dieselforbrug

Hun vendte sig herefter imod landbrugserhvervets brug af Roundup, der i kraft af aktivstoffet, glyphosat er det helt store emne i ikke kun Danmark, men hele Europa.

- Østrig har indført forbud fra 1. januar 2020, hvilket dog er i strid med EU-retten. Tyskland er i gang med en udfasning og forbud fra 2023. Frankrig udfaser fra 1. januar 2021 med forbud fra udgangen af 2022. Med disse lande plus Italien og "Brexit-England" bliver det svært at få et flertal i EU til at stemme for en forlængelse efter 15. november 2022.

- Et forbud mod anvendelse af Roundup kan blive enden på reduceret jordbehandling og direkte såning. Mange ukrudtsproblemer kan forebygges med sædskifteændringer, men alternativet vil blive en øget anvendelse af mekanisk jordbearbejdning med øget dieselforbrug og deraf mere CO2-udledning som følgevirkning.

- Forbud mod anvendelse af Reglone pr. 4. februar 2020 bliver et problem med hensyn til opretholdelse af dansk frøproduktion af hvidkløver og engrapgræs, idet der p.t. ikke findes alternativer til Reglone. Der vil blive søgt om dispensation til anvendelse af Reglone i disse afgrøder samt til nedvisning af spinat og purløg før høst. Som vindene blæser politisk, kan jeg dog tvivle på, om en sådan dispensation vil blive en realitet, sagde Karin Dinesen, der endvidere gjorde opmærksom på, at der i år er blevet introduceret satellitbaseret kontrol til overvågning af overholdelse af støttebetingelserne på vores marker. Ja, Big Brother is watching us.

- Den satellitbaserede kontrol bruges til at kontrollere, at støttebetingelserne bliver overholdt, hvilket de selvfølgelig skal. Cirka to gange om ugen tages der optiske billeder, og cirka hver sjette dag tages der radarbilleder, som analyseres. Landbrugsstyrelsen er yderst tilfredse med systemet, som skal munde ud i færre og kortere kontrolbesøg og mere vejledning i stedet for - som styrelsen siger - nidkær kontrol. Vi krydser fingre for, at dette bliver realiteten, sagde Karin Dinesen.

Sukkerroers stjerne daler

Hun satte herefter fokus på sukkerroer og fastslog, at i Landøkonomisk Selskabs dyrkningsområde har sukkerroeproduktionen hidtil været en meget vigtig del af sædskiftet.

- Konkurrenceevnen er siden liberaliseringen af sukkermarkedet faldet markant i forhold til andre afgrøder, blandt andet raps. Dækningsbidraget er faldet iøjnefaldende. En fremtidig dansk produktion af sukkerroer bliver sandsynligvis kun mulig for de dyrkere, der kan nedbringe produktionsomkostningerne igen, lød hendes bud.

- 2019 var i modsætning til det tørre 2018 et godt år for græsfrøproduktionen. Eksporten er over de sidste 10 år steget, men vi skal ikke ignorere den store konkurrence på verdensmarkedet. DLF, der efter pålydende er verdens største frøfirma, har i de sidste par år været på firmaopkøb i andre verdensdele. Dette håber jeg, ikke er begyndelsen til enden for dansk frøproduktion med outsourcing set i lyset af de pågående begrænsninger, landbruget stor over for med hensyn til gødning og anvendelse af plantebeskyttelsesmidler. Indtil videre glæder jeg mig over de fine udbytter og ser frem til en forhåbentlig god afregning. Det er endnu ikke muligt at flytte bjerge, men man kan lukke veje med vindmøller. Er det tid til, at den danske landmand holder op med at "flytte" sig uden modstand, spurgte hun afslutningsvis

Et nyvalg til bestyrelsen

På det organisatoriske plan holder Landøkonomisk Selskab medlemsmæssigt skansen, idet medlemstallet er uændret i 2019 i forhold til 2018. Selskabet har 59 medlemmer, men gerne vil have flere og derfor opfordredes medlemmerne til at foreslå nye medlemmer. Ses derimod på medlemstallet i lokale, fælles- og regionale familielandbrugsforeninger i Region Sjælland, så er antallet veget fra 2.991 i 2018 til 2.880 i 2019.

Regnskabet for 2018 endte med et minus på 37.338,25 kroner mod budgetteret 81.775 kroner. Indtægterne udgjorde 397.251,50 kroner og udgifterne 434.589,50 kroner. Egenkapitalen i Landøkonomisk Selskab udgør 1.572.688,50 kroner.

Til bestyrelsen genvalgtes formanden, Claus Neergaard, Birgitte Natorp, Ulrik Th. Jørgensen, Ulrich Holstein-Holsteinborg og Helge Danneskiold-Samsøe. Nyvalgt blev Elise Molkte-Huitfelt, Espe og Bonderup Godser. Hun afløser Christina Ahlefeldt-Laurvig, der forlader posten til fordel for et tillidserhverv for de større jordbrug og fik pæne ord med på vejen af Claus Neergaard for sin indsats for Landøkonomisk Selskab og kvitterede selv for et godt og frugtbart samarbejde i selskabets bestyrelse.

  • Claus Neergaard: - Kvælstofreguleringen rammer alt for bredt uden at sætte målrettet ind. Foto: Henning Kørvel
  • Glimt fra pausen ved generalforsamlingen, hvor kvælstofreguleringen og de nye tiltag som for eksempel flere efterafgrøder var i fokus. Foto: Henning Kørvel
  • Karrebæk Fjord er et af vandplanernes skrappeste indsatsområde, og der er planer om radikal gødskningsningsreduktion i oplandet. Foto: Henning Kørvel
  • Saltø Å udmunder i lighed med Suså i Karrebæk Fjord, men Claus Neergaard mener ikke, landbrugets kvælstof er problemet for vandkvaliteten i fjorden. Foto: Henning Kørvel
  • Cirka 65 procent af landbrugsarealet er i dag udlagt med vinterafgrøder versus Regeringens planer om flere efterafgrøder efterfulgt af vårafgrøder. Foto: Henning Kørvel
Annonce
Annonce
Annonce
Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Bil i brand på motorvejen

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem